Biolog: De voksne har forladt Fiskeriministeriet – eller ved fødevareministeren slet ikke at ålen er truet?
Af Alexander Holm, biolog og miljøjournalist
»Det er ikke ulovligt at spise ål i Danmark, og i sidste ende må det være op til den enkelte dansker, hvad de har lyst til at købe og spise, så længe det er inden for lovens rammer«.
Sådan svarede minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V), da DR viderebragte kritikken af den afstemning, som hans ministerium netop har lanceret: kåringen af Danmarks nationalfisk. På kampagnens hjemmeside findes der blandt andet opskrifter med ål, som er en kritisk truet art.
Det fik mig til at rynke på brynene. Jacob Jensen har magten til at totalfrede ålen – hvilket videnskaben rent faktisk råder ham til at gøre. Som fiskeriminister er han altså den person i Danmark, der har suverænt mest at skulle have sagt i forhold til lovens rammer for fangst, køb og salg af ål.
Men nu siger han altså, at det er okay at spise ål i Danmark, så længe det ikke er ulovligt. Med andre ord: Det er okay at spise ål, fordi han sørger for, at det er okay.
Hvem i alverden skal så passe på den kritisk truede ål, når ministeren ikke alene sørger for, at den fortsat kan overfiskes, men også laver kampagner med opskrifter, der vel kun har til formål at inspirere folk til at spise mere ål?
Det ligner, at de voksne er gået hjem. Er det simpelthen, fordi ministeriet ikke ved, at ålen er kritisk truet? Eller ved de det godt, men er bare ligeglade? Uanset hvad er det dybt kritisabelt. Hvem i alverden lytter ministeren til, når han sætter sådan en kampagne i søen?
(…)
Her er dommerpanelet, der har udvalgt de seks kandidater. Det oplyses ikke, om de også har klædt fiskene på i de sjove dragter med slips, og hatte, butterfly og solbriller. Værd at bemærke: Både Danmarks Naturfredningsforening og Tænketanken HAV deltager i Fødevareministeriets gimmick med madopskrifter, selvom begge organisationer er velinformerede om netop disse fisks truede status.
Og ja, Jacob Jensen, det er ganske vist op til den enkelte, hvad de vil spise, så længe det er inden for lovens rammer, men det er op til dig at passe på de truede fisk og sætte lovens rammer. Det er dit job og dit ansvar. Du har sagt ja til stillingen.
Det er godt nok lavt at forsøge at tørre den af på forbrugeren. Hvem skal passe på fiskene, når fiskeriministeren ikke vil?
Hele indlægget om Jacob Jensens kampagne har været trykt i Politiken 7. september 2025, hvor du kan læse det, hvis du logger ind eller opretter en profil. Du kan åbne indlægget på denne adresse.
Bannerbillede: Skærmbillede af Fødevareministeriets kampagnemateriale med de seks truede fiskearter i sjove udklædninger.
Discover more from Gylle.dk
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
SÅ kom prompte min udmeldelse af Danmarks Naturfredningsforening! Altså hvad sker der? Mærkelige prioriteringer jeg på ingen måde vil støtte! Når foreningen rent faktisk viser sig at leve op til sit navn (OG samtidig internt viser ansvarlige økonomiske beslutninger!…) så skal jeg gerne støtte igen!
Håber der kommer “andet røre i fedtemøget”!
Vh Lillian Neldeborg
J. J. Er uden etik og moral. Det er samme usle argument han bruger for at sprøjte gift på den i forvejen døde landmisbugsjord.
Men at promovere at spise ål er et lavpunkt grænsende til idiotisk fejlinformation.
Tak til Alexander Holm og gylle.dk for at bringe oplysningen – man skulle tro det var en historie fra en bananrepublik.
Du er så hurtig og skarp, godt du er på. Den kampagne er så skæv, at det er til at græde over.
Flere tidligere folketingsmedlemmer fra Enhedslisten, er sandelig kommet med i det gode selskab.
Pingback: Danskernes fiske-favorit er truet: Makrellen er på katastrofekurs | Gylle.dk
Jeg er så heller ikke medlem af Dansk Naturfredning, men det er fordi jeg ikke vil betale de lønninger de tildeler sig selv. Efter min mening gentager det ene tåbelige forslag sig gang på gang. Ministeren ved det godt, men er i lommen af lobbyister. Den eneste i dommerpanelet med lidt omtanke for hvad der foregår derude, er efter min mening Henrik Carl, og Torben Kaas – hvad de forventer af denne gimmick, forstår jeg så ikke.