For første gang har Danmark fem par ynglende kongeørne, alle i det nordjyske. Fire unger er på vej på vingerne i de kommende uger efter et 2017, hvor den danske bestand af kongeørne for første gang i knap 20 år mislykkedes med ynglen. Der beretter Jan Skriver for Dansk Ornitologisk Forening i en pressemeddelelse 10. august 2018.

Nu varer det ikke længe, før en ny generation af danske kongeørne vil tage højde, så de kan ses svæve over rovfuglenes jagtmarker og yngleområder.

Facit siger fire flyvemodne unger fra de rekordmange fem ynglepar, der udgør Danmarks bestand af kongeørne med den sydøstlige del af Vendsyssel som årets mest frugtbare ørneterræn.

”Der er to unger i Hals Nørreskov og én unge fra et helt nyt ynglepar i Hals Sønderskov. I Tofte Skov i Lille Vildmose kommer én unge ud at flyve, mens Vildmosens erfarne par i Høstemark Skov ikke får noget ud af det. Ej heller kommer der unger på vingerne fra parret i Store Vildmose. Vi kan dog glæde os over, at bestanden af danske kongeørne nu tæller fem veletablerede ynglepar”, siger ornitologen Tscherning Clausen, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) artscaretaker for kongeørnen.

Han samler alle data om ørnene, og sammen med fire redekoordinatorer holder han et vågent øje med udviklingen i bestanden.

Atten frugtbare år i træk

Indtil 2017 var de danske kongeørne usædvanligt frugtbare, hvis man sammenligner med deres svenske artsfæller. De danske ørne havde indtil 2017 fået unger på vingerne 18 år i træk.

Men sidste år endte sæsonen så uden nyt liv, uden at det dog afstedkom større nervøsitet på den beskedne bestands vegne.

Tscherning Clausen påpeger, at store rovfugle erfaringsmæssigt kan springe en sæson over, uden at det nødvendigvis påvirker deres tilstedeværelse året eller årene efter på et givent territorium.

Ørne kan holde pauser

”Fra Sverige ved vi, at kongeørne ganske ofte tager en pause med ynglen. Nogle gange kan de springe en sæson over hvert andet eller tredje år. Til sammenligning har de danske kongeørne været meget stabile og frugtbare siden artens indvandring i 1998. Vi må dog konstatere, at ørneparret i Høstemark Skov i Lille Vildmose måske har toppet.

Selv om kongeørne formentlig kan blive op imod 25-30 år i naturen og i fangenskab endnu ældre, kan alderen måske begynde at resultere i en ringere frugtbarhed hos Høstemarkfuglene, hvor hunnen formentlig har rundet 20 år. Der var et æg i reden i Høstemark Skov i år, men der kom ikke noget ud af det”, siger Tscherning Clausen.

I naboskab med havørne

Som noget nyt kan ornitologerne i år konstatere, at kongeørne tilsyneladende kommer fint ud af det i naboskab med havørne.

I Tofte Skov og Høstemark Skov har der denne sæson ynglet både havørn og kongeørn. På begge lokaliteter er der kun 1-2 kilometer mellem de to rovfuglearters reder.

Havørn og kongeørn har generelt forskellige jagtmarker med havørnen som jægeren ved kyster, søer og vådområder, mens kongeørne er det tørre, flade græslands og skovlysningernes jæger.

Og de to ørnearter er tilsyneladende i stand til at dele yngleskovene mellem sig, uden at det kommer til voldsomme skærmydsler.

GPS-sendere fortæller nyt

To af i alt fire unge kongeørne, som i forskningens tjeneste i 2015 og 2016 blev udstyret med GPS-sendere, sender fortsat data om deres færden i landskabet.

Begge disse fugle giver løfter om fremtidig frugtbarhed, for de opholder sig meget stabilt i de klassiske yngleterræner omkring Lille Vildmose og Hals.

Hannen i det nye ynglepar i Hals Sønderskov er den GPS-mærkede unge fra Høstemark Skov i 2015, der altså nu som treårig har stiftet familie.

De unge GPS-ørne var i deres første leveår på afstikkere til Nordtyskland, men nu er de tilbage på deres fædrene nordjyske egne.

Nye ørnerevirer i sigte

Med årets facit på fire unger er der fostret 41 udfløjne unge kongeørne i Danmark i perioden 1998-2018. Der menes at være plads, føde og territorier til måske en halv snes kongeørnepar i det danske landskab.

Ovstrup Hede ved Herning og Borris Hede øst for Skjern er realistiske mulige ynglesteder. Også Randbøl Hede og Harrild Hede i Sydjylland, der tidligere har haft besøg af kongeørne, er potentielle yngleområder.

Der skønnes også at være muligheder for flere par kongeørne i Thy, Hanherred, og i de store hedeplantager i Midtjylland. Også Vendsyssel kan komme yderligere med som ørneterræn, blandt andet i Jyske Ås-området.

FAKTA OM KONGEØRNEN:

·        Kongeørnen etablerede sig som ny dansk ynglefugl i 1998.

·        Formentlig ynglede kongeørnen i Danmark i 1800-tallet, men man ved det ikke med sikkerhed.

·        Lille Vildmoses skove, der er omkranset af vildthegn, er de danske kongeørnes vugge.

·        Ørnene har alle årene siden 1998 ynglet i Vildmoseskovene.

·        En håndfuld redeområder i Østhimmerland og Østvendsyssel har huset kongeørne de senere år.

·        Tofte Skov i Lille Vildmose har haft 2 par, et i den sydlige halvdel og et i den nordlige.

·        Høstemark Skov har siden 2003 huset et ynglepar, der har fostret en unge hvert år på nær altså i 2017.

·        Hals Nørreskov har siden 2005 haft et ørnepar, der forsøgte at yngle i 2006, men først i 2007 fik held med en opfostre en unge.

·        I Store Vildmose har et par haft territorium siden 2015.

·        En ynglelokalitet ved Overgaard Gods syd for Mariager Fjord har tidligere været besat, men her har der ikke været ørne permanent i flere år.

·        Kongeørnen har et vingefang på 190-225 centimeter.

·        Hannen er den mindste og vejer i reglen 2,8 til 4.5 kilo.

·        Kongeørnehunnen kan veje mellem 3,8 og 6,7 kilo.

·        Et kongeørnekuld kan tælle 1-3 æg.

·        Rugetiden er 43-45 dage.

·        Ungen bliver i reden 65-70 dage.

·        I reglen forlader unge danske kongeørne deres redesteder og viser sig over skovområderne i august-september.