Højt spil, hvis golfbanen sprøjtes. Foto: Morgan David de Lossy/Unsplash

Jo nærmere en amerikaner bor på en sprøjtegiftbehandlet golfbane, desto større er sygdomsrisikoen

Spørgsmål:  Påvirker det risikoen for at få Parkinsons sygdom (PD) at bo i nærheden af en golfbane?

Resultater:  Dette studie fandt den største risiko for PD inden for 1 til 3 miles (1,6-4,8 km) fra en golfbane, og at denne risiko generelt faldt med afstanden.

Effekten: Sammenhængen var størst i vandindvindingsområder med en golfbane over sårbare grundvandsområder.

Betydning: Undersøgelsens resultater tyder på, at sprøjtegifte anvendt på golfbaner kan spille en rolle for forekomsten af ​​ Parkinsons sygdom hos nærtboende beboere.

Deltagere: Patienter med Parkinsons sygdom og matchede kontrolpersoner fra Rochester Epidemiology Project fra 1991 til 2015. Data blev analyseret mellem juni og august 2024. Alle modeller justeret for alder, køn, race og etnicitet, indeksår, median husstandsindkomst og by- eller landkategori.

Sprøjtede golfbaner kan være giftige

Parkinsons sygdom (PD) er en neurodegenerativ sygdom, der sandsynligvis er forårsaget af en kompleks interaktion mellem miljøfaktorer og genetisk prædisposition. Blandt de miljømæssige risikofaktorer er eksponering for sprøjtegifte blevet forbundet med en øget risiko for PD.

Golfbaner behandles ofte med sprøjtegifte for at opretholde de æstetiske standarder for putting greens og fairways, og i USA kan anvendelsen af sprøjtegifte på golfbaner være op til 15 gange højere sammenlignet med lande i Europa. Desuden kan sprøjtegifte, der anvendes på golfbaner, sive ud fra grundvandet og forurene drikkevandet.

Brittany Krzyzanowski, PhD

På trods af de mulige risici er forskning i sprøjtegifte fra golfbaner og PD fortsat mangelfuld. Af denne grund udførte Brittany Krzyzanowski, PhD, fra Barrow Neuro Analytics Center og syv andre amerikanske forskere en populationsbaseret undersøgelse ved hjælp af data fra Rochester Epidemiology Project (REP), som er et medicinsk journalsystem for at undersøge sammenhængen mellem forekomst af PD og nærhed til 139 golfbaner inden for en 16.119 kvadratkilometer stor varieret undersøgelsesregion i det sydlige Minnesota og det vestlige Wisconsin.

Forskerne antog, at personer med adressehistorik i nærheden af golfbaner ville have større risiko for forekomst af PD sammenlignet med dem, der boede længere væk. Derudover antog man, at der ville observeres større risiko for PD hos personer, der bor i vandforsyningsområder: 1. med en golfbane, 2. i sårbare grundvandsområder, eller 3. med kommunale brønde.

RESULTATER

I alt 419 personer med Parkinsons Sygdom i alderen 65-80 år blev identificeret med en medianalder på 73 år, heraf var der 257 mænd [61,3%]. De blev matchet med 5113 kontrolpersoner i alderen 65-79 år med en medianalder på 72 år, heraf var de 3043 mænd [59,5%], og af det samlede antal kontrolpersoner var der 4504 hvide [88,1%]).

Efter justering for de enkelte patienters befolkningsforhold og nabolag var det at bo inden for 1,6 km fra en golfbane forbundet med 126 % øget risici for at udvikle PD sammenlignet med personer, der boede mere end 9,6 km væk fra en golfbane.

Statisk tilpasningsmodel for den relative risiko for Parkinsons sygdom efter nærhed til nærmeste golfbane, justeret for alder, køn, race, etnicitet, median husstandsindkomst, landlig eller bymæssig klassificering og sundhedsforbrug. aOR angiver justeret risikoratio; skyggelagte områder repræsenterer 95% konfidensinterval.

Personer, der boede i vandforsyningsområder med en golfbane, havde næsten dobbelt så stor risiko for at udvikle PD sammenlignet med personer i vandforsyningsområder uden golfbaner og 49% større risiko sammenlignet med personer med private brønde. Derudover havde personer, der boede i vandforsyningsområder med en golfbane i sårbare grundvandsregioner, 82% større risiko for at udvikle PD sammenlignet med personer i ikke-sårbare grundvandsregioner.

KONKLUSIONER OG RELEVANS

I dette populationsbaserede studie blev den største risiko for PD påvist inden for 1,6 til 4,8 km fra en golfbane, og risikoen faldt generelt med afstanden. Sammenhænge med de største effektstørrelser var i vandforsyningsområder med en golfbane og i sårbare grundvandsområder.

Undersøgelsen havde dog også sine begrænsninger. Det populationsbaserede datasæt havde en mindre geografisk udstrækning. Undersøgelsen var også påvirket af, at befolkningen i området er overvejende hvid i modsætning til sammensætningen i hele undersøgelsesregionen, hvilket begrænser den generelle anvendelse af ​​resultaterne.

Endelig havde forskerne ikke information om erhvervshistorik, og derfor kan resultaterne også være svage over for fejl i klassificeringen (dvs. for patienter, der tilbringer mere tid på andre steder end deres hjemmeadresse). Undersøgelsen tog heller ikke andre relevante PD-risikofaktorer i betragtning (f.eks. hovedtraume, genetisk prædisposition).

Summa summarum

Dette populationsbaserede studie understøtter en sammenhæng mellem at bo i nærheden af ​​golfbaner og risikoen for at udvikle Parkinsons sygdom. Kortere afstande fra golfbaner var forbundet med en øget risiko for Parkinsons sygdom sammenlignet med dem, der boede længere væk. De største sammenhænge blev fundet hos personer, der boede i vandforsyningsområder med en golfbane i nærheden og i sårbare grundvandsområder.

Bannerbillede: Golfbold. Foto: Will Porada/Unsplash

Visited 218 times, 218 visit(s) today

Discover more from Gylle.dk

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

Skriv en kommentar