Her er dokumentationen for den udbredte TFA-forurening af grundvandet, som allerede i 2020 var kendt. Det betyder, at landbruget har haft mindst fem år til at indstille sig på de nye giftfrie tider. Geografisk fordeling af analyseresultaterne for TFA fra massescreening 2020. Resultaterne er opdelt i kategorierne ”fund over kravværdien for pesticidstoffer på 0,1 μg/l”, ”fund mellem detektionsgrænsen (LD) og 0,1 μg/l” og ”ikke påvist”. LD for TFA er 0,05 μg/l, hvilket reelt er kvantifikationsgrænsen (LQ). Det terrænnære grundvand defineres som det grundvand, der ses som fysisk højtstående grundvand og som forårsager en direkte påvirkning som indtrængen i kældre, indsivning i utætte rør, vand på terræn mv., men det er også disse vandmasser, der gradvis siver ned til de egentlige grundvandsmagasiner, der oppumpes til drikkevand fra 20-100 meter under jordoverfladen. Ved større dybder øges risikoen for at træffe vand, der er uanvendeligt som drikkevand på grund af især salt (natriumklorid) fra havet eller salthorste. Fra rapporten

Miljøstyrelsen har truffet afgørelse om at tilbagekalde yderligere otte sprøjtemidler med PFAS-aktivstoffer. Dermed er alle 33 PFAS sprøjtemidler blevet forbudt, fordi de viser udvaskning af det skadelige PFAS-stof TFA til grundvandet. Landbrug & Fødevarer protesterer, og det såkaldte fagcenter SEGES Innovation P/S, der kontrolleres af lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer, påstår økonomiske tab i størrelsesorden 3,2 mia. kr. pr. år. Planteavlskonsulenten Agropro Danmark har indgivet flere klager til Miljøstyrelsen over forbuddet mod PFAS-pesticiderne, som de hævder er ubegrundet. Klagerne er underskrevet af Vagn Lundsteen, der er tidligere direktør i Bæredygtigt Landbrug. Kemikoncernen BASF, der markedsfører PFAS-sprøjtegiften Balaya, der er PFAS-baseret, modarbejder også det kommende forbud ved at maile en advarsel til sine kunder med opfordring til snarest muligt at hamstre så store mængder Balaya som nødvendigt inden forbuddets ikrafttræden.

Otte sprøjtemidler indeholdende en række PFAS-aktivstoffer bliver nu forbudt. Det sker i forlængelse af, at Miljøstyrelsen i løbet af sommeren tilbagekaldte 25 andre PFAS-sprøjtemidler. Årsagen er, at der er fundet ny viden om, at aktivstofferne nedbrydes til trifluoreddikesyre (TFA), der udvasker til grundvandet, så der ikke længere er sikker anvendelse af sprøjtemidlerne.

Det fremgår af en pressemeddelelse 30.9. 2025 fra Miljø- og Ligestillingsministeriet.

”TFA er vurderet som skadevoldende for ufødte børn og for forplantningsevnen af de tyske myndigheder, og derfor skal stoffet overholde EU-kravværdien for udvaskning til grundvand. Som de andre PFAS-forbindelse er TFA meget svært nedbrydeligt.”

Dermed er samtlige 33 sprøjtemidler, der på baggrund af ny viden fra GEUS har vist sig at udvaske det meget svært nedbrydelige og sundhedsskadelige stof TFA, blevet forbudt. I starten af juli blev de øvrige 23 produkter tilbagekaldt. Kort efter tilbagekaldte Miljøstyrelsen yderligere to PFAS-sprøjtemidler.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) har været 5 år om at beslutte sig for at beskytte danskernes drikkevand, og der kommer til at gå et år eller helt op til 18 måneder, før giftforbuddet træder i kraft. Pressefoto

Miljøminister Magnus Heunicke siger:

“Det skadelige stof TFA truer vores drikkevand, sundhed og miljø. Det kan vi ikke acceptere. Derfor forbyder vi nu samtlige sprøjtemidler med de seks PFAS-stoffer, der danner TFA. I 2023 udgjorde disse stoffer 28,2 procent af den samlede belastning fra sprøjtemidler i Danmark, og derfor er de her forbud afgørende for at værne om danskernes sundhed og vores dyrebare grund- og drikkevand.”

De 8 sprøjtemidler, der bliver tilbagekaldt nu, er: Teppeki, DFF, Afinto, Legacy 500 SC, Mateno Duo SC 600, Sempra SC, Evure Neo og Mavrik. Afviklingsfristen i henhold til EU-reglerne er fastsat til udgangen af dyrkningssæson 2026, så landbruget kan sprøjte med uønskede stoffer i endnu en vækstsæson.

Produktnavnene på de 23 allerede forbudsbelagte sprøjtegifte kan ses her.

Fakta:

  • Grundlaget for tilbagekaldelsen er en rapport fra GEUS, som blev finansieret af Miljøstyrelsens program for bekæmpelsesmiddelforskning, der skal bidrage til at minimere brugen og utilsigtede virkninger ved anvendelsen af bekæmpelsesmidler. Her blev syv PFAS-aktivstoffer undersøgt, og fem af disse indgår i aktuelt godkendte sprøjtemidler i Danmark. Et sjette stof (flonicamid) er desuden inkluderet ud fra oplysninger om TFA-dannelse fra en igangværende revurdering af stoffet i EU.
  • TFA er vurderet som skadende for fostre og forplantningsevnen af de tyske myndigheder, og derfor skal stoffet overholde EU-kravværdien for udvaskning til grundvand. Derudover betegnes TFA som en PFAS-forbindelse, og stoffet er meget svært nedbrydeligt.
  • Sprøjtemidler, der indeholder de seks aktivstoffer, udgør, baseret på salgstal fra 2023, 28,2 procent af den samlede miljø- og sundhedsbelastning fra sprøjtemidler i Danmark. Det tager dog ikke højde for den belastning, som de nye undersøgelser viser. Der blev i 2023 brugt midler med i alt ca. 190 ton af de nævnte stoffer.
  • For sprøjtemidler, hvor der ikke er tilstrækkelige alternativer og hermed betydelige erhvervsøkonomiske omkostninger, er afviklingsfristen i henhold til EU-reglerne fastsat til udgangen af dyrkningssæson 2026, mens den for midler med alternativer er betydeligt kortere.
  • Miljøstyrelsen følger området tæt i samarbejde med resten af EU, hvor der også er et stort fokus på TFA og PFAS-sprøjtemidler. Danmark er det første land i Europa, der gør sprøjtemidlerne forbudt, og Sverige er ved at revurdere deres godkendelser af PFAS-sprøjtemidler. Andre EU-lande er underlagt samme regler, som Danmark, men tilbagekaldelse i andre lande vil bl.a. afhænge af, om landene har målt for TFA i vandmiljøet eller først skal gennemføre disse målinger.
  • Sprøjtemidler, der indeholder de fem PFAS-aktivstoffer fluazinam, fluopyram, diflufenican, mefentrifluconazol og tau-fluvalinat, er blevet revurderet på baggrund af undersøgelser udført af De nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) under Miljøstyrelsens program for bekæmpelsesmiddelforskning. GEUS har undersøgt, om sprøjtemidlers aktivstoffer, som indeholder en trifluormethyl-gruppe (CF3-gruppe), kan nedbrydes til TFA i landbrugsjord.
  • De konkrete sprøjtemidler anvendes bredt i landbruget, og tilbagekaldelsen af midlerne vil kunne have betydelige konsekvenser for dyrkningen af en række afgrøder. Miljø- og Ligestillingsministeriet er allerede i dialog med erhvervet for at identificere og opnå sikre alternativer til de konkrete midler.
  • Miljøstyrelsen beder også EU-Kommissionen om at igangsætte revurdering af alle PFAS-aktivstoffer, der potentielt kan danne TFA inkl. de fem yderligere PFAS-aktivstoffer, der indgår i godkendte sprøjtemidler i Danmark, så risikoen for udvaskning af TFA fra disse kan vurderes.

Danske landmænd sprøjter løs med PFAS-gifte på 5. år

Landbrug & Fødevarer har sovet i timen

Direktør Tom Heron er ansvarlig for den såkaldte analyse fra SEGES Innovation

Forbuddet mod PFAS-sprøjtegiftene har været undervejs i mere end fem år, men alligevel opfører lobbyisterne den helt store komedie med voldsom kritik fra Landbrug & Fødevarer Planteproduktion, hvor formanden Torben Hansen påstår, at det får voldsomme både dyrkningsmæssige og økonomiske konsekvenser for en stor del af planteproducenterne, at ”man” ikke har fundet alternativer i tide.

Det såkaldte fagcenter SEGES Innovation, der kontrolleres af lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer, har regnet sig frem til påståede økonomiske tab i størrelsesorden 3,2 mia. kr. pr. år., men kun hvis landmændene bliver siddende på hænderne. Et stop i anvendelsen vil selvfølgelig udløse en række tilpasninger i sædskifter og dyrkningsstrategier, som vil kunne imødegå de påståede tab, men det har SEGES Innovation undladt at medregne i sin analyse.

Analysen fra SEGES omtaler ikke de samfundsøkonomiske konsekvenser af landbrugets grundvandsforurening.

Læs også, hvordan landbrugets grovvareselskab saboterer miljømyndighedernes generelle forsøg på at begrænse anvendelsen af sprøjtegifte.

Planteavlskonsulent spiller også overrasket

Udfasningen af de 33 sprøjtegifte kommer tilsyneladende også bag på planteavls-konsulenten Agropro Danmark, der har klaget til Miljøstyrelsen over forbuddet. Agropros direktør Vagn Lundsteen skriver i en pressemeddelelse:

– Vi mener, at Miljøstyrelsen har skabt en uholdbar situation. Når centrale planteværktøjer fjernes fra én dag til den anden, står landmændene tilbage med regningen. Vi finder det uacceptabelt, at myndighederne afviser dialog med dem, der bliver hårdest ramt.

Direktøren undlader at kommentere den alvorlige forureningstrussel mod grundvandet, som PFAS-giftene udgør.

Køb, køb – mens tid er

Den tyske kemikoncern BASF, der producerer en af PFAS-sprøjtegiftene, har også valgt at modarbejde miljømyndighedernes forsøg på at beskytte grundvandet bedst muligt. I stedet for at hjemkalde alle lagre af den PFAS-baserede sprøjtegift Balaya, har BASF-konsulenterne udsendt en mail til deres kunder, hvor de opfordrer dem til at købe ind, mens tid er. I mailen skrives der:

”Bestil din Balaya mængde til 2026 allerede nu! Balaya udfases fra det danske marked efter sæson 2026, sidste salgs- og leveringsfrist for grovvaren er den 31. december 2025. For at sikre, at du har tilstrækkelig mængde af Balaya til sæson 2026, er det vigtigt at bestille i god tid!”

Se BASF-annoncen her!

Bannerbillede: Selv kornmarker sprøjtes i dag forebyggende, uanset om der er konstateret sygdomsangreb eller ej. Foto: Piqsels

Visited 1.377 times, 55 visit(s) today

Discover more from Gylle.dk

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

Kommentarer

  1. Nedlæg landbruget i Danmark og importer varerne fra de lande hvor midlerne stadig er lovlige og bruges i langt større mængder. Det er sådan man stort set har nedlagt dansk frugtavl. Prøv at se lidt længere ud i verden, og fortæl så dansk landbrug hvor tingene gøres bedre. Når nogen seriøse går ud og viser det skal dansk landbrug nok tage det til sig

  2. kim houmøller

    At man er afhængig af PFAS midler er ren løgn!
    Hvordan drev man landbrug før i tiden, og er vi døde af sult?

  3. Den bedste miljø-nyhed i mange år. Tak til alle jer gode folk, der utrætteligt har kæmpet for forsigtighedsprincippet og forbud mod stoffer, der er konstateret hyppigt og i høje koncentrationer. Endelig! Man får næsten tro på, at vi igen har fået en miljøstyrelse og en miljøminister efter mange år, hvor der er handlet som havde vi 2 landbrugsministre.
    En speciel tak til Kjeld og Gylle.dk.

    Hilsen Peter Madsen
    Hydrogeolog

  4. De danske industrilandmænd er sprøjtenarkomaner på bistandshjælp, de får voldsomme abstinenser, hvis de ikke må sprøjte med gift på de fødevarer som de producerer, og de laver traktordemonstrationer, hvis de ikke får deres landbrugsstøtte.

Skriv en kommentar