Beskeden fremgang i 2025-rapporten om skarverne i Danmark

Rapporten fra Aarhus Universitet præsenterer resultaterne af optællingen af de danske skarvkolonier i 2025 og beskriver udviklingen i forhold til tidligere år, både på landsplan, regionalt og i de enkelte kolonier. Desuden beskrives omfanget af forvaltende tiltag i kolonierne

Den danske ynglebestand af skarv blev i 2025 opgjort til 31.157 par. Dette svarer til en fremgang på ca. 2,2 % i forhold til året før. Siden 2014 har den danske bestand været stabil på 30.000-33.000 par. Størrelsen af skarvbestanden har i denne periode svaret til ca. 80 % af det antal, der ynglede i landet, da bestanden kulminerede i årene omkring 2000.

For at følge udviklingen af skarvbestanden i de forskellige egne af landet er udviklingen opgjort inden for hver af syv regioner dækkende hele landet. Fra 2024 til 2025 var der fremgang i fire regioner og tilbagegang i tre. Alle ændringer var forholdsvis beskedne, med fremgang på 11 % i ’Nordlige Sjælland’, fremgang på 10 % i ’Vestjyske fjorde og Vadehavet’ og tilbagegang på 7 % i ’Sydvestlige Kattegat’ som de største relative ændringer.

Samlet set blev der i 2025 fundet ynglende skarver på 88 lokaliteter, hvilket er fire færre end i 2024. Vi fik kendskab til ti nye ynglelokaliteter i 2025 (hvoraf vi for de to efterfølgende har konstateret, at der allerede ynglede skarver i 2024). Skarverne var i 2025 forsvundet fra tolv lokaliteter. Mest bemærkelsesværdigt var det, at der efter 81 år med uafbrudt yngleforekomst på Vorsø i Horsens Fjord, ikke ynglede skarver her i 2025.

Landets største koloni var fortsat Stavns Fjord på Samsø (2.010 reder), mens den næststørste koloni var Ormø ved Sydsjælland (1.596 reder). Der var i alt ni kolonier med over 1.000 reder i 2025, hvor de syv øvrige alle havde mellem 1.000 og 1.200 reder.

I 2025 var mange af kolonierne påvirkede af havørne. Disse steder sås tegn på, at ørne tog unger og/eller skræmte de ynglende skarver væk fra rederne, hvorefter krager og måger tog æggene. De kolonier, hvor skarverne yngler på jorden, er særligt sårbare over for forekomst af havørne. Hvert af de seneste år har der været jordrugende kolonier med flere hundrede reder, hvor der ikke er kommet en eneste unge på vingerne pga. havørne. Vi ser nu en konsekvens af dette, idet skarverne i stigende omfang yngler i kolonier, hvor rederne er placeret i træer eller buske. På landsplan ynglede ca. 49 % af skarverne i 2021 i kolonier, hvor rederne primært var placeret på jorden. I 2025 var denne andel faldet til 36 %.

Forvaltende tiltag (regulering) i skarvkolonier omfattede i 2025 i alt 3.216 skarvreder, svarende til ca. 10,3 % af rederne. Der blev foretaget regulering i 11 kolonier. Der er her ikke medregnet kolonier, hvor regulering er foretaget i form af beskydning af skarver ved kolonien. I ti af kolonierne foretog Naturstyrelsen selv reguleringen, mens den blev udført af privatpersoner i en enkelt koloni. Omfanget af regulering steg efter 2010-2015, men lå på et nogenlunde stabilt niveau i perioden 2016-2024. I 2025 blev der reguleret godt 900 reder færre end gennemsnittet for 2016-2024. I 2025 bestod reguleringstiltagene primært i oliering af æg, men i én koloni blev rederne fjernet.

Resultaterne i koncentreret form

Bestandens størrelse og udvikling:

• Der blev talt i alt 31.157 reder, svarende til en fremgang på 2,2 % i forhold til 2024.
• Ynglebestanden har været relativt stabil i årene 2014-2025 med 30.000-33.000 par.
• Det nuværende bestandsniveau er ca. 20 % lavere, end da bestanden kulminerede i årene 1996-2005.
• Ud af de syv områder, der er defineret for at følge regionale forskelle i udviklingen i antallet af ynglende skarver, var der fremgang i fire regioner og tilbagegang i tre. Alle frem- og tilbagegange var forholdsvis beskedne, med en fremgang på 11 % i ’Nordlige Sjælland’ som den største relative ændring.

Kolonierne:

• Der blev registreret i alt 88 skarvkolonier.
• Der blev i 2025 fundet ti nye kolonier, mens tolv ynglelokaliteter blev forladt. En af de forladte lokaliteter var Vorsø i Horsens Fjord, hvor der havde ynglet skarver uafbrudt i 81 år.
• Landets største koloni var igen Stavns Fjord med 2.010 reder, mens yderligere otte kolonier var på over 1.000 reder.

Effekter af havørn:

• Den stigende bestand af havørne i Danmark påvirker en del af skarvkolonierne. Vi ser nu, at skarverne som en konsekvens af dette i stigende omfang foretrækker kolonier, hvor rederne er placeret i træer og buske frem for på jorden.

Forvaltning:

• Der blev foretaget forvaltende tiltag (regulering) i 11 kolonier.
• De forvaltende tiltag omfattede i alt 3.216 skarvreder, svarende til 10,3 % af rederne.
• Reguleringstiltagene bestod primært i oliering af æg.

Bannerbillede: De jordrugende skarver hærges af havørne. Foto: Skarvrapport 2014.