Tømt for indhold

Om forholdene på landet og en organisation der ikke er det, den giver sig ud for at være

Af Jørgen Vangsted https://vangstedet.dk

Mange drømmer om at bo på landet. Alligevel ser vi landsbyer sygne hen uden købmand, håndværksvirksomheder, skole og en infrastruktur, der lever op til et moderne liv. Landsbyerne har ikke længere den funktion, de blev grundlagt på, hvor sekundære- og tertiære erhverv støttede op om landbruget som primærerhverv. Så hvad skal vi med dem, når folk alligevel ikke vil bo der?

Her kan flygtningene være, mente mange borgmestre fra jyske landkommuner for 10 år siden. Denne kreafile tanke om at løse ét problem med et andet florerer stadig, eftersom det må være bedre at bo her omkredset af sprøjtespor, ammoniak- og gyllelugt end de steder, hvorfra de er flygtet.

Nogen af dem kan måske tilmed få arbejde som medhjælperne i landbrugsproduktionen? Det er arbejdspladser, som stort set ingen danskere efterspørger, og som derfor mest er besat af udlændinge, der i bedste fald går til en meget lav overenskomstmæssig løn i svinefabrikker, kyllingestalde eller kostalde med flere hundrede køer.

Markarbejdet klares med store raffinerede computer- og satellitstyrede maskiner, der programmeres til en ”rationel” dyrkning af fodermarkerne. Roehakken, radrenseren eller ukrudtsharven er erstattet af plansprøjtning; ingen har længere tid til en behovsvurdering og giver derfor hellere det hele et ”pulver” efter et skema, så man med sikkerhed ved, at alt andet end afgrøden er væk, når der skal høstes.

Det der er tilbage fra dengang, der var beskæftigelse og liv på landet, rager op i kornlandskabet som små afpillede sjælløse parceller tømt for indhold. Gråspurven er væk. Sanglærken høres kun sjældent, og hvor er gulspurven, bomlærken, bogfinken, engpiberne eller stærene? De nye herremænd har tilmed ladet det inderste plovskær skære en fuge så tæt på hækken, at de afrevne trærødder stritter ud som symbol på det liv der skæres væk.

”De er hinten”, som vi sagde på vendelbomål, om folk der ikke kunne få nok.

Hvem vil bo mellem sprøjtespor i stanken af ammoniak og gylle?

Kan du nøjes med en sådan afpillet ejendom, hvor der er dårligt plads til høns og drivhuset er mørkegrønt som flaskeøl af algevækst fra den nedfaldne ammoniak, vil du til gengæld kunne se frem til skånsomme terminer. Udbuddet er langt større end efterspørgslen, så husene er på en gang billige og svære at belåne.

Landdistrikternes Fællesråd – som er en slags paraplyorganisation for regionale og landsdækkende organisationer og foreninger, landets kommuner, landets regioner, civilsamfundsorganiseringer på kommunalt niveau f.eks. landdistriktsråd, lokale aktionsgrupper (LAG/FLAG), landsbyer, repræsenteret ved lokalråd, borgerforeninger eller tilsvarende – arbejder intenst for at gøre det attraktivt at bo på landet.

Det er en aktiv organisation der er ”...en almennyttig, partipolitisk neutral interesseorganisa­tion, der arbejder for bedre vilkår i landdistrikterne.” Foreningen mener det er rimeligt med et velafbalanceret Danmark, hvor folk på landet har samme muligheder som dem i byerne. Dog arbejder de ikke for retten til at klage, som i byerne, over virksomheder der lugter og sviner! For Landdistrikternes Fællesråd er det vigtigere med bredbåndsforbindelse, folkeskoler i ”rimelig” nærhed, dagligvarebutikker, kollektiv trafik eller en mere fleksibel planlov.

Men hvorfor flytte på landet, hvor der snart er færre ræve end inde i byen;

• hvor biodiversiteten er så lav, at det ikke kan betale sig at opsætte stærekasser;
• hvor stanken er så ulidelig i bestemte vindretninger, at tøjsnoren ikke kan tages i anvendelse;
• hvor sprøjtegift med jævne mellemrum driver med vinden ind over hegnet eller hvor ammoniakken gør havemøblerne grønne af alger?

”På Landdistrikternes Fællesråds hjemmeside er de altoverskyggende problemer med lugtgener, gift og tung transport, som landbruget påfører mennesker, der bor på landet, ikke nævnt”

I en undersøgelse foretaget af YouGov for ejendomsmæglerfirmaet home A/S fremgår det med al mulig tydelighed, hvad der skræmmer en potentiel køber af et hus på landet.

De første fem punkter udgør selv sagt ingen trusler på landet. Men herefter er der tydelige markeringer for hvad man for alt i verden vil undgå, hvis man skulle flytte fra byen.

Som et plaster på panden, når man har slået knæet

Der er 11 i bestyrelsen for Landdistrikternes Fællesråd. De er valgt blandt 6 kategorier af medlemmer. Det er folk med en vis berøring til politik og erhvervslivet. Nok er organisationen ”..partipolitisk neutral..”, men partiet Venstre er ganske godt repræsenteret med fire i bestyrelsen, hvoraf Formand Steffen Damsgaard er den ene. Hertil kommer en landmand og tidligere borgmester fra Guldborgsund Kommune (Guldborgsundlisten), en radikal samt en socialdemokrat.

Med under 6000 landbrug i Danmark, har erhvervet en uforholdsmæssig stor magt. Det er åbenlyst – næppe nogen tilfældighed – at venstrefolk sætter sig på de indflydelsesrige poster, hvor de, som i Landdistrikternes Fællesråd, får det til at se ud som om de arbejder ”partipolitisk neutralt”.

Men på  Landdistrikternes Fællesråds hjemmeside er de altoverskyggende problemer med lugtgener, gift og tung transport, som landbruget påfører mennesker, der bor på landet, ikke nævnt.

Fra Steffen Damsgaards beretning i 2024 fremgik det, at….”Aftalen om Grøn Trepart forsøgte vi at påvirke i forhold til de vigtige lokale arbejdspladser i de direkte og afledte sektorer, som bliver berørt. Herefter har vi forsøgt i den Lokale Trepart at tale for, at der – ud over fokus på reduktion af næringsstoffer, kulstofreduktion fra lavbundsjorde, naturforbedringer, biodiversitetsforbedringer, drikkevandsbeskyttelse m.m. – også skal være fokus på nye arbejdspladser, rekreativ infrastruktur og nye bosætningsmuligheder i det åbne land (……) Landdistrikternes Fællesråd er fortsat bekymret over de mange arbejdspladser, der vil forsvinde som følge af mindre husdyrproduktion, samt effekten af de forandringer for erhverv og bosætning, som den store jordreform vil medføre.”

De vigtige lokale arbejdspladser med husdyrproduktion vejer tungt i det nyttehensyn Damsgaard og hans forening arbejder for. Det, der kunne vende udviklingen og få folk til at flytte på landet, er herefter nævnt i sekundære indskudte bemærkninger. Han har ret i, at der sandsynligvis vil være flere velbeslåede mennesker som byggede nyt i de sidste naturperler, hvis planloven – som han nærmest ønsker afskaffet – gav lov efter forgodtbefindende.

Spørgsmålet er, om Landdistrikternes Fællesråd har et legitimt rodfæste i befolkningen på landet? Det er stort set ikke andet end en podet gren fra Landbrug & Fødevarer – med tilskud fra offentlige kasser, selvfølgelig – der reelt er medvirkende til at tømme landdistrikterne for indhold.

Portræt af en Venstre-mand

Steffen Husted Damsgaard er uddannet driftsleder inden for landbrug og var i perioden 2004-2008 landsformand for organisationen LandboUngdom. Den arbejder tæt sammen med Landbrug & Fødevarer, der bl.a. tilbyder medlemsfordele, netværksinitiativer, støtte til aktiviteter og fælles deltagelse i arbejdsgrupper.

Damsgaard er erklæret Venstre-mand og har i perioden 2006-2025 været medlem af kommunalbestyrelsen i Lemvig Kommune, bl.a. som formand for Teknik- og Miljøudvalget. Ved siden af sit politiske og organisatoriske virke driver Steffen Damsgaard et mindre landbrug.

I 2008 blev Damsgaard kåret som formand for Landdistrikternes Fællesråd. Han efterfulgte gårdejer Lone Andersen, der efter det seneste kommunalvalg indtog posten som Venstre-borgmester i Ringkøbing-Skjern kommune.

Steffen Damsgaard hævder, at Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral NGO, hvilket ikke stemmer overens med Damsgaards tætte kontakter til partiet Venstre og hans plads i forskellige ministerielle råd, nævn og udvalg. Organisationens medlemskreds, der tæller 55 ud af de 98 danske kommuner, er ligeledes domineret af 31 Venstre-ledede kommuner, hvorimod kun 10 socialdemokratiske kommuner bidrager til fællesrådets arbejde.

I sommeren 2025 meddelte Steffen Damsgaard, at han agtede at trække sig ud af politik og derfor ikke stillede op til kommunalvalget i november. Til TV MIDTVEST fortalte han, at han havde truffet beslutningen efter at ”have mærket grundigt efter.”

– Gejsten, lysten og motivationen har ikke været til stede i tilstrækkelig grad. Der har ikke været den rette fornemmelse i maven til, at det har brændt sådan, at jeg har lyst til at stille op igen, sagde han.

Det er dog kun posten i Lemvig kommunalbestyrelse, han har opgivet. Det politiske arbejde i Landdistrikternes Fællesråd fortsætter han med på 18. år.

Vil du læse mere af Jørgen Vangsted, så klik her…

Se her, om din kommune støtter Steffen Damsgaards politiske arbejde (listen er fra Landdistrikternes Fællesråds hjemmeside)

Bannerbillede: Industrilandbruget har fået lov at brede sig overalt i landdistrikterne. Privatfoto