Ifølge Middeldatabasen er Talius EC kun godkendt til mindre anvendelse mod meldug i æble, pære, jordbær og vindrue. Midlet kan forårsager hudirritation og alvorlig øjenskade, og er mistænkt for at fremkalde kræft. Desuden meget giftig med langvarige virkninger for vandlevende organismer. Kilde: Middeldatabasen

Rødkindede danske æbler, der er sprøjtet med 17 forskellige sprøjtemidler, sælges i disse uger i Coop-butikkerne landet over. Blandt sprøjtegiftene er der både kræftmistænkte og fosterskadelige, men ifølge Coop-talsmanden er de ikke påvist i virksomhedens egne stikprøver. Alligevel anbefaler Coop Kundeservice, at man altid vasker æblerne, før de spises, da der kan sidde rester af sprøjtemidler på overfladen

Coop-formanden Pernille Skipper luftede 14. oktober i år sin begejstring over de rosende ord ”Det er rart med kemi-politibetjente”, som en af Coops medlemsvalgte havde udtalt. ”Det er hovedet på sømmet”, mente Skipper og tilføjede, at ”Coop har historisk været foran, når det kom til kampen mod den skadelige og usynlige kemi, der kan findes i rigtig, rigtig mange dagligvarer. Vi har i årtier stillet skrappere krav end lovgivningen, og sådan er det også i dag.”

Alt sammen i et facebook-opslag fra Pernille Skipper selv, men er det sandt? Stiller Coop skrappere krav end lovgivningen, og hvad er det så for krav, og hvad viser Coops stikprøver?

Når man handler i SuperBrugsen, mødes man ofte af små skilte i afdelingen for frugt og grønt, hvor der står: ”Du sparer dig selv for sprøjtemidler”, flankeret af det røde Ø-mærke og et billede af et rødt æble. Lige ved siden af ligger der række efter række af friske røde æbler fra Fejø i Smålandsfarvandet. Privatfoto.

I virkelighedens verden og i Coop-butikkerne landet over sælges der i disse uger tonsvis af sprøjtegiftbelastede danske æbler fra virksomhedens hovedleverandør, som hedder Fejø Frugt og har sine æbleplantager på øen Fejø i Smålandsfarvandet. Fejø Frugt markedsføres hyppigt som rent økologisk, bl.a. af turistorganisationen VisitLollandFalster, men markedsføringen er usand. Producenten har ganske vist en lille økologisk æbleproduktion men ved siden af den omfattende konventionelle produktion, hvor han er markant storforbruger af 17 forskellige sprøjtegifte til de æbler, der sælges i Coop-butikkerne, men uden den mindste deklaration eller advarsel.

Med en aktindsigtsbegæring hos Miljøstyrelsen i de seneste lovpligtige sprøjteindberetninger har vi fået indblik i forbruget af forskellige gifte hos Fejø Frugt. Her kommer en oversigt:

Blommer sprøjtes med fem sprøjtegifte (heraf en PFAS og en ‘Mistænkt for at skade det ufødte barn’), pærer med 9 sprøjtegifte og æbler med 17 forskellige midler. Ser man nærmere på de 17 æblegifte, så omfatter de tre midler mod svampe, der alle er mistænkt for at kunne volde kræft (Talius EC, Malakite, Candit) og en insektgift, der kan volde skade på det ufødte foster (Mospilan SG). Desuden anvendes vækstreguleringsmidlet Pomoxon Extra, der blev forbudt allerede i 2017, men som Miljøstyrelsen siden da hvert år har givet dispensation til at anvende.

Skylles før brug

Når du i Superbrugsen køber en pakke med seks store Fejø æbler, står der intet på etiketten om de 17 sprøjtegifte, der er anvendt i produktionen. Der står bare, at æblerne ”skal skylles før brug”, men ikke et ord om hvorfor.

Fejø æbler skal skylles før brug, men etiketten fortæller intet om årsagen. Privatfoto

Vi spurgte derfor Coop Kundeservice, hvorfor denne sætning er nødvendig og hvad den betyder. Svaret kom prompte fra Heidi i Kundeservice, som skrev i en mail: ”Frugter skal skylles fordi de kan have pesticidrester – Mange frugter dyrkes med sprøjtemidler, som kan blive siddende på overfladen.”

Rene ord for pengene, men altså kun hvis forbrugeren kontakter kundeservice. Vi bad derfor i en mail af 10. november den ansvarlige hos Coop om en kommentar til de sprøjtede æbler fra Fejø. Den kommer her:

”Tak for dine henvendelser omkring Fejø Frugt og vores samarbejde med dem. Du spørger til en hel del forskellige forhold, men lad mig starte med at slå fast, at vi har fuld tillid til Fejø Frugt, til deres produktion og til deres varer.

Thomas Roland, Coop.

Du har sendt en opgørelse over sprøjtemidler, som er anvendt i deres konventionelle produktion, og på den optræder der heldigvis ikke midler, som Coop har forbud imod. Listen indeholder sprøjtemidler, som man netop typisk vil anvende i den konventionelle frugtavl. 

Fejø Frugt overholder også de særlige krav, vi stiller til pesticidrester. Blandt andet har vi krav til, hvor mange pesticidrester vi maksimalt tolererer i en vare, og vi har lavere grænseværdier (50% af gældende grænseværdier) for al frugt og grønt leveret til Coop. Fejø Frugt har i de stikprøver vi kender til, aldrig overtrådt vores skærpede krav. Derfor har vi fortsat fuld tillid til deres anvendelse af pesticider og til deres produkter.

Du spørger også til en sag, hvor Landsbrugsstyrelsen (eller kemikalieinspektionen) har været på besøg og konfiskeret gamle og ulovlige pesticider. Vi har undersøgt sagen, og det er korrekt, at der på en ejendom erhvervet af Fejø Frugt har været gamle og forældede pesticider opmagasineret. Ingen af disse er dog indkøbt eller anvendt af Fejø Frugt. Men det er selvfølgelig en fejl, at de ikke er destrueret for længst. Og fordi ejendommen ejes af Fejø Frugt, er det deres ansvar, at det sker. Det er der nu rettet op på.

Venlig hilsen / kind regards

Thomas Roland, chef for vareansvarlighed og kvalitet, Coop Danmark”.

Candit må i æbler og pærer ikke anvendes nærmere end 30 meter fra vandmiljøet (vandløb, søer mv.) for at beskytte organismer, der lever i vand. Produktet er mistænkt for at fremkalde kræft. Kilde: Middeldatabasen

Så langt, så godt. Coop-talsmanden hævder altså, at ”Fejø Frugt har i de stikprøver vi kender til, aldrig overtrådt vores skærpede krav.” Umiddelbart er det jo betryggende, men hvad er fakta? Hvilke krav er der tale om, og hvad viser stikprøverne, og hvor mange udtages der og hvor hyppigt?

Vi spurgte derfor Thomas Roland: ”Vil du sende mig de stikprøver?” Men der stoppede velviljen. Svaret lød: ”Nej, som udgangspunkt deler vi ikke vores interne kontroller. Men der må også findes nogen, som myndighederne har taget, og som jeg håber bekræfter vores billede.”

Vi fremsendte så aktindsigtslisten over de anvendte sprøjtegifte og stillede dette spørgsmål:

”Som du sikkert har bemærket i aktindsigten over anvendte sprøjtegifte på æblerne, så er der både kræftmistænkte og potentielt fosterskadende kemikalier i den cocktail, som æblerne behandles med. Kan du oplyse, om Coop har fundet rester af netop disse kemikalier på æbler fra Fejø Frugt?”

Svaret lød: ”Jeg kan bekræfte, at vi ikke har fundet rester af de kemikalier, du angiver som potentielt kræftfremkaldende eller skadelige for fostre.”

Vi prøvede så en sidste gang at spørge: ”Kan du oplyse, hvilke kemikalier Coop har fundet på Fejø Frugt?” men lige lidt hjalp det. Svaret lød: Som sagt oplyser vi ikke om vores prøver, medmindre de overskrider vores krav.”

Coop-leverandøren er en højtprofileret frugtproducent, hvis produkter er kendt af mange københavnere fra den årlige begivenhed, hvor pæreskuden fra Fejø anløber Nyhavn første lørdag i september med æbler, blommer og pærer til københavnerne. Foto: VisitFejø

Efterskrift

Som citeret ovenfor bekræfter Coop-talsmanden Thomas Roland, at Kemikalieinspektionen behandler en større sag om ulovlige sprøjtegifte på et lager hos Fejø Frugt. De mange kemikalier blev opdaget ved et uanmeldt kontrolbesøg i dagene 10.-11. september i år, men da Kemikalieinspektionen stadig overvejer sagen, kan vi ikke fortælle yderligere. Vi vil vende tilbage, når der foreligger mere konkrete kendsgerninger.

Sagen er ganske alvorlig, fordi opbevaring af forbudte sprøjtegifte kan koste dyrt, både for Coop’s image og for producentens økonomi, – og undskyldninger hjælper sjældent. En fynsk landmand er af retten i Odense blevet dømt skyldig i at have besiddet og brugt 18 ulovlige sprøjtegifte. Ifølge Fyens Stiftstidende 24. april 2024 har landmanden, der ejer landbrugsvirksomheden, fået en bøde på 122.611 kroner. Under hele sagen nægtede han sig skyldig og forklarede, at en del af midlerne tilhørte hans 93-årige mor, der tidligere havde drevet landbruget. 

Bannerbillede: Sprøjtede Fejø-æbler er til salg i alle Coop-butikker. Privatfoto fra Superbrugsen

Visited 1.400 times, 1.400 visit(s) today

Discover more from Gylle.dk

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

Kommentarer

  1. Vedrørende svampemidler, Gul Monilia, æble-mumier:

    Jeg plantede i 2013 et æbletræ i min lille have, hvor der ikke er andre frugttræer, haven er på ca. 100 m2. Et Ingrid Marie-træ på langsomt voksende stamme.
    Efter få år begyndte træet at give æbler og de sidste mange år meget store æbler i enorme mængder. ;o)

    På tidspunkt, tidligt i æbletræets liv, opdagede jeg de små æble-mumier, ligesom jeg også så nogle rådne æbler på træet. Jeg fjernede dem jeg kunne se, men lod dem ligge under æbletræet. Rådet er jo ellers at smide tegn på Gul Monilia langt væk, ellers vil det smitte resten af frugten.
    Min glæde ved at have et æbletræ og have have er især at se hvordan naturen lever og opfører sig i haven, så for mig var det spændende at se hvordan træet og Gul Monilia ville fortsætte og hvilke kredsløb de indgik i. Hvilke arter der ellers besøgte træet, osv.

    Efterhånden var der så mange mumier og angrebne æbler, så de fleste fik lov til at hænge på træet.
    Her i år har jeg så fået den tanke, fordi jeg netop har læst om den nye viden om svampe, at måske gavner Gul Monilia træets sundhed, generelt set? Godt nok går det ud over nogle af æblerne, men træet bærer så vildt mange æbler og af så stor en størrelse, at der er mere end rigeligt til alle!!
    Har træet måske gavn og ikke skade af svampen?
    Jeg ser flere nærmest klaser af æbler, hvor 1 er helt angrebet af svampen, men de andre fuldstændig sunde og hele.
    Måske får det betydning for frugtens holdbarhed, når de som nu ligger i kasser med god afstand til hinanden? Jeg tjekker jævnligt op på æblerne, men det ser ikke ud til at være tilfældet, der er enkelte som jeg kasserer, men langt langt fra tale om alle æbler smittes.
    Og smagen, ja, den er helt fantastisk! ;o)

    Måske skal vi vende viden om æbletræer på hovedet? Hvis vi tillader et vist svampe-angreb, uden at sprøjte for det, så bliver træ og frugter sundere, æblerne langt større og antallet meget meget stort?

  2. søren westergaard

    Godmorgen, Kemijæger Kjeld Gylle Hansen!
    Jeg igennem flere år med stor interesse fulgt dine indlæg, og de er ikke blevet ringere med tiden.
    COOP’s økologi-moral afdækker du fint, og COOP dokumenterer selv under henvisning til forretning, at de ikke vil offentliggøre deres undersøgelser. Og ikke mindst interessant hvor gamle eller hvor ofte undersøger COOP frugterne fra bl.a. Fejø?

  3. Forgift ikke din have, selvom jeg æbletræer næppe har godt af Monilia, men hvis monilia kan tåle æblet, kan du sikkert også. Det er vel på tide at vi holder op med at forgifte vores natur

  4. Lidt sludret ovenfor
    Spis økologisk ik!

  5. Jan Stampe Nielsen

    COOP pynter sig til stadighed med lånte fjer.
    Fint nok, at deres primære formål er at tjene så mange penge som muligt. Men lad dog være med at forsøge at give kunderne det indtryk, at deres sundhed betyder mest.

    Kasseapparatet er COOPs Gud.

    Handler selv i SuperBrugsen, men der er desværre flere og flere varer, som jeg må gå udenom.
    Ærgerligt, da grundtanken en gang var fællesskab om gode og billige varer.
    Vi ses i Rema 1000.

  6. Kan man så overhovedet stole på, at de økologiske æbler og pærer fra Fejø Frugt reelt er økologiske?

  7. Pingback: Hvert andet Coop-æble fra Fejø Frugt er forurenet med sprøjtegifte | Gylle.dk

Skriv en kommentar