Billede fra 1958, min far, mig og min storesøster.

STATUS PÅ LANDBRUGSLANDET

Der mangler natur i det åbne land

det er en bekymrende tilstand.

Der findes mange små landsbyer

hvor man kan se himmel og skyer

og hele vejen rundt enorme marker

der er grønne og døde ørkner.

Kun en gennemgående vej

ingen skov, brede hegn eller markvej.

En samling huse uden stier eller fortov

heller ingen enge eller overdrev.

Måske en enorm gylletank.

Masser af alger og en ubehagelig stank.

Kun langs den trafikerede vej kan du gå

ingen nydelse og du skal passe på.

Naturen har brug for bistand

i verdens mest opdyrkede land.

Billede fra 1959 tror jeg – måske 1960. Min far, min storesøster og jeg.

Drikkevandsboringer lukkes ned

pesticidrester maner til forsigtighed.

Insekter forsvinder, deres levesteder bliver færre

og samtidig forgiftes de af pesticider.

Nogle sprøjtemidler indeholder PFAS

det giver mennesker med indsigt stress.

Vandmiljøet har det hårdt og må lide

pesticider mærket vandmiljøskadelige.

Nogle mistænkes for at skade det ufødte barn

andre kan forvolde kræft i prostata og barm.

Nogle kan skade din forplantningsevne

at bonden her er mest udsat er værd nævne.

Billede af mig fra 1970 . Min far købte en frugtplantage i 1969.

Fuglene og livet i det åbne land er væk.

Naturen dør med landbrugets vækst

for levesteder og fødeemner forsvinder.

Ikke godt for nogen, der er ingen vinder.

Jeg så vidunderlige sommerfugle som barn

flyvende poesi, dengang ingen alarm.

Nu er fristeder og sommerfugle tabt

til landbrugets ensformige slagmark.

Vi ødelægger og udnytter

vore søer, åer, fjorde og kyster

som svines til med næringsstoffer

direkte fra landbrugets marker.

Ingen ønsker fedtemøg ved strand

det sætter ingen hjerter i brand.

Som barn og ung fiskede jeg fra kysten

med min fiskestang søgte jeg lykken.

I skumringstimen skummede det lave vand

af stegetorsk en masse over ålegræs og tang.

På sandbunden levede rødspætten

på forfang fangede jeg den og skrubben.

Det var lykke når jeg fik en pighvar

og ålekvabber var der mange af.

Nu er ålegræs, fisk og andet liv er borte

fjorde og kyster er uklare, ulækre og kulsorte.

Sankt Hans Aften 2016. En lystfisker på en sten, min kone og vores hund Mickey, som døde sidste år. Da kom der stadig en del lystfiskere til Strib, men de fangede sjældent noget, måske en havørred og makrel og hornfisk når de kom ind til kysten. Her fiskede jeg af og til i halvfjerdserne. Da var der masser af torsk, rødspætter, skrubber og lidt længere omme pighvar.

Når heden bliver ramt af den faldende regn

går den langsomt og sikkert i forfald

pga landbrugets ammoniakfordampning

fra erhvervets enorme industridyrbesætning.

Visse politikere udbreder fake news

landbrugsorganisationers hokus pokus

når de gør en nødvendig miljøregulering

til en kamp mellem land- og bybefolkning.

Klimatosser i fine københavnske saloner

bønder i deres godsers pavilloner

og produktionsdanmarks snusfornuft

dumt populistisk hjernespind og bluf.

Landmænd fortæller der bruges forkerte tal

at forskerne er syge rent mentalt

at naturens tilstand er andres ansvar.

Stop jeres bedrag, stop jeres forsvar

det er naturen, som er udsat for det store svigt

ikke landbruget, stop jeres ynkelige retorik.

Agersø kvæg (Ø-kvæg) på engen ved Hindsgavl (2023)

Bor man med udsigt til sin abildgård

eller tæt på de fine saloner på Axelborg

eller nær en gylletank udenfor byzone

eller tæt på naturen i Lille Vildmose

kræves en ændring i landbrugets drift.

Bundne aftaler skal ses på skrift.

Langt færre grise i DK er et krav

Det er vigtigt for naturens tarv.

Landbrugets kvælstof er det største problem

alene står erhvervet for 70 procent

andres del heri er cirka en tiendedel

de naturlige kilder udgør en femtedel.

Vi skal have en revolution i kemi- og gylleland

for at redde naturen og det åbne land.

Mere vild natur, biodiversitet og økologi

samt mindre konventionelt svineri.

Bannerbillede: Den gård vi boede på fra 1961 til 1969. Meget stejl bakke. Ovenfor dyrkede min far kornsorter, kål, porer, selleri, gulerødder, jordbær, lucerne og måske mere endnu.

 

Visited 500 times, 2 visit(s) today

Discover more from Gylle.dk

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

Kommentarer

  1. Af hjertet tak.
    Kh Lene

  2. kim houmøller

    Du beskriver meget præcist den følelse man har i dag, hvor vi mister det dyrebareste vi endnu har en lille smule af tilbage. Så længe Axelborg har magten, ser jeg ingen udvej for os mennesker.

  3. John Bang Jørgensen

    Det landbrug der er i dag er jo konventionelt!🙄

  4. Jorgen Jensen

    Så fint en artikkel, hvor jeg nikker genkendene til det meste. Vi holder ud og bliver ved. Vi har kun een jord. Kærlige hilsner Casandra Askjær

  5. Tak. Du er en stærk stemme og der er stærkt brug for det.

  6. Steffen Hougaard

    Godt sagt – burde læses op i radioen eller endnu bedre fra Folketingets talerstol

  7. helge@daus.dk

    23.5.2025

    For ca. 20 – 30 år siden havde vi noget der handlede om Læ plantning. Hedeselskabet plantede læhegn overalt og meget effektivt. Det var givende natur og kunne i virkeligheden erstatte alt det frygtelige bavl og fejlagtige angreb vedr. urørte skove. Hvor er alle de læhegn blevet af?.

    Lav og hold læhegn og dyrk skovene til samfundet gavn.

    Der var noget der hed FREDNINGSPLANUDVALG i alle amter. De fabrikerede kort hvorpå alle vådområder hegn og krat kunne ov var registreret. Hvor er det materiale nu ov hvorfor bliver det ikke brugt til at genoprette landets biodiversitet i stedet for at ødelægge skovene.

    Det staten foretager sig med skovene kunne en privat ejer ikke finde på.

    Mvh Helge Daus – tidligere skovfoged.

  8. Annette Greenfort

    Sandheden kan være så poetisk og en gru at forstå🤗😱 tak for din store, daglige indsats👏🪲🍄‍🟫

  9. helge@daus.dk

    Kære venner!

    Det ligger mig på sinde at opfriske at:—- Tidernes FREDNINSPLANUDVALG som var i alle Amter før dengang udarbejdede kort over hele Danmark på hvor der var vådområder – levende hegn – krat og skov. Meget af dette de der registrerede er forsvundet ved indførelsen af store traktorer og store brede landbrugsmaskiner. Sådan ser jeg nedbrydning af biodiversitet som nu går ud over skovene mm og kaldes mangelnde biodiversitet og urært skov. Dette sidste kommer tikl at se kunstigt ud i forhold til den tid da der var levende hegn og mergelgrave og lign. ude på markerne.

    GRIB DETTE AN og se at komme tilbage til dengang i stedet for at lave dyre trepartsforhandlinger og ændre Danmark kunstigt.

    Mvh Helge Daus

  10. Nora Tams,

    Tusind tak til Poul Erik

  11. Spot on!
    Tak for poetisk skildring af de faktiske forhold og løgne.
    Mvh Mikael

Skriv en kommentar