Gylle.dk

I et notat til Danmarks Naturfredningsforening hævder de to Århus-forskere, Bettina Nygaard og Rasmus Ejrnæs, at landbrugets anvendelse af sprøjtegifte kun har marginal betydning for biodiversiteten. På opfordring er forskerne dog ikke i stand til at dokumentere den opsigtsvækkende påstand, men henviser til upublicerede observationer, der er foretaget af unavngivne medarbejdere i Miljøstyrelsen.

Notatet har titlen ”Hvad skal der til for at opnå gunstig bevaringsstatus efter Habitatdirektivet og standse tab af biodiversitet i Danmark?”

Mod betaling har Danmarks Naturfredningsforening bestilt de to forskere til at besvare to konkrete spørgsmål vedr. habitatdirektivet og Danmarks biodiversitet generelt. Spørgsmålene lød: ”Danmark er forpligtet af Habitatdirektivet, men alligevel er der ugunstig bevarings-status for de fleste habitattyper og arter. Hvad er de vigtigste og mest omkostningseffektive indsatser for at opnå gunstig bevaringsstatus for de terrestriske habitatnatur-typer og arter, og biodiversiteten generelt, ud fra det nuværende vidensgrundlag? Er der habitatnaturtyper, hvor supplerende udpegninger og/eller genopretning af arealer med naturtypen er vigtige eller nødvendige for at opnå gunstig bevaringsstatus?”

I svarnotatet, der er dateret 31. oktober 2019, opremser de to forskere en række velkendte trusler mod naturtyperne og deres biodiversitet. Som hovedårsagen til den ugunstige tilstand fremhæves næringspåvirkning og forsuring, mangel på dynamiske processer samt afvanding og mangel på store træer, dødt ved, blomstrende urter og vedplanter m.m.