Der er fældet dom 21. juni 2017 i injuriesagen, som godsejer Johan Koed på Aakær Gods i Odder havde anlagt mod Ib Salomon i dennes rolle som formand i Danmarks Naturfredningsforening i Odder.
Ib Salomon blev pure frifundet, og godsejeren skal betale 37.500,- kr. i sagsomkostninger.
Rettens begrundelse og afgørelse lyder: Der er ikke er grundlag for at anse ytringen om “et uldent forløb” for en strafbar æreskrænkelse af Aakær Gods. Og om anklagen på de mange ænder i Spåkærsøen: “Retten finder, at der trods udsagnenes kritiske ordlyd ikke er tilstrækkeligt tungtvejende grunde til at retfærdiggøre et indgreb i retten til ytringsfrihed”.
DN formand Ib Salomon er glad og lettet over frifindelsen, som altså ikke havde noget reelt på sig. Om dommen siger Ib Salomon: – Jeg er naturligvis glad for frifindelsen, for efter min mening har der aldrig været fugls føde på denne sag. Ib Salomon fik støtte af DN’s advokat, Peter Lambert, der i sine afsluttende bemærkninger til retten sagde, ”at sagsanlægget fra godsets side var båret af ønsket om at standse en kritik, som man ikke bryder sig om.”
Det forlyder, at godsejer Johan Koed Jørgensen, der er kendt som den grå eminence bag protestlandmændene i Bæredygtigt Landbrug og partiet Liberal Alliance, vil anke dommen.
Læs mere på DN Odders Facobook-side.
Pingback: Redaktørens private postkasse sprængt i luften | Gylle.dk
Pingback: Godsejer udsteder dummebøde på 39 mio. til skatteyderne i Odder Kommune | Gylle.dk
Pingback: BL-sagfører trækker sig fra BL-godsejers millionsøgsmål mod Odder Kommune | Gylle.dk