De to grever på det midtsjællandske gods Bregentved fik 28 mio. kr. ud af Landbrugsstyrelsen ved hjælp af CVR-finten, som Risrevisionen nu erklærer ulovlig. Privatfoto

Landbrugsstyrelsen og skiftende ministre har i årevis set passivt til, mens landmænd og deres virksomheder har svindlet med landbrugsstøtten. Rigsrevisionen har nu undersøgt perioden fra 2014 til 2019, mens Eva Kjer Hansen (V) og Esben Lunde Larsen (V) var de ansvarlige ministre for landbrugsområdet og via landbrugspakken gennemførte store lempelser for landbruget. Socialdemokratiske fødevareministre har også dækket over misbruget af EU-midler. Nyhedssiden gylle.dk har beskrevet de kritisable forhold allerede i 2017 og 2020, men først nu griber Rigsrevisionen ind

 

Af Gustav Bech, GreenUpdate og Kjeld Hansen, gylle.dk

I en ny rapport kommer Rigsrevisionen med en sønderlemmende kritik af Landbrugsstyrelsens manglende kontrol af udbetalingen af landbrugsstøtte til danske landmænd og deres virksomheder. Den blev offentliggjort den 12. maj.

Interne dokumenter viser, at myndighederne i 15 år har vidst, at det har været mulig for landbruget at omgå de formelle regler og dermed uberettiget få udbetalt mange millioner ekstra fra statskassen og EU, der årligt uddeler omkring syv milliarder kroner i støtte til landbrugssektoren i Danmark.

Rigsrevisionen har opgjort, at selskaber med sammenfald i ejerkredsen i 2019 har ansøgt om og fået udbetalt 888 mio. kr. i direkte støtte, fremgår det af rapporten. Blandt de jordejere, der har modtaget milliontilskuddene er Bregentved Gods på Midtsjælland, svinebaronen Mads Rauff-Bjerre i Salling og Jens Peter Lemmergaard Lunden i Hirtshals.

Rigsrevisionen har også opgjort, at selskaberne har fået tilsagn om tilskud fra miljøteknologi­-ord­ningerne for 68 mio. kr. i perioden fra 2014.

»I ingen af tilfældene har Landbrugsstyrelsen sikret sig, at der ik­ke er udbe­talt uret­­­­mæs­sige tilskud«, fremgår det af rapporten.

Direktør Jette Petersen, Landbrugsstyrelsen, er en af de direkte ansvarlige for udbetalingen af de mange millioner af støttekroner. Pressefoto

Formel opsplitning i flere mindre enheder

Allerede i 2005 kunne Landbrugsstyrelsen i et internt notat pege på, at et sammenfald af personkredsen i virksomhedskonstruktioner var en tydelig indikator for omgåelse af reglerne.

Tre år senere – i 2008 – beskriver Landbrugsstyrelsen i et internt notat, hvordan det er muligt at omgå reglerne og hente flere penge i den milliardstore pengekasse, der går til landbrug og fødevareindustri.

Det kan fx ske ved formelt at splitte et landbrug med 90 hektar op i tre mindre enheder på hver 30 hektar, der dog er ejet af den samme personkreds. Ved at få tildelt flere CVR-numre, var det formelle grundlag for at få udbetalt støtte på plads, selv om ejerkredsen var præcis den samme.

Esben Lunde Larsen var en af de ansvarlige ministre for landbrugsområdet i Lars Løkkes regering fra 2015 til 2019. Skærmfoto

Landbrugsstyrelsen under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri udbetaler årligt ca. 7 mia. kr. i tilskud i direkte hektarstøtte og et utal af støtteordninger til nye stalde, miljøforbedringer, forskning, moderniseringer, skolemælk, skolefrugt mv.

Stenrige godsejere scorer tilskuddet

Den absolutte topscorer på listen over Lunde Larsens lykkelige modtagere af svinestøtten er ejerne af Bregentved Gods på Midtsjælland. Det er en af landets største landbrugsvirksomheder med 3465 hektar under plov, og et af landets største skovdistrikter med 3.094 hektar fordelt på 30 skove.

Godsets nuværende ejere er kammerherre, hofjægermester greve Christian G. P. Moltke og greve Frederik C. A. Moltke, og de to velhavere har modtaget tilsagn om i alt 28 mio. støttekroner til fire nye svinefabrikker. Da fabrikkerne opføres som selvstændige anpartsselskaber, kan de to grever oppebære fire gange det maksimale tilskud på 7 mio. kr. til hvert byggeri. Som ejere af landets største landbrug modtager de to grever i forvejen 6 mio. kr. årligt i landbrugsstøtte.

Svineproducent Asger Krogsgaard var blandt støttemodtagerne i 2017, men det fremgår ikke, om han har høstet tilskud til mere end et CVR-nummer. Pressefoto fra Danish Crown

Højt på gavelisten i 2017 stod også den kontroversielle Venstre-politiker og initiativtager til det såkaldte Månegrisprojekt i Thy, Niels Jørgen Pedersen. Også han har scoret de maksimale 7 mio. tilskudskroner til et nybyggeri. Niels Jørgen Pedersen var ganske kortvarigt formand for den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer i 2011-12, men forlod posten på grund af en dårlig arm. Ved det kommende valg i november er han borgmesterkandidat for Venstre i Thisted Kommune.

Langt fremme i tilskudskøen finder man et par af de toneangivende organisationsfolk i dansk landbrug. Selveste formanden for De danske Svineproducenter, Henrik Mortensen, får en bankoverførsel på 6,2 mio. kr. til en ny svinefabrik, mens ejeren af selskabet Krogsgaard Bacon Aps i Ringkøbing modtager 3,5 mio. kr. til modernisering af et eksisterende anlæg. Ejeren af dette og tre andre svineanpartsselskaber er svineproducent Asger Krogsgaard, der samtidig er næstformand i den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer.

Blandt de heldige modtagere af støttetilsagn i 2020 finder man svineproducent Mads Rauff-Bjerre i Højslev ved Skive. Ved hjælp af tre forskellige CVR numre har Rauff-Bjerre opnået tilsagn om 17.565.750 kr. fra svinestaldsordningen. De tre virksomhedsnumre deler samme adresse på Søvang 40 i Højslev, men da de har individuelle numre i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), kan Rauff-Bjerre gøre krav på støttetilsagn på hvert nummer. Mads Rauff-Bjerre og faderen Niels beskrives som mangemillionærer med store investeringer i både ind- og udland, bl.a. i Polen Invest, i bogen ”Guldjyderne” af Søren Jakobsen fra 2019.

Se hele 2017-listen: Tilsagnsoversigt Modernisering af Slagtesvinestalde 2016

Se hele 2020-listen: Modernisering af slagtesvin

Kvægfabrikker har også fået tilskud. Se hele 2020-listen: Modernisering af kvægstalde 2020 – Tilsagn – Januar 2021

Svinebaroner scorer kæmpetilskud, mens naturen udsultes

Mangemillionær med 16 virksomheder

En velsitueret jordejer, der henter støttetilsagn på flere CVR-numre fra 2020-gaveregnen, er Jens Peter Lemmergaard Lunden i Hirtshals. Til sit anpartsselskab Gårestrup Vestergaard har han fået støttetilsagn om 3.615.250 kr., og på samme adresse har han også fået tilsagn om 2.484.250 kr. til et CVR-nummer, der dækker ”Landbrug & Vindmølledrift”.

Jens Peter Lemmergaard Lunden er ikke nogen lille landmand. Han er mangemillionær med registreret ejerskab af i alt 16 danske selskaber, hvilket gør, at han er i top 1 procent af dem, der ejer flest virksomheder i Danmark, ifølge lasso.dk.  Tretten af hans virksomheder er ejet gennem firmaet JPLL HOLDING A/S, som ved sidste regnskab havde en egenkapital på 86,6 mio. kr. Et af firmaerne er JPLL HOLDING A/S, som han ejer 100 % af. Dette firma havde i seneste regnskab (2019) et resultat på 10 mio. kr. Herudover ejer Jens 50-67 % af Grøngas, Vraa A/S, som pt. beskæftiger op mod 20 ansatte. Hans ejerskaber ligger hovedsageligt indenfor branchen ‘El-, gas- og fjernvarmeforsyning’. I alt fem af hans ejerskaber opererer under denne branche – herunder K/S Gårestrup Vind.

Den nuværende socialdemokratiske regering har også deltaget i festlighederne. Den seneste støtteordning blev lanceret af daværende fødevareminister Mogens Jensen i maj 2020, hvor han forhøjede årets støttebeløb fra 85 mio. kr. til 250 mio. kr., med den begrundelse, at der var tale om “grøn miljøstøtte”. 

Trods negative klimaeffekter poster regeringen atter 250 mio. støttekroner i mere svinekød

Daværende fødevareminister Mogens Jensen (S) deltog også i gaveregnen til de danske svinefabrikanter. Han forhøjede beløbsrammen fra 85 mio. kr. til 250 mio. kr., fordi svinefabrikanterne ønskede flere penge. Pressefoto

Skarp kritik fra Rigsrevisionen

Rigsrevisionen kritik af den manglende kontrol er skarp:

»Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i perioden 2014-2019 ikke har sikret en korrekt og tilstrækkelig kontrol af tilskud til land-brugere. Landbrugsstyrelsen ved fx ikke, hvor stor en andel af de 888 mio. kr., som er udbetalt i tilskud i 2019, der uberettiget er udbetalt til landbrugere, fordi de har opsplittet deres bedrifter«, skriver de.

Næst efter ministeren er departementschef Henrik Studsgaard den mest direkte ansvarlige for de ulovlige forhold, men indtil videre er han gået ramt forbi. Pressefoto

»Statsrevisorerne finder, at det i den forbindelse er en skærpende omstændighed, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ikke har styrket kontrollen eller ændret administrativ praksis, selv om Landbrugsstyrelsen siden 2005 har vidst, at det medførte, at nogle landbru­gere har kunnet opnå uret­mæssige fordele. Det er ligeledes en skærpende faktor, at miljø- og fødevareministeren i 2018 godkendte et administrations­grundlag, som ikke sikrede en forvaltning i overens­stemmelse med EU-forordningen, idet Landbrugsstyrelsen fortsatte sin praksis med at administrere efter CVR-numre«, skriver statsrevisorerne.

Landbrugsstyrelsen: Der skal være styr på kontrollen

Landbrugsstyrelsens direktør, Jette Petersen, tager kritikken meget alvorligt og vil nu udarbejde en opfølgningsplan, siger hun.

»Der skal være styr på forvaltningen, og der skal være styr på kontrollen. Det kan der ikke være to meninger om. Jeg vil understrege, at en god forvaltningskultur har et stort fokus i vores organisation. Det følger blandt andet af ministerens 10-punktsplan. Derfor tager Landbrugsstyrelsen kritikken meget alvorligt og vil lave en konkret opfølgningsplan. Derudover har vi en dialog med EU-kommissionen om, hvordan vi kan styrke kontrollen«, siger Jette Petersen.

Landbrugspakken kostede Eva Kjer ministerstolen

Venstre-ministeren Eva Kjer Hansen overspillede gavmildheden overfor landbruget i en sådan grad, at det tvang hendes kollegaer i Folketinget til at fælde hende.

Den overordnede kritikken retter sig især mod de øverste ansvarlige for området i den periode, undersøgelsen omfatter. Nemlig de to tidligere Venstre-ministre: miljø- og fødevareministre, Esben Lunde Larsen og Eva Kjer Hansen, begge med tætte bånd til landbruget. Men det er dog uvist, om ministrene vil blive draget til ansvar, selv om det ifølge ministeransvarlighedsloven formelt er muligt.

Eva Kjer Hansen blev miljø- og fødevareminister i juni 2015, da Lars Løkke dannede regering og fusionerede Miljøministeriet med det daværende Fødevareministerium for at eliminere de mangeårige konflikter mellem miljø- og landbrugsinteresser.

I forbindelse med skandalen om regeringens landbrugspakke, som ophævede en lang række miljø- og naturrestriktioner og blandt andet fjernede gylle- og gødningsloftet, måtte Eva Kjer Hansen dog allerede i 2016 vige pladsen til fordel for Esben Lunde.

Esben Lunde fik skræddersyet stilling i Washington

Landmandssønnen og teologen Esben Lunde videreførte Løkke-regeringens vidtløftige liberaliseringer af lovgivning og regler for miljø- og landbrugsområdet.

Esben Lunde Larsen blev en omstridt og særdeles upopulær minister, der utallige gange blev kaldt i samråd og konstant lå i krig med de grønne organisationer.

Venstres nuværende leder Jakob Ellemann-Jensen kunne også have stoppet svindelnumrene, da han overtog posten som fødevareminister efter Esben Lunde Larsen i maj 2018. Pressefoto

I august 2017 fik Lunde Larsen frataget fiskeriområdet i forbindelse med skandalen om kvotekongerne, og 1. maj året efter trak han sig som minister. I juli 2018 meddelte Esben Lunde, at han ville stoppe i folketinget og kunne samtidig stolt oplyse, at han havde fået en »skræddersyet« stilling i World Resources Institute.

»Fra oktober måned begynder jeg i en skræddersyet stilling som fellow hos den globale tænketank, World Resources Institute, i Washington D.C. beliggende helt tæt på Det Hvide Hus og Kongressen«, skrev den tidligere Venstre-minister, som overdrog sit ministerium til Venstres nuværende politiske leder, Jakob Ellemann-Jensen.

»Det bliver fantastisk at kunne fortsætte med at arbejde med et område af betydning i forhold til at bruge verdens ressourcer bedre. Som følge af dette udtræder jeg af Folketinget første tirsdag i oktober efter næsten 13 år som politiker, hvoraf syv gode år har været som MF’er og næsten tre som minister«, oplyste Esben Lunde Larsen på facebook i et opslag, som han kort tid efter slettede.

Venstres nuværende politiske leder, Jakob Ellemann-Jensen, blev miljø- og fødevareminister efter Esben Lunde og sad på posten, indtil folketingsvalget i juni 2019, som bragte Mette Frederiksen og den nuværende socialdemokratiske regering til magten.

FAKTA

Fra Rigsrevisionens rapport

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den 12. maj 2021 behandlede Statsrevisorerne Beretning nr. 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

Landbrugsstyrelsen – under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiske­ri – udbetaler årligt ca. 7 mia. kr. i tilskud til landbrug­ere som led i udmøntningen af EU’s landbrugspolitik dels som direkte støtte, dels gennem Landdistriktsprogrammet.

Størstedelen af tilskuddene til landbrugerne er finansieret af EU-midler og skal ad­ministreres i overensstemmelse med reglerne i EU-forordningerne. Som udbetalingsorgan for EU-tilskud skal Land­brugs­styrelsen således kontrollere tilskudsmodtageres bagvedlig­gende ejerforhold for herved at kunne opdage og identificere mulige uregel­mæs­sigheder og omgåelser af en række støttelofter, kontroller og sank­tioner, som er fastsat i EU-regler og nationale regler. Ejerforholdene skal kontrolleres, da landbrugerne kan opnå uretmæssige fordele og tilskud ved at opsplitte deres bedrifter og ansøge om tilskud fra flere selskaber.

Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i perioden 2014-2019 ikke har sikret en korrekt og tilstræk­kelig kontrol af tilskud til landbrugere. Den utilstrække­lige kontrol medfører risi­ko for, at nogle landbrugere uberettiget har fået tilskud, og at Danmark skal tilbagebetale EU-tilskud som følge af underkendelser fra Europa-Kom­mi­ssionen. 

Statsrevisorerne finder, at det i den forbindelse er en skærpende omstændighed, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ikke har styrket kontrollen eller ændret administrativ praksis, selv om Landbrugsstyrelsen siden 2005 har vidst, at det medførte, at nogle landbru­gere har kunnet opnå uret­mæs­sige fordele. Det er ligeledes en skærpende faktor, at miljø- og fødevareministeren i 2018 godkendte et administrations­grundlag, som ikke sikrede en forvaltning i overens­stemmelse med EU-forordningen, idet Landbrugsstyrelsen fortsatte sin praksis med at administrere efter CVR-numre.

Ifølge EU er det forbudt at tilrettelægge landbrugsdriften med det bevidste formål at maksimere “høsten” af EU-tilskud.

Kritikken er bl.a. baseret på disse undersøgelsesresultater:

  • Rigsrevisionen har opgjort, at selskaber med sammenfald i ejerkredsen i 2019 har ansøgt om og fået udbetalt 888 mio. kr. i direkte støtte. Rigsrevisionen har også opgjort, at selskaberne har fået tilsagn om tilskud fra miljøteknologi­ord­ningerne for 68 mio. kr. i perioden 2014- I ingen af tilfældene har Landbrugsstyrelsen sikret sig, at der ik­ke er udbe­talt uret­­­­mæs­sige tilskud.
  • Rigsrevisionen har i 26 ud af 50 gennemgåede sager identificeret én eller flere mangler, som betyder, at der ikke bliver givet tilsagn om tilskud og udbetalt tilskud i overensstemmelse med de fastsatte krav.
  • Rigsrevisionen har i 6 ud af 50 sager konstateret, at Landbrugs­styrelsen ikke har dokumentation for, at ansøgeren ejer eller forpagter det areal, hvorpå investeringen gennemføres.
  • Rigsrevisionens gennemgang af sagsbehandlingen af 4 ansøgninger om tilskud under ordningen ”Modernisering af slagtesvinestalde 2016” viser, at Landbrugs­styrel­sen foretog flere modstridende juridiske vurderinger af, om ansøger forsøgte at omgå støtteloftet, men endte med at behandle ansøg­ningerne. Landbrugsstyrelsen orienterede Miljø- og Fødevare­mini­steriets departement om, at det var sket under pres fra erhvervs­organisationen Landbrug & Fødevarer. Sagskomplekset er foreløbig underkendt af Europa-Kommissionen.

Statsrevisorerne finder det hensigtsmæssigt, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri på baggrund af beretning nr. 22/2016 om kvotekoncen­trationen i dansk fiskeri, beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeri­om­rådet, beretning nr. 10/2019 om kontrol med dyretransporter og nu beret­ning nr. 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere vur­derer kvali­teten af ministeriets tilskudsforvaltning og kontrolvirk­somhed samt de­par­te­mentets tilsyn hermed.«

FAKTA Fra rapporten:

  • Tilskud til landbrugere er hovedsageligt finansieret af EU-midler og skal administreres i overensstemmelse med reglerne i EU-forordningerne.
  • Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har sikret en korrekt forvaltning af tilskud til landbrugere i perioden 2014-2019.
  • Det følger af EU-forordningsgrundlaget, at Landbrugsstyrelsen generelt er forpligtet til at sikre, at landbrugere ikke opnår uretmæssige udbetalinger af tilskud eller andre uretmæssige fordele i forbindelse med tildeling af tilskud, da dette vil udgøre en uregelmæssighed.
  • Det fremgår endvidere af reglerne, at der ikke må gives nogen fordele til landbrugere, der har opnået disse fordele på en kunstig måde og i strid med formålene med den pågældende lovgivning.

Kommentarer

  1. Kim Houmøller

    Ingen er vel overrasket over den udbredte korruption helt ind i central administrationen. Konsekvensen udebliver jo altid. Godsejerne er jo fine mennesker der lever på støtten.

  2. Der kommer ikke til at ske noget særligt i forhold til de ansvarlige, dvs. de regeringsbærende partier, for de har magten. Socialdemokratiet, som har regeringsmagten nu, er medskyldig, og støttepartierne dybest set fløjtende.

    Der vil ikke blive skrevet ret meget om det i de store demokratistøttede medier, fordi de er del af samme magtstruktur.

    I Danmark har vi ikke korruption, det kaldes at netværke! I praksis betyder det, at alle initiativer tages i et ganske lille netværk, som sidder på erhvervslivet, universiteterne, de offentlige administrationer, medieverdenens øverste redaktioner, finanssektorens og naionalbankens direktioner. Netværket står til rådighed for medlemmerne af magteliten, hvor vi andre står til rådighed for det såkaldte fri marked, hvis markedskræfter konstant sættes ud af kraft via denne magtelites netværk.

    Magtelitens Danmark går ind for det ekstremt kapitalintensive, miljø- og klimafjentlige og uøkonomiske svinelandbrug. Ingen i folketinget mener noget som helst med klima og miljø.

  3. Åh er det hele ikke blot udtryk for den sædvanlige misundelse over støtten til et betrængt dansk landbrug? Hvad skulle vi stille op uden disse driftige mennesker, der tør tage det ene initiativ efter det andet til gavn og glæde for HELE samfundet?
    (Ps.: ironi kan forekomme.)

  4. Jane Søegaard Christensen

    De kære svinebønder!

    Bregentved gods, Danmarks største svineproduktion, har oprettet firmaerne Eskildstrup Aps, Langesnage Aps, Sofiendal Aps og Turebylille Aps, 4 CVR-numre.
    https://landbrugsavisen.dk/svineproduktion-p%C3%A5-bregentved-gods-leverer-plus-i-h%C3%A5rdt-%C3%A5r

    Marienborg Gods ved Birgitte Natorp, søster til ejeren af Bregentved Gods, 3 CVR-numre, plus oprettet 2 firmaer.
    CVR-nummer 40626301, CVR-nummer 76300615.
    Lige et link omkring dyrevelfærd på Marienborg Gods..
    https://m.facebook.com/story.php?story_fbid=2268958633201938&id=1077534285677718

  5. Pingback: Hvad vil Rasmus Prehn gøre for at stoppe de ulovlige millionstøtteudbetalinger fra Landbrugsstyrelsen – og vil han kræve 500 mio. kr. retur? | Gylle.dk

Skriv en kommentar