Alle glemmer, at nitrat i drikkevand øger risikoen for fødselsdefekter

Risikoen for at et barn bliver født med fødselsdefekter er større, hvis moderen har drukket vand med selv små mængder af nitrat under graviditeten. Det viste en stor undersøgelse allerede i januar 2022 fra forskere ved universiteterne i Aarhus og Illinois, USA. Resultaterne blev offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Lancet Regional Health Europe, men fuldstændig ignoreret af de danske sundhedsmyndigheder, og selv den populære TV-læge hos DR har overset studiet

Alle medier og mange politikere taler bekymret om nitrat i grundvandet som årsag til tarmkræft, fordi en undersøgelse fra januar 2024 påpegede betydelige økonomiske sundhedsbesparelser for staten ved at sænke grænseværdien for nitratindholdet i danskernes drikkevand fra 50 mg/l til 4 mg/l. Ifølge undersøgelsen ville der være en besparelse på knap 2 mia. kroner med en lavere grænseværdi, fordi antallet af tarmkræftofre ville falde.

Imidlertid er der langt mere på spil end at spare et par milliarder kroner.

Allerede i januar 2022 påviste et internationalt forskerhold med udgangspunkt i danske data, at hvis det ufødte barn udsættes i moderens mave for nitrat fra hendes drikkevand, kan det øge risikoen for, at barnet bliver født med fødselsdefekter. Forskerne fandt især beviser for, at eksponering for nitrat kan øge risikoen for fosterdefekter i øjet, men resultaterne tydede også på, at nitrat spiller en rolle for defekter i øre, ansigt, nakke og nervesystem blandt børn født af mødre under 25 år.

Forskerne undersøgte en kohorte på mere end én million fødsler i Danmark og beregnede nitratkoncentrationer ud fra 130.944 prøver fra drikkevand fra næsten 4000 offentlige vandværker.

Dengang udtalte professor Leslie Stayner, fra University of Illinois, som var hovedforfatter til artiklen:

”Vores resultater bekræfter tidligere forskning, der har dokumenteret fosterskader i relation til eksponering for nitrat i drikkevand. Det åbenlyse spørgsmål er derfor, om de nuværende grænseværdier for nitrat i drikkevandet er tilstrækkelige til at beskytte vores børn.”

Professor Torben Sigsgaard fra Aarhus Universitet, som stod bag det danske bidrag til 2022-undersøgelsen, udtalte ligeledes:

” Undersøgelsens resultater udfordrer den grænseværdi, som hele den vestlige verden har fastsat.”

Torben Sigsgaard bekræfter i dag overfor Gylle.dk, at den store undersøgelse ikke gav anledning til reaktioner fra de ansvarlige myndigheder trods påvisningen af risikoen for fosterskader.

Landbruget er synderen

Nitrat er en af de hyppigst påviste forurenende stoffer i vandsystemer rundt om i verden og stammer primært fra gødning i landbruget.

I årtier har nitrat ikke bare haft miljømæssig bevågenhed, men også været under mistanke for at være kræftfremkaldende. Af samme grund indførte FN’s Verdensundhedsorganisation WHO retningslinjer for nitrat i drikkevand i 1950’erne og 1960’erne, og den første klart formulerede internationalt anerkendte grænseværdi kom i 1970’erne.

I 1971 udgav WHO en tidlig version af deres International Standards for Drinking-Water, hvor nitrat blev reguleret. Den anbefalede grænse blev fastsat til omkring 50 mg nitrat (NO₃⁻) pr. liter, hvilket stadig er den gældende retningslinje i dag.

Den fornyede debat om en ændring af grænseværdierne i dansk drikkevand fra 50 mg/L til 6 mg/l skyldes et udspil fra miljøminister Magnus Heunicke (S). I begyndelsen af 2026 valgte ministeren at følge forslag fra en international ekspertgruppe, der anbefalede sænkningen for at reducere risikoen for tarmkræft og for at spare sundhedsudgifter.

Ekspertgruppen nævner overhovedet ikke de mange fødselsdefekter, som 2022-undersøgelsen havde peget på, og som også vil kunne undgås med en lavere grænsværdi. Det samme gælder den forøgede risiko forat udvikle demens.

I en ny befolkningsundersøgelse fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning har forskere undersøgt sammenhængen mellem indtag af nitrat fra en lang række forskellige kilder og risiko for demens. Studiet viser, at risikoen for demens varierer afhængigt af, hvor i kosten nitraten stammer fra. Deltagere med et højt indtag af nitrat fra drikkevand havde 14 pct. højere risiko for at udvikle demens sammenlignet med deltagere med det laveste indtag. Også nitrat fra kød og forarbejdede kødprodukter som f.eks. pålæg var forbundet med en øget risiko for demens. Derimod var nitrat fra planter forbundet med en lavere risiko.

Undersøgelsen er offentliggjort af Kræftens Bekæmpelse i december 2025. Du finder det originale studie her: Bondonno CP. et al.: Source-specific nitrate intake and incident dementia in The Danish Diet, Cancer and Health Study. Alzheimers Dement. 2025 Dec;21(12):e70995. doi: 10.1002/alz.70995.

Landbruget går til modangreb

Ikke alle samfundsgrupper er lige begejstrede for udsigten til at skulle reducere nitratforureningen. Landbrugslobbyisterne har igangsat en større kampagne, der forsøger at så tvivl om nitratholdig gødning som årsag til de øgede kræftofre. Risikoen for fosterskader nævner lobbyisterne overhovedet ikke, og årsagerne til tarmkræft beskrives som meget andet end nitrat.

Landbrugsbladet Effektivt Landbrug citerer den populære TV-læge Peter Qvortrup Geisling fra DR for at påstå, at rygning, alkohol og motion er langt større risikofaktorer som årsag til tarmkræft. I artiklen stiller han sig selv det retoriske spørgsmål: ”Så ville jeg selv drikke vand fra hanen, hvis jeg boede i Aalborg i Himmerland eller i Djursland?” og tøver ikke med at svare: ”Ja, det vil jeg”.

Hvorefter han understreger, at det er helt andre faktorer, der virkelig øger risikoen for at få en alvorlig sygdom.

I samme artikel citeres Geisling også for at så tvivl om 2024-forskningsresultaterne ved at sige, at ”nitrat i drikkevandet ifølge forskerne fra Aarhus Universitet er skyld i 120 af tarmkræfttilfældene. Det er nyt for mig”.

Denne udtalelse kunne tyde på, at Geisling tilsyneladende ikke er bekendt med den meget omtalte 2024-undersøgelse om tarmkræftofre. Redaktionen har derfor pr. mail spurgt ham, om dette kan være korrekt og samtidig også spurgt om hans kendskab til 2022-undersøgelsens påvisning af risici for fosterdefekter. Han har ikke svaret.

Bannerbillede: Der spredes nitratgødning, så der står en støvsky over landskabet. Privatfoto