66 danske virksomheder: Lad os få en lov mod ’ecocide’. Uden naturen kan vi ikke drive forretning

Når naturen nedbrydes, følger økonomien med. En ’ecocide’-lov vil gøre alvorlig miljøskade strafbar og sikre, at ansvarlige virksomheder ikke taber til dem, der ignorerer konsekvenserne. Det kræver handling nu

Skrevet af: 66 danske virksomheder

Se alle underskrivere i bunden af kronikken, der blev bragt i dagbladet information den 28. april 2026. 

Virksomheder kan ikke klare sig uden naturen. Uden træer, intet tømmer, uden vand, ingen fødevarer – og uden flagermus kan man faktisk ikke lave tequila.

Den nylige rapport ’Business and Biodiversity Assessment’, udarbejdet af natur- og miljøekspertgruppen IPBES, slår fast, at alle virksomheder er dybt afhængige af naturens funktioner. Men naturen er under massivt pres både i Danmark og globalt. Og industrielle aktiviteter bidrager i høj grad til naturens tilbagegang – fra overudnyttelse af ressourcer og land til forurening. Eftersom alle værdikæder starter i naturen, bør alle virksomheder have en egeninteresse i at passe på naturen og klimaet.

World Economic Forum advarer om, at tab af biodiversitet og økosystemkollaps er den næststørste langsigtede globale risiko for erhvervslivet, kun overgået af ekstremt vejr. WWF dokumenterer samtidig, at Danmarks ressourcetræk er blandt verdens højeste. Og Storbritanniens nationale sikkerhedsvurdering advarer om, at et globalt økosystemkollaps er en trussel mod landets nationale sikkerhed.

På trods af det er naturen typisk ikke omfattet af virksomheders risikovurderinger. Men selvsamme virksomheder er altså afhængige af et stabilt klima og sunde økosystemer – goder, der hidtil er blevet taget for givet.

Den luksus kan virksomheder ikke tillade sig længere.

Hvad er ’ecocide’-lovgivning?

På globalt, regionalt og nationalt plan ser vi flere virksomheder og finansielle institutioner, der opfordrer politikere og regeringer til at overveje en ecocide-lov – en lov, der kriminaliserer de mest alvorlige skader på naturen og dermed skaber et fælles regelsæt, som sikrer, at erhvervsledere prioriterer miljøhensyn.

Inspireret af virksomheder som Patagonia, Ecosia, Triodos Bank og Tony’s Chocolonely følger vi nu trop som en koalition af danske virksomheder, der opfordrer den kommende regering til at arbejde for, at ecocide anerkendes som en forbrydelse både på nationalt og internationalt plan.

Direkte oversat betyder ecocide »at dræbe sit hjem«, altså vores fælles planet. En ecocide-lov ville gøre det strafbart at ødelægge hele økosystemer, for eksempel gennem massiv skovrydning, udryddelse af truede arter, ødelæggelse af deres levesteder eller alvorlig forurening af vand og jord. Loven retter sig mod ulovlige eller hensynsløse handlinger, der forårsager alvorlige og enten udbredte eller langvarige skader på miljøet. Definitionen bygger på juridiske begreber, der allerede er veldefinerede i folkeretten.

Siden 2017 har Stop Ecocide International arbejdet for, at ecocide bliver anerkendt som en international forbrydelse på lige fod med folkemord, krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og aggressionsforbrydelser. Og det har båret frugt.

I 2024 fremsatte tre østater et officielt forslag til Den Internationale Straffedomstol om at tilføje ecocide som den femte forbrydelse i Rom-statutten, som danner domstolens grundlag. Gennem det seneste år er der således arbejdet aktivt med forslaget. Det skal Danmark som medlemsland forholde sig til.

Vi mener, at en ecocide-lov vil skabe betydelige fordele for dansk erhvervsliv og give stærke incitamenter til at forebygge omfattende naturødelæggelser. Samtidig vil en international ’ecocide’-lov medvirke til at rette op på den globale skævhed, hvor de lande, der har bidraget mindst til klima- og biodiversitetskrisen, ofte er dem, der mærker konsekvenserne hårdest.

Lige konkurrencevilkår

I et samfund drevet af en vækstdagsorden skal virksomheder konstant jonglere mellem miljøhensyn og økonomi. Og her vinder økonomien stort set altid, fordi virksomhedernes overlevelse og succes på kort sigt ikke er afhængig af miljøets tilstand på lang sigt. Det har den uheldige konsekvens, at konkurrencen presser hele brancher til igen og igen at sænke laveste fællesnævner på miljøområdet.

En ecocide-lov vil sætte en nedre grænse for, hvad vi som samfund kan acceptere. At gøre beslutningstagere personligt ansvarlige for omfattende miljøødelæggelser vil markant reducere incitamentet til at nedprioritere miljøet til fordel for virksomheders bundlinjer. For det kan medføre store personlige omkostninger for en beslutningstager at gøre sig selv til kriminel ifølge en ’ecocide’-lov – økonomisk såvel som i form af frihedsberøvelse. Det er hverken attraktivt for beslutningstageren selv eller for virksomheden.

Dermed kan en ecocide-lov stoppe kapløbet mod bunden og skabe mere lige rammer for erhvervslivet, hvor de virksomheder, der agerer med hensyntagen til miljøet, ikke underbydes af dem, der udelukkende handler med profit for øje.

For hver en krone, der i dag bruges på at genoprette naturen, går der samtidig omkring 30 kroner til aktiviteter, der nedbryder den.

Med en ecocide-lov vil negligering af miljøhensyn udgøre langt større risici for virksomheder og brands. For at minimere risici vil investorer undgå de mest skadelige og risikobetonede praksisser og i stedet kanalisere penge over i mere ansvarlige virksomheder.

En ecocide-lov vil altså fungere som rettesnor for pensionskasser, pengeinstitutter og investorer og skabe en bedre overensstemmelse mellem attraktive investeringer og samfundets grundlæggende langsigtede interesser.

En forbrydelse under folkeretten og vores straffelov

Traditionelt har vi i erhvervslivet haft tillid til det frie marked og ideen om, at konkurrencen fremmer de bedste produkter til den laveste pris. Problemet er blot, at naturen ikke indgår i prissætningen; det er billigere at skade naturen end at undgå det.

De mest miljøskadelige produkter er derfor generelt de billigste. De klarer sig fortsat godt på markedet og er med til at fastholde Danmarks alt for høje ressourcetræk. Så markedet er ikke designet til at fremme produkter med mindst mulig påvirkning af miljø og klima som for eksempel løsninger baseret på genbrugsmaterialer og recirkulerede eller upcyclede ressourcer.

En ecocide– lov vil kunne fjerne produkter, der giver anledning til alvorlig ødelæggelse af naturen, fra hylderne. Det vil sikre, at de produkter, forbrugerne står over for, ikke længere vil være alvorligt miljøskadende, men derimod produkter, der alle er fremstillet med et minimum af reel hensyntagen til miljøet. Det løfter standarden for produkters miljø- og klimaeffekter og gør det lettere for både virksomheder og forbrugere at vælge rigtigt.

Dine friske jordbær er dyrket med den rene gift

Som IPBES-rapporten understreger, har vi brug for en hel palet af ændringer for at standse biodiversitetstabet. Men en ecocide-lov er en vigtig ingrediens. Den vil skabe fair konkurrence, styrke ansvarlige investeringer og løfte produkternes minimumsstandarder.

Derfor opfordrer vi regeringen til at arbejde for at anerkende ecocide som en forbrydelse under folkeretten og samtidig påbegynde udarbejdelsen af en national ecocide-lov.

Og der er gode grunde til, at regeringen bør handle nu.

På internationalt og EU plan sker der markante udviklinger, som Danmark skal forholde sig til. For nylig har for eksempel IUCN – verdens største natur- og miljønetværk – vedtaget et forslag, der opfordrer regeringer til at arbejde for en ecocide-lov. Danmark stemte for dette forslag.

I Aarhus Kommune gennemførte en koalition af ti ngo’er en kampagne under kommunalvalget, der opfordrede lokalpolitikere til at bakke op om en ecocide-lov. Seks spidskandidater, fra Moderaterne til Alternativet, tilsluttede sig initiativet. Samtidig viser en nylig undersøgelse, at tre ud af fire danskere ønsker en ecocide-lov i Danmark.

Så kære kommende regering: Skal vi ikke komme i gang?

69 underskrivere fra 66 forskellige virksomheder

Jamie Harris, medstifter og medejer, Amolia
Kasper Lynge Jensen, ejer, Better Weather
Daniella Hjorthøj Schmidt, stifter og Chief Activist Officer, Braver*
Jens Kruse, medstifter, Catapult Projects
Lars Frello, ceo, CleverCoffee
Rebecca Vang Jessen, ceo, Coffee Collective
Ulf Gaardsted, ejer og direktør, Companyons
Tanja Gotthardsen, stifter, Continual
Louise Heebøll, initiativtager, DelHus
Mikkel Egelund Jensen, ceo, DermaPharm
Christian Christensen, ceo, DRYK
Michael Vikkelsø Rasmussen, direktør, Durable Journey
Lars Riis, ceo & bomuldskræmmer, ELSK
Eskil Nielsen, advokat og ejer, Eskil Nielsen Advokatfirma
Lars Elmvang, medstifter og direktør, Fischer Lighting
Thorleif Kreisby Skjødt, direktør, Fælleskassen
Christian Møller-Holst, stifter og ceo, Goodwings
Pia Rathsach, stifter, GoGreen Danmark
Tine Ejlersen Liebeck, stifter og ejer, GreenEtiq Denmark
Ege Heckmann, direktør, Green Producers Club Danmark
Lars Aaen Thøgersen, ceo, GrowGrounds
Rasmus Vincentz, ejer, Habitats
Michael Mohr Jensen, ejer, Herrens Mark
Terese Hoffeldt, stifter og ceo, HEVEA
Marcus Feldthus, direktør, House of Small
Anne Weber Carlsen, stifter, Human by Nature
Mette Seiding, ceo, JJW Arkitekter
Nikolaj Nielsen, advokat og partner, Kontra Advokater
Jeppe Rasch Christensen, partner og cco, Local Spirits
Isabelle Denaro, filminstruktør og dokumentarist, Make Impact Films
Nicoline Olesen, ceo, MäRK Cph
Nille Skalts, partner, MäRK Cph
Tørk Eskild Furhauge, ceo, Naturfrisk Group
Anders Barsøe, medstifter og ceo, New Loop
Morten Ammentorp Nielsen, medstifter og ceo, Nocla
Kasper Benjamin Reimer Bjørkskov, stifter, no objectives
Søren Stig, stifter, Nordic Impact Investing Network
Niels Jakubiak Andersen, medstifter og ceo, Næste
Mads Lønnberg, stifter og ceo, Nøddebazaren
Fie Graugaard, stifter og medejer, Organic Plant Protein
Jonas Thorup Langelund, medstifter og cco, Papirværk
Henrik Christensen, medstifter og ceo, PerfectSeason
Karoline Werner, stifter og direktør, Pods of Beans
Emil Bruun Blauert, co-director, Postevand
Solveig Roepstorff, ejer, psykolog Solveig Roepstorff
Jon Sigvert, medstifter og ceo, Reel
Louise Møller Pedersen, stifter og medejer, Re-lab
Bo Bach Boddum, stifter og ceo, RE-ZIP
Johanna Skans, stifter og ceo, SKANS Eyewear
Cathrine Bianca Christensen, bæredygtighedskoordinator, Smukfest
Jess Fleischer, medstifter og ceo, Son of a Tailor
Oscar Svendsen, direktør, Sprit & Co
Michael Stausholm, stifter og ceo, SproutWorld
Thomas Trads Hansen, ceo, Stilling
Stig Lumbye, ceo, Stykka
Frederik Jensen, stifter og direktør, SUMM Ingredients
Frank Jensen, ejer, Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma
Joy Vasiljev, ceo, The Organic Company
Tania Ellis, stifter og ceo, The Social Business Company
Anna Riis Hedegaard, stifter og ceo, The 0-Mission
Martin Bloomstine, partner og transition designer, Tomorrow Collective
Frederikke Veirum Høgsgaard, medstifter, medejer og partner, Tomorrow Collective 
Simon Høegmark, stifter og ceo, ViNatur
Line Kloster Pedersen, stifter og ceo, Visibuilt
Rikke Ullersted, medstifter og ceo, WEUPCYCL
Trine-Lise Buestad-Kjeldsmark, medstifter, Yrolí Copenhagen
Jette Nørgaard Haulrig, medstifter, Yrolí Copenhagen
Peter Obel, ceo, zeal
Jørgen Skjødt, ceo, ZENZ

Bannerbillede: Kemisk rensede marker så langt øjet rækker – er det fremtidens landbrug? Privatfoto