Sig nærmer tiden, hvor de nye danske kartofler fra Samsø præsenteres i alskens butikker landet over. Det sker med lovord fra turistorganisationen Visit Samsø som ”guldklumper” og ”dansk sommer på gaflen”, men i virkeligheden er det små giftbomber, som Kattegatøens største kemiforbrugende landbrugsfabrik sender til supermarkederne på fastlandet
Noget ganske særligt er der ved de første nyopgravede, danske kartofler. Sprøde, smagfulde og fulde af solskin – det er som om, de bringer sommeren direkte ind på tallerkenen. Når man står med de nyskrællede små vidundere i hænderne, kan man næsten fornemme den danske jord og det hårde, men kærlige arbejde fra vores lokale landmænd, skriver turistorganisationen Visit Samsø – men nævner ikke med et eneste ord, at dag efter dag må de samme landmænd køre med pesticidsprøjten for at frembringe din enestående kartoffelmad.
Markedsføringen af nye danske kartofler bruger rosende og stemningsskabende ord, der fremhæver friskhed, kvalitet og national stolthed. Her er nogle typiske eksempler: Friske. Nyskrællede. Smagfulde. Delikate. Håndplukkede. Solmodne. Sprøde. Dansk sommer på gaflen. Lokale råvarer. Skånsomt dyrkede. Nyopgravede. Direkte fra marken. Første i sæsonen.
Ordene appellerer både til sanserne og følelserne – især nostalgi, tradition og sundhed. På Samsø bruges ordene igen og igen i den falske markedsføring af øen i Kattegat, som både grøn, miljøbevidst og økologisk. Og hvert år afholder turistforeningen Visit Samsø en populær afstemningskonkurrence om Samsøs bedste kartoffelmad. Det foregår ude på Samsøs spisesteder hvor spisende kunder stemmer fra og med fredag d. 23. maj til og med lørdag d. 31. maj og som en stor event i Samsø Idrætshal søndag d. 1. juni med præmier til de mest smagfulde kartoffelmadder.
Men ikke et ord om de faktiske dyrkningsforhold.
At ”guldklumperne” på dine kartoffelmadder er vokset op i en pøl af sprøjtegifte forbigås i tavshed, men fakta er, at den største kartoffelavler på øen anvender 23 forskellige sprøjtegifte til sine kartofler. De er både kræftmistænkte, fosterskadende og miljøfarlige, men den mundfuld forbigås i tavshed.
Du er, hvad du spiser
I det hele taget er forbruget af sprøjtegifte ikke noget, dansk landbrug gerne taler højt om. Og slet ikke, at hyppigheden af sprøjtninger og forbruget af aktive giftstoffer aldrig har været større end i dag. Men tallene ligger der, sort på hvidt, i form af de lovpligtige indberetninger.
Orkede medierne at dykke ned i detaljerne og undersøge forholdene rimelig grundigt, så ville det vise sig, at Samsø huser indehaverne af Danmarks-rekorden i forbruget af forskellige sprøjtegifte. Øens højtprofilerede stolthed og hovedleverandør af kartofler og grønt til alle Salling-koncernens supermarkeder topper listen: Brdr. Kjeldahl I/S anvendte i seneste planperiode hele 69 forskellige sprøjtegifte og heraf fik kartoflerne de 23.
”Guldklumperne” fra den grønne Kattegatø produceres med 23 sprøjtninger med kemiske gifte, der på etiketterne bærer advarsler som ”kan skade det ufødte barn” (7), altså ikke noget for gravide, ”mistænkes for at volde kræft” (2), og ”skader forplantningsevnen” (2). Læg dertil, at der anvendes 3 PFAS-baserede midler og 2 azoler, der frygtes at skabe resistens mod de azol-lægemidler, der anvendes til at bekæmpe svampeinfektioner hos mennesker.
Hele dette kemiske arsenal anvender Brdr. Kjeldahl I/S for at producere en kartoffelmad, der smager af ”dansk sommer på gaflen”, baseret på ”lokale råvarer”, som hævdes at være ”skånsomt dyrkede”. Velbekomme!
Og spisekartoflerne udgør ingen undtagelse. Læggekartoflerne får 18 sprøjtninger, mens løg sprøjtes med 17 gifte, æbler med 17, pærer med 15, mens vinterhvede, vinterraps og vinterbyg får 15, 10 og 8 sprøjteture.
Redaktionen har anmodet Salling-koncernens presseafdeling om en kommentar til de stærkt sprøjtede kartofler og øvrige grøntsager i kædebutikkerne Bilka, Føtex og Netto, men uden at få svar. Kartofler og grøntsager indkøber Salling-Koncernen fra Brdr. Kjeldahl I/S på Samsø.
Gårdbutikken er ikke meget bedre
Mange tror, at det sunde alternativ til Brdr. Kjeldahls kartoffelfabrik handler om at handle ind hos en gårdbutik. Uanset hvor appetitligt og selvrosende ”guldklumperne” markedsføres, så kan de sagtens gemme på en giftig hemmelighed. Når man slår op på hjemmesiden for ”Gårdbutikken Langemarksgaard” på Samsø, præsenteres man bl.a. for en video med ”Jordens bedste kartofler”, der ligger nyopgravede og frister.
Men ikke et ord om kemien.
Retfærdigvis bør det nævnes, at Langemarksgaard-kartofler ’kun’ er sprøjtet med tolv forskellige gifte, hvilket er halvt så mange som den store producent Brdr. Kjeldahl I/S, men der er ikke tale om saftevand. Her kommer listen over de tolv sprøjtegifte med tilhørende fareadvarsler:
Redaktionen har anmodet ejeren, Øjvind Vagner Rasmussen, om en forklaring på, hvorfor de anvendte sprøjtegifte ikke deklareres, men vi har ikke modtaget noget svar.
Det bedste valg
Stort set alle supermarkeder fører i dag usprøjtede, dvs. økologiske kartofler, og ofte til samme pris som de kemifremstillede, men læg mærke til oprindelseslandet. De fleste kommer typisk fra Egypten.
Vil du absolut have usprøjtede Samsø-kartofler, så må formentlig tage færgen over til Kattegatøen. Der har du så to muligheder: Rene’s Øko Grønt, Nørreskiftevej 2, og Yduns Have, Alstrup 2, de er begge økologisk autoriserede og kontrollerede. Samtidig leverer de det bedste dementi af sprøjtegiftenes nødvendighed, som ofte postuleret af lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer. Er landmanden tilstrækkelig kvalitetsbevidst – og dygtig – kan han producere alle afgrøder uden at bruge kemiske giftstoffer.
Men skynd dig. De økologiske Samsø-kartofler bliver revet væk i disse dage, hvor flere og flere samsinger får øjnene op for den voldsomme giftbelastning, som Kattegatøens traditionelle ’guldklumper’ udgør for mennesker og miljø.
Bannerbillede: Firmaet Brdr. Kjeldahl I/S leverer de nye kartofler til Netto, Bilka og Føtex, men ikke et ord om sprøjtegifte. Pressebillede fra Salling-koncernen.
Discover more from Gylle.dk
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
Føj for den da. ALDRIG BRD. KJELDAHL I/S GRØNTSAGER på min tallerken.
Med venlig hilsen Knæk og bræk
John
ansen
“Nyskrællede” ?
Man skræller da ikke nye kartofler?
Sælger de “skrællede” kartofler?
Tak for slutkommentaren om 2 (skriver t-o) avlere på Samsø med sprøjtefri, økologisk kartoffeldyrkning. Certificerede. HURRA & BRAVO!! Vh,,,, C.
Et par af sprøjtemidlerne er blevet forbudt i august 2024. Er der givet dispensation siden de er på listen?
Som hovedregel er der en afviklinmgsfrist på 18 måneder – kan det være forklaringen? Tjek selv med Middeldatabasen.
Heldig kartoffel?
Utroligt man dispenserer når det er forbudt!
Idioti.
Kære Kjeld
TAK for dit skriv. ENDELIG bliver der sat ord på.
Jeg bor i Langemark på
Samsø og er (ufrivillig) nabo til mange af de marker, der avles og sprøjtes de kartofler på, du nævner i artiklen.
Vi ser derfor ofte de store vinger, der foldes ud bag traktorerne og dufter den “sødlige” duft, sprøjtegiften giver. Og jeg tænker på min far, der selv sprøjtede grøntsager i 70’erne og fortalte, at han var syg flere dage efter, da det påvirkede hele systemet og gav ham voldsom hovedpine.
Her har jeg set en landmand bruge maske i førerhuset!
Jeg kunne ønske mig du ville lave en artikel 2, der undersøger og fortæller hvad sprøjtegiftene gør ved os, der lever tæt på de sprøjtede marker.
Hilsen Ann
Kære Kjeld.
ENDELIG! Tak for dit skriv.
Jeg bor i Langemark på Samsø og er (ufrivillig) nabo til de sprøjtede marker, du omtaler.
Vi ser ofte de store vinger bag traktorerne blive foldet ud og indånder den syrlige duft, giften afgiver på kartoffelplanterne.
Da mindes jeg min gamle far, der i 70’erne også sprøjtede sine grøntsager og lå syg flere dage efter med voldsom hovedpine.
Jeg kunne sådan tænke mig at komme med et forslag til din artikel 2: Hvordan påvirker sprøjtegiftene de mennesker, der færdes ved markerne?
Tak fra Ann.
Husk lige at Salling Koncernen ejer hotelle, huse og jord på Samsø, så nyd en giftig kartofel på alle hoteller og spisesteder i Ballen..
Det der bruges i pakkeriet hvad er det og hvorfor?
Mvh Henrik Poulsen
Det spørgsmål kan vi ikke hjælpe dig med, men du kunne jo spørge pakkeriet. Venlig hilsen Redaktøren
Det er lidt poppet at tælle til 23 forskellige sprøjtegifte uden at tælle hvor mange eller få kilo aktivt stof det drejer sig om.
Jeg kan oplyse at jeg har spist både løg og kartofler fra Bredahl Brothers. Jeg har det så fint. Dermed ikke sagt at det er acceptabelt at forgifte naboer og traktorførere. Det sidste er nok det mest reelle problem.
Nu man læser, at du kalder Brdr. Kjeldahl for “Bredahl Borthers”, så er der noget, der tyder på, at du alligevel har taget skade. Bare lidt – men nok til at vrøvle… Venlig hilsen Redaktøren
Pingback: Hvad forstår journalister sig på kemisk kartoffelavl? Ikke meget… | Gylle.dk
Det tror jeg ikke. Heller ikke redaktøren kan skrive rigtigt af. Jeg skrev “Brothers” og skam for at jeg kaldte dem Bredal. Undskyld til alle der hedder Bredal. Men at åle mig, når man så selv skriver “Borthers”. Det tyder på at redaktøren er faldet lidt af på den på sine gamle dage og har glemt sin grønne ungdoms journalistiske dyder. Kast ej med sten…