Så megen skønhed i vandnymfernes verden

Vandnymfer udgør en gruppe inden for guldsmedenes orden. De er rene åbenbaringer i farver og form og kan med deres to sæt store vinger og ultralette krop lave abrupte accelerationer. Deres larver lever i ferskvand, de luftbårne voksne huserer sjældent langt fra deres våde vugge. Oftest når man blot at se en lille turkisblå pind i luften

I en verden fuld af ødelæggelser, vold og lidelse kan man godt have brug for små retræter. En varm sommerdag f.eks. ved bredden af en vegetationsrig dam, sø eller et roligt flydende vandløb – og så bare lade tiden gå. En ganske anden lilleverden folder sig ud her, med et væld af små og større aktører, i og omkring det element, som er alt livs vugge fra tidernes morgen – vand. Ganske vist er også her Paradiset tabt, liv og død er i uophørlig holmgang, men i et helt anderledes afstemt omfang og en stabil balance, etableret af årmillioners evolution.

Det er som at kigge ind i en tropisk regnskov i lilleputskala. Op gennem det stille sorte vand tårner en skov af dunhammere sig med deres brede lysegrønne blade sig op og danner kroner med deres brune cylinderkolber med viftende faner øverst. Der er underskov af knippestar og den rigt forgrenede vandplante pindesvineknop med blomsterhoveder som gulgrønne kugleformede, ja – pindsvin. Flydende på vandet er andre vandplanters blade forankrede med stængler og rødder nede i den mudrede bund som små åkander, mens andemad og døde planterester er i fri drift. En lille frø, frisk fra haletudsestadiet, glinsende fosforgrøn og sortstribet, af arten grøn frø, er på vej ud af vandet i et forsøg på at borde et ovalt flydeblad af svømmende vandaks. Frøens lange bagben gør koordinerede svømmetag i slowmotion, det er som om vandets overfladespænding ikke lige har i sinde at slippe taget i de unge smækre frølår. Vandaksens blad ville være en gunstig flådebase for frøen for udfald mod sagesløse døgnfluer og myg som måtte lægge vejen forbi inden for den klæbrige frøtunges radius. Det er elektrostatiske bindinger der kobler de dipolære vandmolekyler sammen til vådt vand med overfladespænding ved vandets grænser. Det træder ikke mindst frem i dammens lilleverden, hvor skøjteløbere kan gå på vandet, og et vandaksblad kan bære en lille frø.

Men mest af alt fanges opmærksomheden af de små intenst turkislysende vandnymfer, miniputregnskovens lynsnare og drabelige rovdyr. De fleste vandnymfer hører til guldsmedeklanens mindste modeller, spinkle og fnuglette pinde med multiøjne som kupler, to sæt cellofanvinger med spindelvævstyndt ribbeværk, tre par tornede ben og en lang metalskinnende hale med op til ti led, tydeligt adskilt af mørke ringe. Slowmotion er et ukendt begreb for en vandnymfe. Enten er farten nul, når dyret sidder vandret ud fra et blad eller stængel eller står stille i luften på helikoptervis. Eller også er vandnymfen i høj fart, nærmest momentant fra nul. Abrupte hastighedsændringer er det samme som høje accelerationer, kraften fra de to sæt vinger har da også blot ned til 20 mg kropsmasse at sætte i bevægelse – vandnymfens dynamik leverer feltmæssig anskuelsesundervisning i Newtons 2. lov. Alle ferskvandsmiljøets flyvende småkravl og en eventuel mindre slægtning er på vandnymfens samtlige sfæriske sigtekorn.

Kobbervandnymfer lyser intenst op med spektakulære fordelinger af skinnende metalglans og lyseblåt pudderpigment. Mere dramatisk og næsten faretruende tager de større og sjældne pragtvandnymfer sig ud. I en mundering af azurblå og sort kitinharnisk og dunkelblå spatelformede vinger som et stort slag slængt over ryggen er pragtvandnymfehannen som mørkets fyrste, siddende på lur i løvhanget over en skyggefuld å eller bæk med iltrigt og rent vand. Territoriehævdende og parat til at foretage udfald mod forbiflyvende bytte eller en artsfælle på afveje. De to arter pragtvandnymfer herhjemme er farvemættede indikatorer på et godt og artsrigt ferskvandsmiljø og bereder altid naturiagttageren store oplevelse.

Læs videre i: ”De danske guldsmede” af Ole Fogh Nielsen. Apollo Books 1998

Bannerbillede: I dybet af den solflimrende og tætte skov af dunhammere, knippe-star og pindsvineknop lægger farvevandnymfer grunden til næste generation i akrobatiske konfigurationer af forspil og parringshjul og -hjerter. Foto: Ian Heilmann