Daaser1_edited
Tomme dåser fra Tuborg Bryghus dominerer affaldet på de danske strande. Her er udbyttet fra indsamling på 12,5 kilometer østvendt, dansk strand.

Øl gør livet lidt grønnere om bord, men når de tomme dåser ryger overbord, driver de i land som affald på de danske kyster. For hver kilometer kyst-strækning ligger der i gennemsnit 3,5 dåser.

Tuborg er klart fritidssejlernes foretrukne drik, hvis man kan dømme ud fra antallet af ilanddrevne dåser. En optælling over 12,5 kilometer kyst foretaget af gylle.dk viste, at halvdelen af alle overbord-kastede dåser stammede fra dette bryghus.Blandt de non-alkoholiske læskedrikke delte CocaCola og Faxe Kondi førstepladsen med hver 13,6 pct. af de indsamlede dåser.

Bemærkelsesværdigt er det, at der ingen dåser blev konstateret fra uden-landske bryghuse.

Hans Chr. SchmidtDåseemballagen kom til Danmark i efteråret 2002, da den daværende miljøminister Hans Chr. Schmidt (V) underskrev en ny bekendtgørelse, der godkendte et pant- og retursystem for dåser. Dermed brød han med mange års socialdemokratisk modstand mod at tillade dåseemballagen. Schmidt argumenterede for det nye system, fordi der allerede lovligt blev indført dåseøl købt i Tyskland.

I Jyllandsposten 24. august 2002 uddybede Venstre-ministeren med denne begrundelse:

“En sjettedel af det danske ølforbrug består af tyske dåser, og i alt for mange år har vi fundet os i, at de sviner i naturen og udgør et miljøproblem. Det skal laves om nu”.

Tilsyneladende lykkedes Schmidts aktion. De udenlanske dåseøl afleveres pligtskyldigt til pantordning eller genbrug, men til gengæld flyder det nu med danskproducerede dåser på den 7300 kilometer lange danske kyststrækning. Med gennemsnitligt 3,5 ilanddreven dåse pr. kilometer kyst giver det 25.500 dåser på de danske strande. Heraf er de 12.775 fra Tuborg Bryghus.

Undersøgelsen blev foretaget 4. august 2013 på 12,5 kilometer kyststrækning fra Fakse Ladeplads til Rødvig på Stevns.

Ialt indsamledes 44 dåser, der fordelte sig på følgende mærker:

Tuborg Pilsner: 13 stk. 29,5 pct.

Tuborg Classic: 8 stk. 18,2 pct.

Tuborg Julebryg: 1 stk. 2,3 pct.

CocaCola: 6 stk. 13,6 pct.

Faxe Kondi: 6 stk. 13,6 pct.

Royal Export: 4 stk. 9,1 pct.

Fanta, Carlsberg, Slots Classic, Cult Cola, Mokaï Cult, ulæselig – 1 af hver.

Der blev blot fundet en enkelt plastølflaske.

 

 

Comments are closed.