Der er forskel på faglig kritik og blot at afvise forskningsresultater, fordi man ikke bryder sig om deres konklusioner. Det påpeger Brian Arly Jacobsen, forperson for DM Universitet, i en ledende artikel på Forskerforum 15. september 2026.
Brian Arly Jacobsen mener, at en tid med store traktordemonstrationer og stadig flere populistiske politikere gør det nødvendigt at understrege denne ellers så indlysende kendsgerning, som jo er et mantra i ethvert vidensbaseret samfund.
Jacobsen skriver bl.a.:
”For nylig rullede 40-50 traktorer ind på Aarhus Universitets campus. Ikke fordi forskerne havde truffet en politisk beslutning, men fordi de havde leveret det forskningsbaserede grundlag, som politikerne brugte som grundlag for deres beslutning. Den forskel er afgørende. Når forskeren gøres ansvarlig for den politik, andre fører på baggrund af forskningen, er det ikke længere politik, der kritiseres. Det er selve idéen om uafhængig forskning. Universitetets svar var klart: Forskningsbaseret myndighedsrådgivning leveres uafhængigt og efter faste kvalitetsprocedurer.”
Brian Arly Jacobsen påpeger i sin leder, at når uenighed med politiske beslutninger bliver til mistillid til forskningen selv og til forskernes integritet, så foregår der et angreb på den institution, der skal levere den bedst mulige viden til samfundet, og det er et demokratisk problem. Han skriver videre:
“Vi har alle ret til vores egne holdninger. Men ingen har ret til sine egne fakta” Brian Arly Jacobsen
”Vi ser igen og igen, hvordan komplekse forskningsområder reduceres til personlige mavefornemmelser. For nylig skrev det nyvalgte folketingsmedlem Katrine Evelyn Jensen (S), at den markante stigning i ADHD- og autismediagnoser ofte handler om opdragelse. Den slags udsagn er legitime politiske holdninger – og dem er der rigeligt af. Men en holdning er ikke en forskningsbaseret forklaring. Når man fremsætter en forklaring på et komplekst samfunds- eller sundhedsproblem, bør den bygge på forskning og dokumentation.”
Jacobsen anerkender, at politikere er valgt til at prioritere, men hvis de vil spare på diagnoser, bør de argumentere for prioriteringen, ikke så tvivl om det forskningsgrundlag, diagnoserne bygger på. Ellers bliver forskningsbaseret viden reduceret til blot endnu en mening, der kan stilles til afstemning på lige fod med alle andre. Så forveksles viden med holdninger, og forskning reduceres til et spørgsmål om, hvem der råber højest.
Afslutningsvis mener Jacobsen, at vi mister ny viden om de emner, der netop er sværest, mest omstridte og mest nødvendige at forstå, når forskerne underkastes det populistiske meningstyranni. Han understreger – endnu en gang – at viden ikke er et ”synspunkt”…
Jacobsen skriver:
”Universiteterne skal ikke levere de svar, politikere, interesseorganisationer eller kommentatorer helst vil høre. De skal levere den bedst mulige viden. Derefter er det politikernes opgave at træffe beslutningerne på et oplyst grundlag.
Vi har alle ret til vores egne holdninger. Men ingen har ret til sine egne fakta. Det gælder også politikere. Det gælder også interesseorganisationer. Og det gælder os andre. Og derfor er det værd at gentage, selv om det burde være unødvendigt:
Viden er fandeme stadig ikke et synspunkt.”
Vil du læse hele lederen i sin fulde udstrækning på Forskerforum, så tryk her…
Bannerbillede: Traktorer på vildspor. Foto: Finn Larsen
Discover more from Gylle.dk
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
Landbruget har den primitive holdning at de vil hugge hovedet af budbringeren.
Al kritik af landbruget er en hetz og alle man er uenige med er ræverøde kommunister, selv de Konservative og Venstre.
Mennesker har åbenbart en medfødt evne til at afpasse verdenssyn og holdninger til det, der stemmer mest overens med egne interesser. Derfor er det vigtigt at trække en tydelig streg mellem fakta og holdninger, synspunkter.
https://lex.dk/viden
“Viden er fandeme ikke et synspunkt”, når vi således ved hvad det ikke er, – hvad er det så ?
Og er problemet benægtelse af nogens viden, eller modstand mod andres anvendelse af nogens viden med eller uden større eller mindre bias og fordomme ?
Kommentar og debatten iøvrigt viser ikke, at den ene lejr er ret meget bedre end den anden.
Formålsløs eller hensigtsløs viden er et smukt ideal, men straks denne viden slipper ud vil den finde sig et formål og en hensigt, eller rettere nogen vil bruge den til deres formål- politik.
Med fare for at det løber helt løbsk, så er jordbrugernes erfaringsviden om nytten af gødning hensigtsbestemt (udbytte), men utvivlsom korrekt at udbyttet bedres med brug af gødning. Skiftet til en anden hensigt ændrer ikke ved rigtigheden af den viden, men tillægger blot en ny hensigt større vægt.
Universiteterne og forskningen var vistnok også for flere år siden gennem en tilsvarende omlægning af hensigt, fra ren teoretisk forskning til erhvervsrelateret viden og sponsorfinansieret forskning. Om ikke andet så samfundsfinansieret og dermed politisk styret.
Viden er ikke et synspunkt, nej, men hvilken viden der bruges og styres efter er et synspunkt.
Hvis vi ser bort fra konteksten her, som vist nok handler om landmænds traktor demostrationer mod at blive forhindret i at udøve deres fag som de vil, så mener jeg at: Viden kan være individuel, uanset hvad ” videnskabelig evidens” peger på som værende fakta!
Jeg mener, at vi alle, til enhver tid har ret til at stille spørgsmålstegn ved videnskabelige konklusioner, og har pligt til det, når den viden og indsigt vi selv, eller andre vi respekterer, elsker, eller interesserer os for, hævder at have en anden viden.
Fakta er jo, at videnskabelige undersøgelser ofte fortolkes forskelligt, og at dele af resultater og måden man er nået til disse på udelukkes fra konklusionen. Videnskabelige metoder er ikke eviggyldige sandheder, som ingen har retten til at stille spørgsmålstegn ved, men en foreløbig viden, som kan inddrages og bruges som beslutningsgrundlag.
Jeg mener at eksemplerne vedr. Psykiatriske diagnoser netop er sigende for den usikkerhed der altid vil være, ved enhver videnskabelig konklusion, fordi der altid vil være en margen hvor nogle eller noget skiller sig ud, men forsøges presset ind I kassen alligevel- om læseren forstår mig ret.
Jeg tænker, at vi står stærkere som samfund når vi lader være at slå hinanden i hovedet med teorier, uanset disses baggrund.
Tilbage til emnet, så mener jeg at der her er brug for sund fornuft, selvindsigt og vidensdeling, for uanset faglige, personlige og økonomiske interesser, så har vi pligt til at behandle alle individer respektfuldt, og det sker jo ikke I landbruget.
Hvad er viden i grunden.
Skaber viden sandhed.
Det enkelte individ har nok helt sin egen sandhed, men hvad er så en fælles sandhed – om den ellers findes – er det det som et flertal tror eller mener, eller det en kreds af langtidsbelæste personer har læst sig frem til.
Når det drejer sig om landbruget og naturen, synes tal at være gode at have, men det der tæller mest synes at være det man kan se, lugte og opleve: Hvad ser, lugter og oplever jeg – hvad ser, lugter og oplever en svinebaron der avler 300.000 svin årligt, eller en jordbaron med 600 hektar snorlige marker med svinefoder.
2 plus 2 er 4 – måske er det 5, men det er nemmest at have en fællesnævner og nu er 4 altså vedtaget at være facittet. Det kaldes viden.
Det er godt nok grotesk, at samfundet acceptere, at landbruget kan få lov til at diktere, at vi skal starte med at gå efter den aller højst hængende frugt, som er de få procent af kvælstofudledningen, der er i forbindelse med overløb fra byerne spildevand.
I alle andre sammenhænge vil det ellers være helt normalt, at vi først starter med at høste alle de lavt hængende frugter, på ca. 70% af kvælstofudledningen, som kommer fra landbruget.
Det næste bliver vel, at landbruget også mener, at en del af kvælstofbelastningen også skyldes det spild der kan være, når de danske husmødre vander der potteplanter med Substral.