Bare de ikke bløder eller halter for meget, kan de sendes til slagteriet

Som reglerne er i dag, må der ikke være friske blødninger og heller ikke hævelse, blødninger eller betændelse i svinenes halestumper. Hvis stumpen er dækket af sårskorpe, og svinet er upåvirket, og der ikke er infektion i halen, må den tages med som adskilt transport. Foto: Niels Reiter

Deforme klove, ledbetændelser og gamle knoglebrud er ikke ualmindelige syn i AM-kontrollen på svineslagteriet i Blans, men sjældent er grisene ledsaget af en dyrlægeerklæring. Og det kunne embedsdyrlæge Wencke Petersen, Fødevarestyrelsen, godt ønske sig

Fødevarestyrelsens transportguide om transportegnethed er der beskrevet syv forskellige lidelser, og det er de samme skader, Wencke Petersen og kolleger ser hver dag, når de modtager grise i AM-kontrollen på Danish Crowns svineslagteri i Blans mellem Aabenraa og Sønderborg.

Det skriver Dansk Veterinærtidsskrift nr. 6, 2020.

– Vi ser mange store brok, men ikke længere med sår. Det er umiddelbart min vurdering, at det er blevet meget bedre, fordi vi har fokus på problemet. Også halebid er der kommet meget mere opmærksomhed på, hvilket der ikke har været før, og det har hjulpet utrolig meget i forhold til vurderingen af transportegnethed, siger Wencke Petersen og påpeger, at især chaufførerne gør en rigtig stor indsats for at adskille grisene under transporten, hvilket betyder, at embedsdyrlægerne ikke længere ser mange blødende haler, når grisene kommer ind til slagtning.

Som reglerne er, må der ikke være friske blødninger og heller ikke hævelse, blødninger eller betændelse i halen. Hvis den er dækket af sårskorpe, og grisen er upåvirket, og der ikke er infektion i halen, må den tages med som adskilt transport.

Gråzonen er stor

Haltheder er under ét ubetinget den skavank, embedsdyrlægerne ser flest af i gråzonen, forklarer Wencke Petersen.

Wencke Petersen slår fast, at dyrene er landmandens ansvar. – Bedømt ud fra de mange grise, vi ser på slagteriet, er det min opfattelse, at der er brug for mere fokus på den enkelte gris’ fysiske kondition. På det sidste har vi faktisk fået en del små grise på 50-70 kg med kæmpestore brok. De grise er faktisk ikke egnet til transport, men det er tilladt, hvis de kan transporteres adskilt, men det er jo ikke meningen, at en så lille gris skal rende rundt med en brok under maven på størrelse med en fodbold. Billedserie fra artiklen.

– Vi ser deforme klove, senekontraktur, hvor grisene går med meget krumme forben. Vi ser nye og gamle ledbetændelser, arttrirtis og artrose og vi ser gamle knoglebrud, der bliver sendt til transport. Haltheder er fortsat et område, der kræver stort fokus, og som også kræver meget opmærksomhed fra chaufførerne, når de står ude i besætningen og skal adskille grisene korrekt, understreger Wencke Petersen og tilføjer:

– De må transporteres, hvis de er lettere tilskadekomne eller halte – i de tilfælde kan de transporteres adskilt, men hvis de er springhalte, må de ikke transporteres. Chaufføren og landmanden skal også have i baghovedet, at en transport kan øge halthedsgraden, bemærker Wencke Petersen.

– Grisen er rigtig god til at gemme sig i flokken – det er et udpræget flokdyr – så selvom den halter og ikke har det så godt, prøver den at følge med strømmen og støtter sig op ad naboen. Det er en af de store gråzoner, vi har lige nu og her. Vi ser dem dagligt, fastslår Wencke Petersen.

(forts.)

Læs hele artiklen, men du skal være forberedt på meget ubehagelige billeder.

Comments

comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.