Lederen af Projekt Ørn Kim Skelmose tager sig ‘kærligt’ af en stor unge, der er hentet ned fra reden for at få ID-ringe på og måske også en GPS-sender. Foto: Projekt Ørn

186 par havørne har i år fået 231 unger på vingerne. Det er det højeste antal unger på en ynglesæson, der er registreret af de mange frivillige redekoordinatorer i DOF BirdLifes Projekt Ørn, som året rundt holder øje med havørnene og bestandens udvikling

I 2023 og 2024 stagnerede den danske bestand af havørne med 149 registrerede ynglepar, men i år har havørnen på ny haft fremgang. Det skriver DOF Birdlife i en pressemeddelelse 7. 10. 2025.

DOF BirdLifes mange redekoordinatorer, der holder et vågent øje med samtlige lokaliteter, hvor der holder etablerede havørne-par til, har fundet 181 succesfulde ynglepar. Og de har talt 231 unger, som er kommet godt afsted fra rederne. Det er ny rekord for en ynglesæson.

– Uden de mange frivillige ornitologer, der lige fra yngletidens begyndelsen omkring midvinter holder øje med ørneparrene og ser, hvordan de etablerer sig og senere får æg og unger, ville vi ikke have det præcise overblik over bestanden, som vi har fra år til år. Uden DOF’s øjne og ører i felten ville vi ikke kende havørnens bestand ned til mindste detalje, som vi gør i dag, siger Kim Skelmose, der er leder af DOF BirdLifes Projekt Ørn.

Fyn er fin for havørne og Danmarks suverænt bedste ørnelandskab med 37 ynglepar, men der er som altid også mange ynglepar i den sydøstlige del af Danmark.

Derimod er de regionale ynglebestande i Nordjylland, Nordvestjylland, Sydvestjylland og på Bornholm beskedne.

Det er den store bestand af unge Havørne, der skaber den bemærkelsesværdige fremgang, når de bliver kønsmodne og bygger reder. Foto: Jan Skriver

Med årets facit har Projekt Ørn registreret mindst 2.304 havørneunger siden 1995, da havørnen efter 85 års fravær igen blev dansk ynglefugl.

Opture veksler med nedture

At 2023 og 2024 resulterede i ringere ynglesucces end de foregående sæsoner for så at blive afløst af ny fremgang i 2025 hører til ’naturens orden’, påpeger DOF BirdLifes Projekt Ørn.

I 2023 var fugleinfluenza med til at svække ørnebestanden, og det gik formentlig ud over ynglesuccesen, men epidemien er nu overstået.

Rovfugle, der som havørnen kan leve i mange år, har ’råd’ til ynglesæsoner, der slår fejl, uden at det går ud over bestanden på lang sigt.

– Bestanden af havørne i Danmark er i løbet af tre årtier blevet så stor, at der flere steder er opstået en vis konkurrence om de bedste ynglepladser. Det kan føre til uro og ringere ynglesucces enkelte steder. Men i år har havørnen haft medvind, siger Kim Skelmose.

Plads til flere mod vest og nord

DOF’s Projekt Ørn, som overvåger udviklingen, og hvert år udarbejder en status over ørnebestanden, spår, at en stabil dansk bestand på 200-250 ynglepar er realistisk i løbet af nogle årtier.

Sydøstdanmark i almindelighed og Lolland, Falster, Sydfyn og Sydøstjylland i særdeleshed hører fortsat til havørnens danske kerneområder, men rovfuglene fordeler sig mere i hele landet, om end det helt store gennembrud i antallet af ynglepar mangler i Nord- og Vestjylland.

Generelt er havørnens indvandring mod nord op gennem Jylland gået mere trægt, end det var forudset, da arten vendte tilbage til Danmark for cirka tre årtier siden.

– Fra Sønderjylland, marsken og Vadehavet vil havørne formentlig kunne etablere sig flere steder nordpå ved de vestjyske fjorde. Også Thy og hele Limfjordslandet med Vejlerne som et kerneområde, vil kunne få flere ynglepar af havørn. Viborg-områdets mange søer vil sikkert også tiltrække ynglende ørne, ligesom Randers Fjord og Mariager Fjord synes oplagte som terræner for øget fremgang, siger Kim Skelmose.

Havørnens Danmark 2025

DOF København……………………12 par………..18 unger

DOF Nordsjælland…………………10 par………..14 unger

DOF Vestsjælland…………………15 par…………..25 unger

DOF Storstrøm – nord……………20 par…………..20 unger

DOF Storstrøm – syd……………..24 par…………..24 unger

DOF Bornholm……………………… 2 par…………….3 unger

DOF Fyn……………………………….37 par…………..48 unger

DOF Sønderjylland…………………14 par…………..14 unger

DOF Sydøstjylland…………………..8 par……………13 unger

DOF Vestjylland………………………5 par……………10 unger

DOF Østjylland………………………12 par……………14 unger

DOF Nordvestjylland………………..8 par……………12 unger

DOF Nordjylland……………………..8 par……………..9 unger

Kilde: DOF BirdLifes Projekt Ørn

Kontakter

Kim Skelmose Leder af Projekt Ørn Dansk Ornitologisk Forening (DOF)/BirdLife Danmark

Tlf: 27 73 40 70  gestaltskelmose@gmail.com

Bannerbillede: Bare kom nærmere, hvis du tør… Foto: Projekt Havørn

Visited 217 times, 77 visit(s) today

Discover more from Gylle.dk

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

Kommentarer

  1. John Christensen

    Og den anden dag kom der en rapport fra DCE der sagde at stort set alt i den danske natur er ad helvedesild til..

  2. Claus Buhl Sørensen

    Historien om vore havørne er jo en succeshistorie vi alle kan være stolte af. Som skovmand ser jeg at mange (de fleste?) havørne yngler i skove, og da ofte private skove. En gang for laaang tid siden var mantraet, at vi især skullebeskytte og understøtte top predatorene – altså de store rovdyr og -fugle. Ideen var, at når de havde det godt, så fungerer hele fødekæden. 181 ynglepar med succes! Et af havørneparene bor i øvrigt i min nærhed (reden er i en privat forretningsmæssig drevet skov). Jeg har jævnligt fornøjelse af at se den “flyvende dør” komme forbi.

    Skal man være djævelens advokat, kan man jo spørge: Hvor mange havørne skal vi have? – smager de godt?

    Det er selvfølgeligt et flabet spørgsmål, men jeg mener det er relevant, at snakke ikke kun om kvaliteten af vore natur, men også kvantiteten. Er det vigtigt – og hvordan / hvorfor – at vi har 181 ynglepar, eller kunne vi nøjes med det halve?- Det kunne måske give plads til noget andet, som vi også godt kan li.

    Vi jo så mange mennesker i landet som aldrig før, og vi er netop ved at ommøbelere landet til mere skov og mere natur tror jeg de kalder det. Jeg er alvorligt bange for at vi ofrer noget diversitet ved at låse landet fast i forskellige reservater. Vi får et til et ikke reguleret landbrug, vi får reservater med urørt skov (også urørt af publikum = dig), og vi får forskelige reservater med lavbund, noget får tilskud og skal passes i modsætning til alle de gamle arealer der ikke skal passes.

    Al god latin fortæller at biodiversitet fås hvor man har kanter. I skovbruget er vi ikke kun glade for vore ydre skovbryn (det er naboen også), men vi er også glade for alle de kanter vi har inde i skoven. Når folk påstår (!) at vi har en biodiversitetskrise, så tror jeg det skyldes at kanterne forsvinder fra landbrugslandet. Marker bliver større, og afgrødevalget bliver ensrettet, de levende hegn forsvinder. Altsammen noget, der reducerer de kanter hvor markens dyr og insekter bor.

    Det er måske ligeså vigtigt som de sidste 100 ørnepar?

Skriv en kommentar