Biologi – det glemte fundament i landbruget

Regenerativt landbrugs formål er at opbygge jordens frugtbarhed og kulstofbinding og øge biodiversiteten over og under jorden. Jord- og økosystemernes sundhed skal genoprettes – og jord, vand og klima efterlades i bedre form til fremtidige generationer. De regenerative principper har overlap med både Conservation Agriculture og økologi

Af Fredrik Sahlin, Landmand, Godis Grønt

Tænk engang: I en enkelt teske sund jord findes der flere bakterier, end der er mennesker på hele kloden.

Jeg kan stadig huske, da min første mentor fortalte mig det. Det føltes lidt som dengang nogen sagde, at universet er uendeligt – verden blev større, mere spændende, og jeg selv blev mindre vigtig.

Og det er bare bakterierne. Derudover findes der amøber, nematoder, mykorrhiza og et væld af andre mikroorganismer.

Vi arbejder i et erhverv, hvor der myldrer af liv omkring os. Men det var der ærligt talt ikke meget fokus på, da jeg gik på landbrugsskolen. Biologi – det ord blev sjældent nævnt.

“Liv” lyder måske lidt højtflyvende, så lad os holde os til begrebet biologi.

I omkring 10.000 år – siden de første jæger-samlere begyndte at dyrke jorden – har vi mennesker bygget vores landbrug på naturlig biologi. Det er kun de seneste 70 år, vi har tilført kunstigt fremstillede kemikalier. Det svarer til under én procent af den tid, vi har dyrket jord på denne planet.

Og jeg forstår godt, hvorfor vi begyndte: mindre arbejde, større udbytter – det giver mening på mange måder.

”Det handler ikke om at trække en skillelinje mellem økologer og konventionelle. Tværtimod – der er langt mere, der forener os, end der adskiller os”

Men dér, hvor det skurrer for mig, og grunden til at jeg ikke selv bruger kunstigt fremstillet kemi, er, at det ikke understøtter liv. Det undergraver det. Modarbejder det. Eller – for nu at sige det mere fagligt – det modarbejder biologien.

Hvis du vil have mere mykorrhiza i jorden, så bejs ikke dine frø med fungicider.

Hvis du vil styrke symbiosen mellem planterne og jordens mikroorganismer, så brug ikke kunstgødning.

Hvis du vil have naturlige prædatorer til at holde skadedyr i skak, så undgå insekticider. Listen kunne fortsætte.

Grunden til at jeg ikke selv bruger kunstigt fremstillet kemi, er, at det ikke understøtter liv. Det undergraver det. Modarbejder det. Eller – for nu at sige det mere fagligt – det modarbejder biologien.

Det handler ikke om at trække en skillelinje mellem økologer og konventionelle. Tværtimod – der er langt mere, der forener os, end der adskiller os.

Men jeg har flere gange oplevet, når jeg taler med konventionelle kolleger, at interessen for mikrolivets betydning i jorden er stor. Og så længe jeg ikke nævner ordet “økologi”, kan vi holde den faglige samtale kørende længe!

Begrebet regenerativt landbrug har været en gave, fordi det har skabt en bro. Det er tilpas åbent til, at mange kan samles om det.

På Godis Grønt, vores lille bedrift på 100 hektar i Lejre, arbejder vi netop med et sædskifte af grøntsager, køer og korn, og vi planter træbælter for at håndtere nedbør og skabe funktionel biodiversitet. Målet er en sund økonomi, der understøtter en produktion, som skaber mere og mere liv – mere biologi.

Og det glæder mig, at flere og flere begynder at tale om biologi i landbruget.

Lad os fortsætte den samtale – og lad os presse på for, at biologi fylder mindst lige så meget på landbrugsskolerne som økonomi.

Bannerbillede: Der sås på Godis Grønt. Alle fotos: Godis Grønt.