Inspirerende initiativ som burde få Ældresagen i Danmark til at gøre det samme. Skærmbillede fra CNN-nyhedsside

Afgøres en eller flere af sagerne til fordel for sagsøgerne kan retssager få stor betydning for europæiske borgere og ngo’er

Tre store klimasager verserer aktuelt ved europæiske domstole. Sagerne omhandler alle påstande om, at de sagsøgte ikke lever op til målsætninger på klimaområder, enten fra national lovgivning (f.eks. begrænsning i udledning af CO2) eller fra internationale aftaler (f.eks. Parisaftalerne eller FNs Konvention om Klimaforandring). En af sagerne omhandler afvikling af bankens investeringsporteføljer i fossil brændstofudvinding

Klima-retssager et nyt område for retsaktivisme i Europa, der hidtil ikke været særlig udbredt. Hvis en eller flere af sagerne falder ud til fordel for sagsøgerne, kan retssager få stor betydning for europæisk klima-aktivisme.

De schweiziske KlimaSeniorinnen

KlimaSeniorinnen er en organisation af ældre kvinder, der i 2016 anlagde sag mod den schweiziske stat med påstand om, at deres liv og helbred var truet af hedebølger forårsaget af klimaforandringer. Organisationen hævdede, at staten ikke gjorde tilstrækkelig for at opfylde sine erklærede mål om at nedbringe CO2 udledninger, og at ældre kvinders helbred derfor blev bragt i fare.

”Domstolene i flere medlemsstater (Belgien, Tyskland og Frankrig) har allerede anerkendt en sammenhæng mellem menneskerettigheder og klimaforandringer”

Sagen blev tabt ved Schweiz øverste føderale domstol, men KlimaSeniorinnen indbragte sammen med Greenpeace sagen for den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som besluttede at behandle sagen på grund af dens nye og vigtige karakter. Den åbnede 29. marts 2023 som den første sag om klima og menneskerettigheder foran det fulde dommerpanel (Grand Chamber). Organisationen er repræsenteret af professionelle advokater og med støtte fra en række andre organisationer.

KlimaSeniorinnen påstår at deres liv og velfærd er truet under den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 2 og 8 (om hhv. retten til liv og beskyttelse af familien), fordi ældre kvinder er særligt udsatte for fysiske og psykiske helbredsskader og overdødelighed ved hedebølger forårsaget klimaforandringer.

Foreningen påstår, at klimaforandringer påvirker de rettigheder, der er beskyttet af den Europæiske Menneskerettighedskonvention, EMRK, og at staten derfor har en forpligtelse til at beskytte borgernes liv og helbred mod de risici, der opstår som følge af klimaforandringer. Foreningen vil dokumentere, at den schweiziske stat ikke lever op til sine egne forpligtelser for at nedbringe CO2 udslip, og at landet desuden er langt bagud for andre sammenlignelige lande på dette område.

Sagens udfald kan få store konsekvenser både for klimasagers mulighed for succes ved de nationale domstole og for staternes forpligtelse i sager om klimapolitik og beskyttelse af borgernes menneskerettigheder. Domstolene i flere medlemsstater (Belgien, Tyskland og Frankrig) har allerede anerkendt en sammenhæng mellem menneskerettigheder og klimaforandringer.

Den 29. marts behandlede domstolen også argumenter i en lignede sag. Sagen er anlagt af en tidligere borgmester og medlem af Europa-Parlamentet, Damien Carême, som sagsøger den franske stat med påstand om, at denne ikke gør nok for at nedbringe og opfylde nationale målsætninger CO2-udledninger. Carême påstår, at hans liv og helbred er truet af oversvømmelser som følge af klimaforandringer.

Der forventes en afgørelse i sagerne tidligst i slutningen af 2023.

KlimaSeniorinnens hjemmeside kan ses her.

Christane Amanpour, CNN, interviewede medlemmer af KlimaSeniorinnen i sin udsendelse den 9. maj 2023 . Interviewet kan ses her:

Se interviewet

PNB Paribas støtter stadig både olie og gas

Frankrigs største kommercielle bank, PNB Parisbas, blev 2. marts 2023 sagsøgt af en trio af franske klima-NGO’er for brud på bankens lovbundne pligt til at identificere og nedbringe risici for miljøskader i deres långivning. De tre organisationers påstand er, at banken ikke har krævet, at deres kunder i olie- og gas-sektoren stopper nye projekter om udvinding af fossile brændstoffer og ej heller har påbegyndt deres lovede tilbagetrækning fra sektoren.

BNP Parisbas er Europas største långiver til olie og gas sektoren med et udlån i perioden 2016-22 for USD 142 milliarder, ifølge oplysninger fra klimaorganisationerne.

Retssagen er den første sag om ansvar for skadevirkning af fossil brændstof udvinding, der er rejst mod et finansieringsinstitut. Andre sager har tidligere været rejst mod virksomheder, der er direkte ansvarlig for råstofudvinding.

Banken har svaret, at den allerede i dag har omlagt halvdelen af sit udlån til mindre CO2 belastende energiformer, og at denne andel vil nå 80 % af bankens engagement i sektoren inden 2030.

Imidlertid har den verserende sag allerede haft konsekvenser for bankens forretninger. Banken erklærede således den 11. maj i år, at den fremover ville stoppe al investering i udvikling af nye gas- og oliefelter. Banken imødekom hermed et af de tre klimaorganisationers hovedkrav.

Analytikere i finansbranchen anser sagen af stor betydning for hele finanssektoren, som fremover bør have langt mere fokus på sin lovfæstede forpligtelse til rettidig omhu i investeringer, der påvirker miljø og klima. Kravet til rettidig omhu udvides løbende, og det er ikke længere tilstrækkeligt blot at have generelle målsætninger om miljøbeskyttelse, klimatilpasning og gradvis udfasning af engagementer fra gas- og olieudvinding.

Nærmere detaljer om kravene til bankverdenen kan læses her: https://www.thebanker.com/Sustainability/BNP-Paribas-lawsuit-serves-as-a-warning-to-wider-industry

Klimaaktivisterne på deres side ser nye muligheder for gennem domstolene at presse virksomheder og stater til mere drastiske skridt i ophør med at finansiere kul- og oliesektoren.

Retssagen forventes at vække opmærksomhed og at få betydelig indflydelse i de øverste ledelseslag i finanssektoren, også selvom sagen først forventes afsluttet tidligst om et par år.

De tre organisationer, der har anlagt sagen er: Friends of the Earth France, Oxfam France and Notre Affaire à Tous.

ENI Italien anklages for at bidrage til klimaforandringerne

Den italienske oliegigant ENI bliver sagsøgt i den første retssag om olieselskabers ansvar for klimaforandringer i Italien. Den 19. maj indleder en gruppe borgere og organisationer et sagsanlæg mod ENI for bevidst at have vildledt myndigheder og offentligheden om klimaeffekten af olie- og gasudvikling.

Sagsøgerne påstår ENI dømt til at reducere sit CO2 udslip med 45% inden 2030, og kræver selskabets anerkendelse af medansvar for klimaretfærdighed til dem, der rammes af klimaforandringer. ENI har kaldt sagen bagvaskelse og lovet at føre fuldt modbevis i en eventuel retssag.

Sagsøgerne fremlægger beviser for, at ENI allerede i begyndelsen af 1970’erne vidste, at den fortsatte afbrænding af fossile brændstoffer kunne have katastrofale konsekvenser for klimaet. ENI publicerede forskningsrapporter op gennem 70’erne, der forudsagde et stigende CO2 indhold i atmosfæren og deraf følgende global opvarmning. På trods heraf, forsøgte selskabet helt frem til 90’erne overfor forbrugere og myndigheder, at fremstille gas som en grøn og ren energi og herigennem at påvirke den statslige energipolitik.

Sagsanlægget mod ENI følger en stigende viden om – og retssager mod – olieselskaber for bevidst at have vildledt offentligheden om klimakonsekvenser af fortsat afbrænding af fossile brændstoffer. Olieselskabernes egen forskning fra 70’erne og 80’er viser, at man fuldt ud var klar over risikoen for katastrofale ubalancer i verdens klima som resultat af fortsat stigende CO2 i atmosfæren.

Spørgsmålet er nu, om det kan bevises at selskaberne har handlet i ond tro både i deres forretningsgrundlag men også i deres forsøg på påvirkning af offentligheden og statslig energipolitik. Sager om olieselskabers vildledning af offentligheden er på vej i USA bl.a. mod Chevron og Exxon Mobil.

Den aktuelle sag mod ENI er inspireret af to hollandske retssager. I den første dømte Højesteret staten til at skærpe sine målsætninger om nedbringelse af CO2 udledninger. I den anden sag har en byret dømt Shell til at reducere sine CO2-udslip med 45% inden 2030. Shell har appelleret sagen.

Sagen mod ENI er anlagt af to italienske klima-organisationer, Greenpeace Italy og ReCommon, samt en gruppe af privatpersoner.

Læs om baggrunden i denne artikel fra The Guardian.

Bannerbillede: ENI kraftværk i Brindisi. Foto: Greenpeace

Visited 6 times, 1 visit(s) today

Kommentarer

  1. Dorthe Eichler Lerfeldt

    Man burde vel også kunne lægge sag an mod den danske stat, da de tillader fældning og skamfering af træerne i statsskove. Træer er de bedste luftstøvsugere der findes især nåletræer, der opsuger hele året, hvor løvtræer kun gør det, når de har blade på. Træerne opsuger co2, lagrer c og giver os o2 (ilt). C forbliver lagret i træet, hvis det bruges til f.eks. møbler eller som erstatning for klimatunge materialer i byggebranchen, men når det skal ligge og rådne op i urørt skov, som rewilderne vil have det, så afgives det lagrede c. Træerne bliver i disse tider, fældet med stor hast, selvom der er reder med æg eller unger i, fordi rewilderne vil have ny og lysåbent natur i NaturNationalPakerne (nnp), der skal ligne savannen i Afrika, og de er da bedøvende ligeglade hvor meget de skader klimaet.
    De bruger dalende biodiversitet, som en dårlig undskyldning. Biodiversiteten er på vej op i naturdrevne skove, og der er kommet 125 arter til, 25 var ellers dømt uddøde. De vil så indhegne husdyr, som ikke må fodres eller modtage nogen form for hjælp, selvom der ikke er føde, Græs, i 5 måneder om året, og dyrene dør af sult, sygdomme, parasitter og skader, for nu er dyrene “vilde” og skal klare sig selv, selvom de ingen forudsætninger har for det særlig længe. Husdyrene er avlede på, ligeså meget som der på hunde, og hvem vil hoppe på, at en lab eller puddel vil kunne klare sig selv lige så godt som de ulve de stammer fra?
    Klimaet har brug for alle de træer der kan være, for at rense luften, så vores klima kan blive godt igen.

  2. Pingback: Fem gange måtte Danish Crown gå til bekendelse | Gylle.dk

Skriv en kommentar