Propulse SE 250 er et af danske landmænds foretrukne sprøjtemidler, der tegner sig for 5 pct. af det samlede sprøjteforbrug, men giften er baseret på PFAS-kemikaliet fluopyram, som forurener grundvandet. Kilde: MIddeldatabasen

Siden 2019 er forbruget af PFAS-sprøjtegifte mere end fordoblet trods klare advarsler fra fagfolk. Nu varsler miljøministeren et indgreb mod de mest populære

Med topfolkene fra Landbrug & Fødevarer i spidsen forurener danske landmænd mere end nogensinde tidligere med PFAS-sprøjtegifte. Trods den megen omtale af ’evighedskemikaliernes’ ødelæggende virkninger har dansk landbrug øget sit forbrug med 136 procent siden 2019, så i dag (2023) anvendes der 2,36 gange flere PFAS-gifte end for 5 år siden.

En aktindsigt i de lovpligtige sprøjteindberetninger afslører svineproducent Søren Søndergaard fra Midtjylland som en flittig bruger af PFAS-giftene. Søndergaard er formand for lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer, og i den seneste planperiode har han sprøjtet 376,9 hektar vårbyg med tolv forskellige sprøjtegifte, hvoraf to var PFAS-baserede, og 73,37 hektar vinterraps med syv forskellige sprøjtegifte, hvoraf to også var PFAS-baserede.

Christian Høegh-Andersen, formand i bestyrelsen for DLF Seeds A/S, og næstformand i Landbrug & Fødevarer. Pressebillede

Næstformanden i Landbrug & Fødevarer hedder Christian Høegh-Andersen. Han er uddannet agronom og driver på Falster et landbrug med sukkerroer og anden planteavl. I planperioden 2023-24 sprøjtede han 111,15 hektar vinterhvede med 18 forskellige sprøjtegifte, hvoraf flere var PFAS-baserede, 93,03 hektar vårbyg fik 13 sprøjtninger med forskellige midler, hvoraf flere var PFAS-baserede, mens 16,43 hektar engrapgræs blev sprøjtet med 9 forskellige midler, der bl.a omfattede det forbudte stof Reglone på dispensation samt PFAS-gifte.

Heunicke vender på en tallerken
Selvom det har været kendt siden 2019, at de PFAS-baserede sprøjtegifte kunne nedbrydes til stoffet trifluoreddikesyre, forkortet TFA, som kan findes i grundvandet, har miljøminister Magnus Heunicke (S) hårdnakket afvist at gribe ind. I stedet for at følge det lovpligtige forsigtighedsprincip valgte han at tilgodese kemilandbrugets krav om fortsat sprøjtning.

’Sprøjtemidler er reguleret af EU-lovgivning, og derfor skal Danmark ikke have et forbud mod PFAS i pesticider’. Sådan lød det fra miljøministeren i et samråd i februar 2023, hvor MF Mai Villadsen (Ø) advokerede for et dansk forsigtighedsprincip.

“Aktivstofferne i sprøjtemidler er reguleret under pesticidforordningen (EU-lovgivning, red.), som stiller meget mere omfattende krav. Kun aktive stoffer, hvor industrien kan vise, at der er sikker anvendelse for sundhed, miljø og grundvand kan blive godkendt,” påstod Magnus Heunicke som begrundelse for ikke at gribe ind. Fødevareminister Jacob Jensen (V) deltog også i det åbne samråd, og han afviste også at gribe ind.

Sammenstillet af Søren Wium-Andersen på basis af ‘Bekæmpelsesmiddelstatistik 2023’.

I dag – to år senere – mener Heunicke noget andet. En rapport fra GEUS om udbredelse og årsag til TFA-forureningen har fået ministeren på andre tanker. Heunicke vil ikke længere vente på EU-vurderingen af PFAS-pesticider. I april kom det frem, at Miljøstyrelsen har taget PFAS-sprøjtegiftene op til fornyet vurdering, og sendt partshøring til de firmaer, der markedsfører produkterne i Danmark.

Fra miljøminister Magnus Heunicke (S) lyder det nu i en skriftlig kommentar 25. april til LandbrugsAvisen om sagen:
– Det er meget alvorligt. Jeg har derfor bedt Miljøstyrelsen om at vurdere rapportens resultater og forholde sig til, om resultaterne er tilstrækkelige til, at de relevante godkendelser af sprøjtemidler med PFAS-aktivstoffer skal trækkes tilbage.

Kontorchef i Miljøstyrelsen Bettina Ørsnes Larsen oplyser til landbrugsavisen, at Miljøstyrelsen har vurderet dokumentationen for de PFAS-pesticider, som er godkendt til anvendelse i Danmark og sammenholdt med anden faglig viden om TFA. Man har besluttet at gå videre med en revurdering af tilladelserne til PFAS-sprøjtegiftene.

– På den baggrund vil Miljøstyrelsen tage de konkrete pesticider op til fornyet vurdering. Derfor har Miljøstyrelsen nu sendt en partshøring til de virksomheder, som markedsfører midler i Danmark, som indeholder de aktivstoffer, som er undersøgt i rapporten samt yderligere et aktivstof, som vi vurderer skal tages op til fornyet vurdering, skriver Bettina Ørsnes Larsen i en skriftlig kommentar til Landbrugsavisen.

Geografisk fordeling af analyseresultaterne for TFA fra massescreening 2020. Resultaterne er opdelt i kategorierne ”fund over kravværdien for pesticidstoffer på 0,1 μg/l”, ”fund mellem detektionsgrænsen (LD) og 0,1 μg/l” og ”ikke påvist”. LD for TFA er 0,05 μg/l, hvilket reelt er kvantifikationsgrænsen (LQ). Det terrænnære grundvand defineres som det grundvand, der ses som fysisk højtstående grundvand og som forårsager en direkte påvirkning som indtrængen i kældre, indsivning i utætte rør, vand på terræn mv., men det er også disse vandmasser, der gradvis siver ned til de egentlige grundvandsmagasiner, der oppumpes til drikkevand fra 20-100 meter under jordoverfladen. Ved større dybder øges risikoen for at træffe vand, der er uanvendeligt som drikkevand på grund af især salt (natriumklorid) fra havet eller salthorste. Fra 2020-rapporten

Pesticidbranchen opfordrer Magnus Heunicke til at afvente EU’s revurdering af PFAS-pesticider, men miljøministeren afviser og kræver hurtig handling fra branchen.

Landbruget vil ikke undvære PFAS-giftene
Ifølge landbrugsavisen mener Carsten Fabricius, afdelingsleder i Planteværn hos SEGES Innovation P/S, at der er tale om en meget alvorlig situation, når seks aktivstoffer nu er i myndighedernes søgelys. Han hæfter sig mere ved landbrugets afhængighed af de kemiske stoffer end deres giftighed for grundvandet.

– Det her er nogle essentielle aktivstoffer, som vi anvender i landbruget. Hele vejen rundt. Det er både til kartofler mod skimmel, i korn mod svampebekæmpelse og til ukrudtsbekæmpelse, siger han og fortæller, at det også i et vist omfang handler om skadedyrsbekæmpelse.– Men det er altid bekymrende, når godkendelserne bliver taget op til ny vurdering, som man gør på den måde her, siger han.

Fra planteformand i L&F Torben Hansen lyder det, at de midler, Miljøstyrelsen har i høring, er særdeles afgørende for dansk landbrug, særligt for kartoffelproduktionen. Han hævder, at der på nuværende tidspunkt ikke findes alternative midler til rådighed for bekæmpelse af kartoffelskimmel trods mange års udviklingsarbejde.

– Midlerne er også afgørende for at fastholde udbytterne og kvaliteten i produktionen af frø, raps og korn. Så det optager os selvsagt ekstremt meget, og vi vender hver en sten, så vores dygtige planteavlere fortsat kan dyrke robuste afgrøder på marken af højeste kvalitet. Vi har tæt dialog med hele værdikæden i jagten på det bedst mulige udfald, siger Torben Hansen.

PFAS-stoffernes problematiske ry som ’evighedskemikalier’, der kun nedbrydes meget langsomt i naturen, kommer Landbrug & Fødevarer ikke ind på i sit svar.

Det er disse kemiske hjælpemidler, der truer miljø og grundvand, men som landbruget holder fast ved med næb og kløer. Kilde: Middeldatabasen

Bannerbillede: Der sprøjtes som aldrig før. Foto: Piqsels

Visited 803 times, 30 visit(s) today

Discover more from Gylle.dk

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

Kommentarer

  1. hojbenb47c3ff18e

    Da det kom frem at dyr der græssede på PFAS forurenede arealer var landbruget helt oppe i det røde felt.
    Efter at det kom frem at der er PFAS i mange sprøjtegifte er der blevet meget stille.

  2. Pingback: Miljøstyrelsen skruer ned for dispensationer til forbudte sprøjtegifte | Gylle.dk

  3. Pingback: Samtlige PFAS-sprøjtemidler bliver nu forbudt, men landbruget protesterer som rasende | Gylle.dk

Skriv en kommentar