BarnkyssersvinMed sin skolebesøgsordning afprøver Landbrug & Fødevarer smitsomheden af de resistente svine-MRSA-bakterier på flere tusinde børn om året. Et biologisk forsøg, der kan få fatale konsekvenser.

Læs her, hvorfor du bør overveje, om dit barn skal deltage, næste gang en tankeløs skoleder lader børnene gå på opdagelse i en verden af smittefarlige bakterier…

Lille Signe er med børnehaven på den store svinefabrik for at lære, hvor maden kommer fra. Næste dag skal hun med mor over på plejehjemmet for at besøge morfar. Lyder det ikke hyggeligt og ganske tilforladeligt? Det er det ikke.

Er uheldet ude, kan lille Signe blive den næste smittespreder, der sætter en helt forfærdelig kædereaktion i gang. Uden nogen har spurgt hende selv eller hendes forældre, deltager Signe sammen med titusindvis af andre børnehavebørn og skoleelever i et gigantisk biologisk forsøg med smittespredning.

Siden 2011 har den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer gennem sin skolebesøgsordning lokket 45.000 skolebørn ind i de danske mink-, kyllinge- og svinefabrikker uden at orientere om den eksplosivt voksende MRSA-epidemi, som hærger agroproducenternes industrianlæg i disse år.

Selv om det er utilsigtet, så fungerer Landbrug & Fødevarers skolebesøgsordning derfor i realiteten som et biologisk forsøg, hvor man i storskala afprøver smitsomheden af de resistente bakterier. Det er dybt betænkeligt.

MRSA
MRSACC398 kan give anledning til særdeles smertefulde infektioner, der er vanskelige at behandle.

Kys ikke svinet
Alene fra 2012 til 2013 er antallet af smittebærere med svine-MRSA tredoblet. Landbrug & Fødevarer påstår ganske vist, at hvis børnene undlader at kysse svinene og ellers husker at vaske hænder efter fabriksbesøget, så er der ingen fare på færde.

Alligevel afviser den private organisation at oplyse, om det er organisationen, mink- eller svinefabriksejeren, skoleledelsen eller barnets forældre, der står med det erstatningsretslige ansvar, når børn får infektioner med svine-MRSA-bakterierne. Landbrug & Fødevarer vil heller ikke acceptere, at der bliver sat navn og adresse på de inficerede svine- og minkfabrikker.

Alle kompetente epidemologer advarer mod denne letsindige omgang med de smittefarlige husdyr, men det blæser Landbrug & Fødevarer på. Organisationen vil bare have børnene ud på fabrikkerne som led i en såkaldt normalisering af befolkningens opfattelse af den industrielle produktion af fødevarer.

Der kan i dag påvises en strøm af MRSA-bakterier fra de lukkede stalde til lokalsamfund, plejehjem og hospitaler, hvor de resistente bakterier skaber stor panik. De fire første dødsfald på grund af svine-MRSA fandt sted allerede i 2011, 2013 og 2014, men ingen af de ramte havde direkte kontakt til svinelandbrug. De var blevet smittet ude i samfundet af personer, der med stor sandsynlighed har båret bakterierne ud fra en inficeret dyrefabrik.

Udviklingen i svine-MRSA-epidemien synes eksplosiv. De første fund blev gjort i 2006, men alene fra 2012 til 2013 steg antallet fra 232 til 643, og i år vil antallet af patienter formentlig overstige de 1.000. Hvornår kurven topper, er der ingen, der kan sige. Den ansvarlige overlæge fra Statens Serum Institut, der følger epidemien, har allerede advaret om op til fem dødsfald om året.

EPI-NYT 2014 uge 24a tabel 1
Børn og unge udgør en foruroligende stor andel af MRSACC398-patienterne, ifølge Statens Serum Institut. Kilde: Epinyt 2014, uge 24a.

For meget antibiotika
Landbrug & Fødevarer har siden 2010 samarbejdet med Fødevareministeriet om den såkaldte Gult Kort-ordning, der skal modarbejde udbredelsen af svine-MRSA. Man er enige om at begrænse forbruget af antibiotika, fordi det fremkalder resistente bakterier, og man er enige om at modarbejde denne udvikling. Hidtil er man dog ikke nået længere end til at anbefale hyppig håndvask og skifte af fodtøj.

Imidlertid har landmænd altid vasket deres hænder og skiftet tøj som led i den almindelige hygiejne, lyder det fra branchen. Ingen ville da drømme om at gå direkte fra staldenes støv- og bakteriefyldte atmosfære ud i lokalsamfundet uden at vaske sig.

Så der skal langt skrappere lud til, hvis epidemien skal standses. Man bør snarest se at komme i gang med at sanere de smittefarlige besætninger. Danske landmænd har gentagne gange vist, at de fint magter at bekæmpe sygdomme, som smitter mellem dyr og mennesker, blandt andet ved mund- og klovsyge, salmonellaudbrud og gennem avlsarbejdet med de rene SPF-grise.

MRSA_skema
Allerede i dag er det standardprocedure at alle patienter blive udspurgt om “svine-kontakt” ved indlæggelse på sygehus.

Begynder branchen med at rense de store producenter af smågrise, så får man brudt kæden af smittebærende dyr. Målsætningen bør være en smittefri svineproduktion, som alle – ansatte såvel som slagteriarbejdere, skoleelever og almindelige søndagsgæster med børn – kan være trygge ved at omgås.

Resistente svine-MRSA-bakterier er ikke noget uundgåeligt djævelskab, som Fanden har skabt. De skyldes udygtige agroproducenter, der bruger for meget antibiotika. Man må spørge, om det første barn virkelig skal dø, før Landbrug & Fødevarer viser en smule anstændighed og stopper med at bruge børn som dække for de urene produktionsforhold i store dele af erhvervet?

Denne artikel har været bragt 31. juli 2014 i dagbladet Information. Avisen bragte 11. august en replik til artiklens påstande fra den private lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer, der have overladt det til sin kommunikationsdirektør at svare. Læs indlægget her.

Comments are closed.