Et erhverv på speed

I over halvfjerds år har store dele af landbruget betjent sig af kemiske hjælpestoffer. Naturen har været set som et genstridigt væsen, der skulle bekæmpes og erobres. I begyndelsen kunne det måske undskyldes med simpel uvidenhed, men senere er det blevet til et anløbent argument for fødevaresikkerheden

Videnskaben har været et tveægget sværd, der på den ene side har vidst, at vores naturgrundlag er sårbart og evolutionært forbundet af liv i økologisk balance. På den anden side har videnskaben tiltagende været i stand til at manipulere med de økologiske sammenhænge og derved skabt problemer, der kunne have været undgået.

Bovear er et godt eksempel. Koen, der er fremavlet til at være et yver på fire ben med monstrøs ydeevne, kan tilsyneladende ikke tåle Bovear i sit enestående fordøjelsessystem. Mange har måttet opgive anvendelsen af produktet og i Norge har et mejeriselskab stoppet for modtagelse af mælk fra disse besætninger. Dyrene lider. Og hvad skal man tro om mælken?

Mennesket, det kloge væsen

Landbruget er ikke bare blevet en industri, der producerer fødevarer. Det har fået et tvivlsomt følgeskab af kemikere og biologer, der har målrettet deres kundskab efter behov, der synes at have de bedste motiver, men som i den sidste ende drives af en økonomi, der fjerner sig fra målet om at lave sunde fødevarer.

I disse år dækker behovene sig under målsætningen om en bæredygtig produktion. Alt hvad der fremstilles med kemiske hjælpestoffer er grønvasket, renset for mistanke og italesat som vidundermidler, der udvikler erhvervet i en bæredygtig retning.

Hertil kommer forædling, hvor NGT-teknologi er det hotteste emne i disse år. Eftersom GMO-manipulerede afgrøder ikke er slået igennem i EU – som det er sket i USA – har man i Europa fokuseret på en anden metode, der nu er udmøntet i et kompromisforslag vedtaget under det danske formandskab i EU. Forslaget, der har været under vejs i mange år, forventes at træde i kraft i 2026.

NGT adskiller sig fra GMO ved at være  ”… [en]såkaldt mutagenese. Her er der altså tale om en målrettet mutation skabt i selve planten. I modsætning til GMO-afgrøder bliver der her altså ikke indsat et udefrakommende gen. Dét er den store forskel…” som det hedder.

Det lyder uskyldigt og ganske uden risiko, så længe der manipuleres med generne indenfor de evolutionære rammer. Det har man altid gjort gennem avlen. Forskellen er blot, at NGT er en langt hurtigere og mere målrettet vej til forædling.

Al den uskyldige kemi

Der er snart ikke det, der ikke findes en løsning på, og har man grønne hensigter, ligger udviklingen godt i læ for kritiske spørgsmål. Et af målene har været at mindske udvaskningen af næringssalte, og også her har kemien løsninger, der på overfladen ser lovende ud.

Ved at blande Instinct eller Vizura i gyllen – eller anvende det i marksprøjten – kan man angiveligt mindske udvaskningen af kvælstof ved at forsinke omdannelsen af ammoniumkvælstof til nitratkvælstof. Altså er det en slags nitrifikationshæmmer, der ifølge BASF (Vizura) er helt uskadelig for bakterierne og … ”Alle de studier, der er lavet fra Aarhus Universitet viser, at Vizura ikke har nogen negativ effekt på regnorme eller andre nyttedyr”, som det hedder i produktbeskrivelsen.

Ligesom Vizura har Instinct den egenskab, at det også kan hæmme udledning af lattergas:

”Nitrifikationshæmmere i forsøg udført ved Aarhus Universitet 2020 viser Instinct sig meget effektivt mod fordampningen af lattergas (N2O) ved tilsætning til svinegylle udbragt til vårbyg og vinterhvede. Effekterne er dog varierende og i ES Green Tool indregnes 40 % reduktion. Det er også denne gennemsnitlige reduktion af lattergasemissionen, som FN-udvalget IPCC (Intergovermental Panel on Climate Change) anbefaler ved brug af nitrifikationshæmmere.”

Vi har altså alle fordele serveret på et sølvfad, hvor produktet;

– øger udnyttelsen af gyllens kvælstof og proteinindhold i foderet​;

– begrænser udvaskningen af kvælstof​;

– sikrer tilgang til bundet fosfor​;

– mindsker klimabelastningen.

Men hvad med økologien

Vi har producenternes ord for, at produkterne ikke er ufarlige. De er skabt til at manipulere med levende celler; i dette tilfælde i jordbakterier, der – som det hedder – ”bedøves” og ikke dræbes. Den direkte toksiske virkning kan man læse om i sikkerhedsdatabladene, mens de indirekte virkninger på miljøet må siges at være usikre.

For det første er cocktaileffekten vanskelig – måske umulig? – at konstatere. Der kan være tale om et utal af mulige kemiske kombinationer med andre sprøjtemidler. Der er ligeledes forhold som temperatur/klima, forskellige jordbundsforhold, vandmættet eller tør jord, som kan have indflydelse på- eller ændre stoffernes farlighed. Endelig kan produkterne finde ned til grundvandet under den ene eller anden form – også i kombination med andre nedbrydningsprodukter.

Hvad økologien angår kan der på samme måde være et utal af spørgsmål, som vi ikke får stillet og derfor ikke får svar på. I grundlaget for anvendelsen af midlerne har man sikret, at det ikke kommer til at gå ud over orm og andre nyttedyr.  Men hvad med de ”unyttige” organismer, der også er en del af naturens husholdning?

Uanset om man skubber til økologien med kemi eller forædling skabes der nye forhold. Isoleret set ser det harmløst ud. Forædling har rigtignok givet større udbytter, men i mange tilfælde har fordelen skabt ulemper ved f.eks. ændring af smag og vitaminindhold i specielt konventionelt dyrkede grøntsager. På samme måde har anvendelse af sprøjtemidler heller ikke bare fjernet skadevoldere.

Hvem kender ikke til smagløse jordbær og tomater?  Hvem kender ikke til forurenet grundvand, fedtemøg og en stærkt reduceret biodiversitet? Alt sammen er det skabt i en tankeløs stræben.  Landbruget er blevet et erhverv på speed med et eksponentielt behov for mere.

Bannerbillede: Al den gødning ender eet bestemt sted – gæt selv hvor! Foto: Pexels/Lorna Pauli.