Nogle urørte skovparceller rundt om i statens skove forventes at redde biodiversiteten, hvis man skal tro de mest engagerede fortællere. Foto: Filip Mishevski/Unsplash

En omfattende miljøscreening viser, at naturnationalparken ikke skal miljøvurderes. Godkendelsen gælder blandt andet dyrehold og opsætning af hegn om naturnationalparken i Gribskov. Det skriver Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse 23. maj 2022

Miljøstyrelsen skriver:

Tilladelsen er givet efter naturbeskyttelseslovens § 61a, der handler om naturnationalparker i større statsejede områder, hvor naturen kan udvikle sig på egne præmisser.

Naturnationalparken vil rumme en række nye tiltag. Blandt andet skal parken hegnes, så elge og stude kan bevæge sig frit i området. Der vil blive naturlig hydrologi på arealerne, som tidligere har været drænet, eksotiske træarter fjernes, og skoven udlægges over en periode til urørt skov. Med den nye tilladelse bliver det også tilladt at have dyrehold i skoven.

Læs tilladelsen her

Miljøstyrelsen vurderer, at hegnet omkring naturnationalparken har en højde og konstruktion, der ikke virker skæmmende, og at hegnet ikke hindrer vildtets frie passage. Hegnet forventes ikke at give anledning til en væsentlig påvirkning af udpegningsgrundlaget for det lokale EU-beskyttede Natura 2000-område.

Miljøstyrelsen vurderer også, at der ikke er en væsentlig påvirkning fra projektets øvrige elementer herunder helårsgræsning og naturlig hydrologi på naturtyper og arter, som Natura 2000-området er udpeget for at beskytte.

Miljøscreening af naturnationalparken

Miljøstyrelsen har screenet naturnationalarken efter miljøvurderingsloven og vurderer, at der ikke sker væsentlig negativ påvirkning af natur og miljø. Derfor skal der ikke gennemføres en miljøvurdering.

”Formålet med naturnationalparken er at forbedre natur og miljø. Derfor er det overordnet set ikke overraskende at miljøscreeningen viser, at der ikke er sker væsentlige negative påvirkninger af arter og naturtyper,” siger kontorchef Niels Bjørkbom fra Miljøstyrelsen.

Miljøscreeningen er den hidtil største af sin art. Den er blevet så omfangsrig, fordi naturnationalparken omfatter hele parkens område på 1.300 hektar.

Læs afgørelsen om miljøscreeningen her

Bannerfoto: Parti fra Mols-laboratoriets indhegninger, der har tjent som forbillede for statens naturnationalparker. Privatfoto

Kommentarer

  1. Torben Aagesen

    Tåbeligt

  2. Naturen vil aldrig kunne udvikle sig uden indblanding så længe den indhegnes. Er SÅ træt af rewilding og at staten har lov til at dispensere fra dyreværnsloven med misrøgt af husdyr ( ikke vilde dyr) til følge. Har snart set så mange skrækkelige billeder af hestehove ødelagte i en grad at de ikke kan reddes. Utroligt hvad Lea Wermelin IKKE kan se og at dyrene så alle er tilset styk for styk “utallige gange” af Fødevarestyrelsen og dyrlæger giver slet ingen mening og bygger vist mest på en stor fed løgn!

  3. Bjørn E. Danelund

    Det er bare så forkert at Folketinget har vedtaget en lov, som giver mulighed for ikke at overholde Dyrevelfærdsloven og at der ikke tages et hensyn til de 3.500.000 årlige besøgende i de danske statsskove.

    Urørt skov er en ideologi der slet ikke er fagligt funderet.

    Der er slet ikke foretaget en kortlægning af friluftslivet – eller foretaget en risikovurdering af hvad der kan ske, når store tamdyr blandes med børnehaver, cykleklubber, rideklubber, familieskovture, hundeluftere. –

    Der mangler helt en konsekvensvurdering som skal foretages på det bedste videnskabelige grundlag.

    Ingen anstændige politikere bør kunne se på, at regeringen ikke blot er i gang med at udsætte vores natur for et stort eksperiment, men tilsyneladende mener regeringen også, at den ikke behøver at leve op til de habitatsbestemmelser, som Danmark har skrevet under på.

    Der er en manglende virkelighedsopfattelse af hvordan NNP skal skabes Det er en meget tåbelig centralistisk opfattelse af demokrati hvor al magt nu kun skal være centreret i Miljøministeriet.

    Miljøministeriet skal bevise, at tiltagene ikke skader rødlistede arter og beskyttede naturtyper.
    Snak om arternes frie fald er ikke længere nok.

    Der er mange naturelskere som er glade for det danske kulturland som det er og som ikke ønsker nogen ændringer i vores statsskove.

    En lille gruppe som støtter NNP har slet ikke eneret på at være naturelskere.

    Ved etableringer af NNP bliver det til områder hvor sikkerhed og fremkommelighed for dyr og mennesker er meget dårligere end i de nuværende statsskove.

    Statsskovene er seværdige og med mange gode læ og skygge muligheder.

    NNP bliver sørgeligt nok til parker med mere vind og mindre skygge som vil fremstå mange steder med et rodet udsende ja nærmest et præg af en ”trælodseplads”.
    —————————–

    Her om de skadelige ændringer for de 3.500.000 årlige besøgende i de danske statsskove!

    Unge, ældre og børn, alle årgange nyder at færdes i vores nuværende skove. De går, løber, cykler, rider, går tur med hunden, overnatter i shelters m.m.

    Dyr og menneskers sikkerhed skal altid have førsteret i de danske skove og parker!

    Den vilde natur skal aldrig nogen steder have førsteret!

    En skabelse af vild natur med førsteret vil været helt uden fornuft og vil også være i strid med den gældende danske lovgivning!

    Der er planlagt et ”tyveri” af vores brugsret i vores statsskove på 46 % som skal omlægges til parker med spredte træer og buske og med start af Rewilding forsøg som stadigvæk er et ekstremt omdiskuteret emne i forskningskredse med et uklart videnskabeligt fundament.

    Det er sådan: Jeg vil være i en rigtig skov med tæt bevoksning.

    En sådan skov kan betegnes som en kulturnationalskov forkortet ”KNS”
    Her er det rigtig rart at være og med en rigtig god sikkerhed og fremkommelighed både for dyr og mennesker.

    En urørt skov, som helt forkert betegnes ”NNP = Naturnationalpark”, men er en park som kun kan blive til en kultiveret natur = “kulturnaturnationalpark” (KNNP) og som kræver en løbende naturpleje.

    NNP bliver hurtig til en trælodseplads helt uden skovens stille ro og kun med spredte træer og buske.

    Her er det ikke rart at være, da der er en dårlig sikkerhed og fremkommelighed både for dyr og mennesker.

    Både friluftsliv og sundhed indebærer mange forskellige faktorer.

    Sikkerheden i skoven er meget vigtig.

    De gode effekter af et friluftsliv udebliver helt, når der er en lav eller en manglende sikkerhed:

    Grønne omgivelser giver for de fleste velvære og dæmper følelsen af stress.

    Det umuliggør skovbesøg fra børnehaver.

    Det skader også en afholdelse af en hyggelig planlagt familie skovtur.

    Det skader aktører som ønsker velvære og en opbygning af psykisk og fysisk sundhed

    Det skader rideture som ikke får en tilfredsstillende god afvikling.

    Er hastigheden over 5 km/t og som løbere, cyklende og ridende ofte kommer frem med, så vil der opstå mange flere uheld.

    Nogle besøgenes ufornuftige handlinger i skoven kan meget let medføre skade på andre besøgende.

    Naturkrisen bliver større ved brug af NNP og en naturgenopretning er kun teori uden et bevis for at det virker.

    Naturområdets forvaltning består også af:
    • god dyrevelfærd
    • god brugersikkerhed
    • forsat træproduktion
    • skovfolks viden
    • dyrlægers viden
    • eksisterende vildt
    • god CO2 optagelse
    • god økonomi
    • bevaringsværdige områder og træer
    Anvendelse af rewilding bør forbydes, det er helt uforenelig med:
    • god dyrevelfærd
    • god brugersikkerhed
    • dyrlægers viden

  4. Det er slut med at synge, der er et yndigt land i Nordsjælland.

  5. Hans Henrik Holst Iversen

    En af de TING som jeg virkeligt er gået i BRECHEN for,og det er at FÅ STOPPET den MASSIVE SKOVFÆLDNING af Specielt SITKA GRANERNE, det kan blive en KATASTROFAL beslutning for de VESTJYSKE KLITPLANTAGERS fremtid, jeg fandt oplysningerne om hvor STORE AREALER det er man planlægger at få FÆLDET /UDRYDDET og så planlægger man at nyplante RØDGRAN – der er BARE lige den hage ved det – og det er – at det VINDVÆRN som SITKAERNE jo har YDET, og som de også FORTSAT Bør yde, det KAN RØDGRAN ikke levere, Rødgran KAN ikke TÅLE at stå YDERST for at YDE resten af SKOVEN det nødvendige VINDVÆRN, er har vi KUN SITKA GRAN som kan tåle detKLIMATISKE FORHOLD de som YDERPLANTER jo vil bliveudsat for. DE vil blive RØDNÅLET og gå ud, inden de har nået 10-15 års alderen, og så har skovene IKKE det VINDVÆRN som er så VIGTIGT når man står i Andet og Treide Geled – men MASSER af erfarne SKOVFOLK Siger og Har Sagt og Skrevet om det her.
    Vil man forstå, hvor STORE AREALER der er tale om, så skal man søge i THY SKOVDISTRIKT’s BEPLANTNINGSPLANER, der vil man kunne se at der skal NYPLANTES RØDGRAN på GIGANTISKE Arealer- problemet består i – at for at man kan komme til at Plante Nye RØDGRAN så skal de SITKAER som står på disse Arealer først UDRYDDES. Nu skal man ikke forstå, det sådan at jeg igesom FREDER SITKA granerne, for der er STORE arealer med specielt SITKA og Contortafyr som jo da trænger voldsomt til at blive fældet så der kan plantes nyt og måske MOSAIKSKOV som der var stor stemning for bare ganske FÅ år siden, men vi skal bevare VINDVÆRNENE, for fjerne vi dem, så står det ganske ilde til, med den øvrige skov, og man kan jo godt frygte lidt, at det måske er en del af Masterplanen med at vi skal have mindre KLITPLANTAGER og mere KLITHEDER, men der har i GLEMT at Spørge LOKALBEFOLKNINGEN til råds, for vi ØNSKER mere SKOV og Gerne en BEDRE SKOV.

  6. Kirsten Nielsen

    Gad vide hvornår vi hører noget omkring den manglende VVM og Fussingø?

Skriv en kommentar