Østarbejdere_jordbærTrods gyldne løfter om masser af nye jobs i landbrugsindustrien, er det kun få landmænd, der søger efter danske medarbejdere via Jobnet. Arbejdsgiverne har kun opslået 118 ledige stillinger inden for landbruget i løbet af hele 2015, og tendensen var den samme i 2014. Det viser en optælling 26. oktober 2015, som 3F har lavet på baggrund af jobannoncer på Jobnet.

ArneGrevsen194mb
Arne Grevsen, 3F.

Formanden for Den Grønne Gruppe i 3F, Arne Grevsen, siger til Fagbladet 3F:

“Vi må kræve, at arbejdsgivere i landbruget udbyder mulighed for beskæftigelse på Jobnet, og ikke udelukkende rekrutterer arbejdskraften fra Østeuropa. Ellers vil ledige ikke få gavn af den nye aftale omkring kortere ansættelser på dagpengeområdet.”

De 118 jobopslag i 2015 dækker blandt andet over ledige job som landbrugsmedhjælpere, dyrepassere, sæsonarbejdere, minkarbejdere og traktorførere.

Tendensen var den samme i 2014. Arbejdsgivere i landbruget søgte blot 156 gange en ny medarbejder i perioden 11. november 2013 til 11. november 2014, viser en optælling fra 3F.

Ifølge Danmarks Statistik beskæftigede landbruget i 2013 omkring 25.000 personer på fuld tid eller deltid. Dermed har under én procent af jobbene i den danske landbrugssektor været slået op som ubesatte på Jobnet.

Modelfoto.
Modelfoto: Magnus Møller.

Arne Grevsen mener, at det er meget bemærkelsesværdigt, at danske landmænd ansætter omkring 10 gange så mange udenlandske praktikanter i forhold til det antal ledige job, arbejdsgiverne på landbrugsområdet har slået op på Jobnet i 2015.

“Jeg er ikke ude på at udstille landbrugets arbejdsgivere. Jeg vil meget hellere samarbejde om, at vi får synliggjort de ledige job, der er på landbrugsområdet. Vi må se det som en fælles udfordring,” siger Arne Grevsen til Fagbladet 3F og tilføjer:

“Der er mange gode job på landbrugsområdet. Jeg forudsætter selvfølgelig, at det er job til en ordentlig løn efter overenskomsten.”

Visited 5 times, 1 visit(s) today

Comments are closed.