Danske forbrugerpriser er fortsat de højeste i EU – alligevel piver landbruget

Når danske forbrugere klager over landbrugets priser på fødevarer som oksekød og grøntsager, så får de besked på at betale eller klappe i. Hvis forbrugerne ikke vil op med, hvad landbruget forlanger, må de finde sig i en ringere kvalitet. Problemet er, at de højeste forbrugerpriser allerede findes i Danmark, så for forbrugeren og nogle politikere virker det en anelse grådigt at forlange mere

De danske forbrugerpriser er fortsat de højeste i EU. Det viser en dugfrisk opgørelse fra Danmarks Statistik, som er baseret på tal fra EU’s statistikagentur, Eurostat. I 2024 lå de danske forbrugerpriser således 41 procent over gennemsnittet i EU, så Danmark er det suverænt dyreste land at spise sig mæt i.

Alligevel mener formanden for Landbrug & Fødevarer, svineproducent Søren Søndergaard, at det er helt i orden, at hans kolleger scorer kassen på at hæve fødevarepriserne. I fagbladet Effektivt Landbrug 22. august 2025 afviste han kritikken af de forhøjede priser:

”Det er, som om man slet ikke anerkender eller forstår, at vi lever i en åben økonomi, hvor fødevarer er noget af det, der konkurreres allerhårdest på. Aktuelt tjenes der penge hos dem, der producerer oksekød, hvilket glæder mig meget. Til andre tider er indtjeningen beskeden.”

Anledningen var nogle udtalelser af MF Thomas Skriver Jensen (S), fødevareordfører for Socialdemokratiet, der offentligt havde sagt, at landmænd bør sænke priserne på oksekød — altså at fødevarer er blevet for dyre for danskerne og dermed tvinger forbrugerne til at prioritere pris over kvalitet.

Allerede en uge før formandens afvisning af kritikken var kvægavler Anders Nørgaard, formand for Holstebro Struer Landboforening, ud med riven. Han spillede ud med ”hetz”-kortet og kaldte socialdemokratens udtalelser for ”respektløse” og en ”helt skæv analyse”. Anders Nørgaard sagde bl.a.:

”Som om løsningen på høje priser på oksekød er, at vi frivilligt skal aflevere en del af vores indtjening. Det er ikke bare uklædeligt, det er respektløst over for et erhverv, der hver dag leverer fødevarer af højeste kvalitet til både Danmark og verden. At kalde det et ”problem”, at der er landmænd, der tjener penge, er en hån mod det hårdtarbejdende erhverv, som landbruget er. Vi lever i et frit marked, hvor udbud og efterspørgsel bestemmer prisen.”

Dansk landbrug gider ikke grøntsager

En anden problemstilling udgør salget af dansk produceret frugt og grønt. Også her ”beskyldes” forbrugerne for at være nærige, men i virkeligheden er sjældent en mulighed at købe dansk. Produktionen er allerede så lav, at det kan være umuligt at købe ind i de etablerede supermarkeder, hvis man insisterer på at købe dansk. Varerne findes simpelthen ikke.

Organisationen Madkulturen under Fødevareministeriet har i en pressemeddelelse 2. oktober 2025 leveret en række fakta, der dokumenterer ”krisen” i den danske produktion af frugt og grønt. De kommer her:

• Kun 9 % af frugten og 26 % af grøntsagerne, vi spiser, er produceret i Danmark.
• Siden 2008 er seks ud af ti specialiserede frilandsgartnerier forsvundet.
• Gennemsnitsalderen blandt ejere af danske gartnerier er 61 år, hvilket skaber en akut udfordring for generationsskiftet.
• Kun 8% af danskerne spiser den anbefalede mængde frugt og grønt.

Hovedparten af de 74 % grøntsager, der sælges i Danmark, importeres fra især Holland, der er verdens næststørste eksportør af fødevarer. Til trods for mange lighedspunkter mellem dansk og hollandsk landbrug har de danske landmænd i snart mange år droslet ned for produktionen af frugt og grønt til fordel for monoafgrøder med foderkorn og majs til svin og kvæg i modsætning til deres hollandske kolleger.

Det ønsker Madkulturen at ændre, og organisationen har to ambitioner for både den nære og den mere fjerne fremtid:

• Andelen af danskproduceret frugt og grønt skal stige til 35% i 2035 og 50% i 2050.
• Madtanken foreslår en samlet indsats med seks overordnede anbefalinger og 18 konkrete løsninger.

Den centrale anbefaling bygger på en udokumenteret påstand om at dansk landbrug skulle være underkastet langt skrappere vilkår end i andre EU-lande. Eller sagt på en mere direkte måde vil danske landmænd atter levere frugt og grønt, hvis de bliver støttet med færre regler og større tilskud. Det beskrives af madkulturen med disse ord:

”Danske producenter af frugt og grønt oplever, at en række bureaukratiske benspænd gør det dyrt og besværligt at producere herhjemme. Tunge indberetninger, mange kontrolbesøg, langsomme miljøgodkendelser og sene udbetalinger fra støtteordninger tager ressourcer fra produktion og udvikling.

Der er derfor brug for enklere arbejdsgange, smidigere sagsbehandling og bedre adgang til vejledning fra myndighederne, som vil lette gartneriernes administration og spare omkostninger.”

Danmark dejligst – men dyrest

I Schweiz og Island, som ikke er medlemmer af EU, var priserne endnu højere og lå henholdsvis 73 og 62 procent over EU-gennemsnittet.

De laveste forbrugerpriser i EU findes i Bulgarien og Rumænien, hvor de lå henholdsvis 40 og 36 procent under EU-gennemsnittet i 2024. Polen er det tredje billigste land.

Også i 2023 lå de danske forbrugerpriser i toppen i EU. Her lå det danske prisniveau 45 procent over gennemsnittet i EU.

Bannerbillede: Der er masser af grøntsager i danske supermarkeder, men de er hverken billige eller danske. Pressefoto fra COOP