Danske svin lider stadig mere

Skuldersår hos søer kan sammenlignes med tryksår hos mennesker. Tryksår opstår efter et langvarigt tryk på huden, som hindrer ordentlig blodcirkulation. Mangel på blod til det pågældende væv vil betyde mangel på ilt og næringsstoffer. I værste fald vil vævet dø. Søerne får disse sår, fordi de tvinges til at ligge på siden alt for længe. Foto: Henrik Elvang Jensen, KU.

Næsten en tredjedel af de kontrollerede svinebesætninger i 2018 levede ikke op til reglerne om dyrevelfærd og medicin. Der er tale om et markant tilbageslag for dyrevelfærden i den danske svineindustri på bare to år.

Fødevarestyrelsens kampagne i 2018 viste, at kun 67,7 procent af de undersøgte svineproducenter behandler deres dyr korrekt, mens det i den tilsvarende kampagne i 2016 var det 79 procent af svineproducenterne, der behandlede deres dyr korrekt.

Der er altså tale om en forringelse på 11,3 procent på to år.

Undersøgelsen viser også, at det er de største besætninger, der sløser mest med dyrevelfærden. I 11 tilfælde var overtrædelserne så alvorlige, at Fødevarestyrelsen foretog politianmeldelse.

For slagtesvin var ”kun” 20,6 procent af besætninger med færre end 500 dyr, der overtrådte reglerne, hvorimod antallet af sanktioner steg voldsomt til 44,8 procent på fabrikker med mere end 1600 dyr.

For sobesætninger med færre end 294 søer var det blot 12,2 procent, der overtrådte reglerne, mens antallet af sanktioner steg til mere end halvdelen af besætninger med over 800 søer. Hele 54,5 procent af disse store fabrikker overtrådte reglerne for dyrevelfærd og/eller medicin.

Resultaterne fra 2018-kampagnen taler om svigt hos en tredjedel af alle besætninger. De røde tal, der viser omfanget af den manglende “regelefterlevelse”, er indsat af redaktionen for at understrege problemets størrelse. Kilde: 2018-rapporten.

Ikke overraskende lyder Fødevarestyrelsens konklusion, at ”der forsat er behov for at have fokus på håndtering af syge og tilskadekomne slagtesvin og søer. Der er behov for at få udbredt information om korrekt håndtering af syge og tilskadekomne slagtesvin og søer endnu mere til besætningerne.”

Brok, halebid og skuldersår

Mangelfuld behandling af sår efter halebid var blandt de hyppigste lidelser.

Blandt slagtesvinene var de hyppigste lidelser, der ikke var korrekt håndteret: ledbetændelse, brok og halebid.

Fordelt på besætningstype ser resultaterne for 2018 således ud, at der for slagtesvinebesætninger er sanktioner i 79 kontroller ud af 236 kontrollerede besætninger, som vedrørte 76 indskærpelser og 11 politianmeldelser.

Hos søerne var de hyppigste lidelser, der ikke var korrekt håndteret: benlidelser med haltheder og skuldersår samt, at der ikke er blødt underlag i sygestien.

For sobesætningerne fordeler resultaterne i 2018 sig med sanktioner i 50 kontroller ud af 163 kontrollerede sobesætninger, som vedrører 50 indskærpelser og en administrativ bøde på medicinområdet.

Der var dobbelt så mange overtrædelser af reglerne for dyrevelfærd som for håndtering og opbevaring af medicin. Kilde: 2018-rapporten.

Sammenlagt for svinebesætningerne gælder, at overtrædelserne på dyrevelfærds-området hyppigst skyldes tilfælde, hvor dyr ikke har fået omgående passende behandling. Dernæst at der ikke er taget stilling til prognosen for det enkelte syge eller tilskadekomne dyr, således at det aflives rettidigt. Tredjehyppigst, at der ikke er blødt underlag i sygestien.

De største er værst

Kampagnens resultater viser, at jo større slagtesvinebesætning des flere overtrædelser. Sammenhængen er endnu stærkere for sobesætninger sammenlignet med slagtesvinebesætninger. Sammenhængene er statistisk signifikante, og dermed kan man med 95 % sikkerhed sige, at forskellen i antallet af kontroller med sanktion afhængig af besætningsstørrelsen ikke er tilfældig variation.

Altså – de største er de værste.

Det gælder både for slagtesvin og søer, at dyrene behandles dårligere, jo større fabrikkerne er. Kilde: 2018-rapporten.

Fordelingen af gennemsnitlig antal dyr sanktioneret ud af antal dyr kontrolleret set i forhold til besætningsstørrelsen viser, at der procentmæssigt er flere dyr omfattet af sanktion i de små besætninger sammenlignet med store besætninger.

Sammenfattende kan man derfor konkludere, at antallet af sanktioner er signifikant større i gruppen af store besætninger i forhold til små besætninger, men procentmæssigt var flere dyr omfattet af sanktion i de små besætninger sammenlignet med de store besætninger.

Det er gået voldsomt tilbage med dyrevelfærden i de danske svinefabrikker siden 2016. Kilde: 2018-rapporten.

Der er ingen signifikant forskel mellem antallet af sanktioner generelt for henholdsvis slagtesvin og søer, men det er blandt slagtesvinebesætningerne, at der blev konstateret grovere uforsvarlig behandling, og alle 11 politianmeldelser vedrørte slagtesvinebesætninger.

Ifølge Fødevarestyrelsen er der ”et potentiale for at nå ud til endnu flere besætningsejere (…), da næsten halvdelen af besætningsejerne ikke havde hørt om kampagnen før kontrolperioden.”

Ikke overraskende vil Fødevarestyrelsen fremadrettet arbejde for øget regelefterlevelse, og i 2019 foretages en nulpunktsundersøgelse i 10  procent af landets svinebesætninger.

Læs her om de elendige forhold, der blev afsløret i 2018 af fagbladet 3F og se den video, der dokumenterer forholdene.

Sådan kontrolleres svineindustrien

I alt er der gennemført kontrol på 400 CHR numre omfattende 401 besætninger i kontrolperioden 1. april til 30. september 2018. Procentfordelingen mellem besætningstyperne er 59 % slagtesvinebesætninger og 41 % sobesætninger.

Der er kontrolleret 32.541 søer og 138.595 slagtesvin i løbet af kampagnen svarende til op til 50 % af dyrene i besætningerne.

I 11 tilfælde var overtrædelserne så grove, at Fødevarestyrelsen indgav politianmeldelse.

Regelefterlevelsen indenfor kampagnen er samlet set på 67,7 %. Der er ingen signifikant forskel mellem antal sanktioner i slagtesvinebesætninger sammenholdt med sobesætninger. Der blev givet indskærpelser hos både slagtesvin og søer, men alle 11 politianmeldelser var i slagtesvinebesætninger.

Årsagen til, at syge dyr ikke var sat i sygesti, fordeler sig med næsten lige stor frekvens mellem, at det/de syge dyr i stien ikke er opdaget ved det daglige tilsyn, og at det i besætningen ikke blev vurderet nødvendigt, at dyret/dyrene skulle i sygesti.

Der var signifikant flere sanktioner på dyrevelfærdsområdet end på medicinområdet.

Sammenlagt for svinebesætningerne gælder, at overtrædelserne på dyrevelfærds-området hyppigst skyldes tilfælde, hvor dyr ikke har fået omgående passende behandling svarende til 71 kontroller, dernæst 48 kontroller, hvor der ikke er taget stilling til prognosen for det enkelte syge eller tilskadekomne dyr, således at det bliver aflivet rettidigt.

På medicinområdet skyldes overtrædelserne samlet for såvel slagtesvin og søer primært mangelfulde medicinoptegnelser (44 kontroller med indskærpelse), samt at medicinen ikke anvendes i overensstemmelse med dyrlægens anvisning (24 kontroller med indskærpelse) samt en administrativ bøde.

Kun en forsvindende brøkdel af de danske svin slipper for antibiotika under opvæksten, og derfor er der god grund til en nøje kontrol med svinefabrikkernes uddeling af medicin.

Der er sanktion i 79 af slagtesvinebesætningerne fordelt på 76 indskærpelser og 11 politianmeldelser, hvoraf nogle slagtesvinebesætninger har både indskærpelse og politianmeldelse ved samme kontrol. Gennemgang af kontrolrapporterne viser, at lidelserne, der giver anledning til sanktion hos slagtesvin for størstedelen omfatter svin med ledbetændelse (42 sanktioner omfattende 33 indskærpelser og 9 politianmeldelser), brok (37 sanktioner omfattende 28 indskærpelser og 9 politianmeldelser), eller halebid med 10 indskærpelser og 2 politianmeldelser.

Der er sanktion i 50 af sobesætningerne, og alle 50 besætninger omfattet af sanktion vedrørende dyrevelfærd fik indskærpelse. Derudover blev en besætning sanktioneret med en administrativ bøde på medicinområdet, jf. figur 1. Ved manuel gennemgang af kontrolrapporterne for sobesætningerne ses, at de lidelser, som forårsagede højest antal sanktioner, er; benlidelser med haltheder (17 indskærpelser) og skuldersår (14 indskærpelser). Derudover vedrører 10 indskærpelser forhold hos søer med manglende blødt underlag i sygestien.

Der er fundet en signifikant forskel mellem sanktionsprocenten sammenholdt med besætningens størrelse både for slagtesvinebesætninger, og for sobesætninger. Jo større besætning des flere sanktioner. Den største forskel ses imellem sobesætningerne. Fordelingen af gennemsnitlig antal dyr sanktioneret ud af antal dyr kontrolleret set i forhold til besætningsstørrelsen viser, at der procentmæssigt er flere dyr omfattet af sanktion i de små besætninger sammenlignet med store besætninger.

Det er ikke svinene, der er noget i vejen med, men den måde de holdes på. Denne so har tydeligvis ansats til både halebid og skuldersår, så flyttes den ikke straks til mere rummelige forhold, vil den få en plads i statistikken over dårlig dyrevelfærd.

Selvom kampagnen om håndtering af syge og tilskadekomne slagtesvin i 2016 og 2018 ikke er helt identiske, er nærværende kampagne planlagt, så de to kampagner ligger tæt op ad hinanden. Antalsmæssigt varierer de to kampagner, hvor kampagnen i 2016 omfattede 100 slagtesvinebesætninger, og kampagnen i 2018 har omfattet 236 slagtesvinebesætninger. Derudover omfattede kampagnen i 2016 også malkekvægsbesætninger, og i 2018 har sobesætninger været en del af kontrollen.

Sanktionsprocenten de to kampagner imellem er sammenholdt for slagtesvine-besætningernes vedkommende. I 2016 kampagnen lå sanktionsprocenten på 21 % hos slagtesvinebesætningerne, og i 2018 er sanktionsprocenten 32 %. Sanktionsprocenten er dermed højere i 2018, men der er ikke signifikant flere sanktioner i 2018 end i 2016, jf. tabel 8, så man kan ikke med 95 % sikkerhed sige, at forskel mellem de to værdier ikke er tilfældig variation.

Comments

comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.