Vi lever længere, men ikke bedre. Danmark ligger nummer 20 ud af 28 i Europa, når det gælder år uden sygdom og begrænsninger. Diabetesforeningen foreslår et politisk bindende måltal for sunde leveår, men ikke et ord om søgen efter årsager
Bor du i Italien, kan du se frem til 11 flere år uden de begrænsninger, sygdom medfører, end hvis du bor i Danmark. Det viser tal fra Eurostat, som for første gang gør landene direkte sammenlignelige. Det skriver administrerende direktør Claus Richter i en pressemeddelelse fra Diabetesforeningen 24. september 2026.
Danmark ender samlet på en 20. plads ud af 28 lande. Også tættere på ser det skidt ud. På den anden side af Øresund kan svenskerne forvente omkring fem flere sunde leveår end danskerne.
Det bør være et wake-up call, mener Claus Richter, men han kommer dog ikke nærmere ind på sandsynlige årsager. For eksempel nævner han ikke den danske verdensrekord i kræfttilfælde som årsag til forringet livskvalitet.
– Det er en bekymrende ringe placering, som gør, at vi i dag slår sundhedsalarm, og foreslår, at vores politikere giver flere danskere bedre og sundere liv. For tallene viser, at vi i Danmark for længe har været fodslæbende, når det kommer til sundhedsfremme og at forebygge kroniske sygdomme som for eksempel type 2-diabetes, der er i eksplosiv vækst, siger Claus Richter.
På ti år er antallet af danskere med diabetes steget med 42 procent – og i 2030 forventes sygdommen at ramme 420.000 danskere. Og placeringen i den tunge ende sætter en streg under, at danskerne lever længere uden at have det bedre imens.
Forklaringen handler ifølge Claus Richter om mere end kost og kultur. Den handler om et sundhedsvæsen, der prioriterer behandling frem for sundhedsfremme og forebyggelse, og om en økonomisk tænkning, hvor en udgift i én kasse sjældent kan retfærdiggøres af en gevinst i en anden.
– Det er en forældet kassetænkning, der ikke kan rumme betydningen af liv og livskvalitet, og som fratager danskerne muligheden for et bedre liv med flere sunde leveår. Det er en tragedie for hvert eneste menneske, men også for vores samfund. Sygdom trækker mange tusinde årsværk ud af arbejdsstyrken. Derfor er der brug for et paradigmeskifte, hvor vi ser forebyggelse og sundhedsfremme som en investering – ikke en udgift, siger Claus Richter.
”Kan” flytter ikke noget
Derfor foreslår Diabetesforeningen i et nyt udspil, at Danmark får et bindende nationalt måltal for sunde leveår, skrevet ind i lovgivningen på samme måde som klimalovens måltal.
Til at understøtte det, foreslår Diabetesforeningen et Sundhedsøkonomisk Råd, der kan prioritere og vurdere, hvad forebyggende indsatser er værd på lang sigt, og en Forebyggelsesfond, der kan finansiere indsatser på tværs af kasserne og en samlet forebyggelsesstrategi, der forhindrer sygdom.
– Der findes allerede politiske hensigter om, at danskerne skal leve sundere. Men de er skrevet som “kan” — og “kan” flytter ikke noget. Vi skal have et mål, politikerne er forpligtet på, og som de kan måles på. Det skal være forpligtende at give flere danskere mulighed for bedre liv – ellers taber forebyggelsen til alt det, der haster mere, siger Claus Richter.
Udspillet blev præsenteret på Christiansborg den 24. september 2026 og kan læses på diabetes.dk/politik.
Fakta: Sunde leveår
- Danskerne har ifølge Eurostat 62,4 sunde leveår, mens italienerne ligger i top med 73,4 sunde leveår.
- Til sammenligning har Sverige ligget stabilt omkring 67 sunde leveår i perioden 2022 til 2024.
- Sunde leveår er de år, en person kan forvente at leve uden begrænsninger i dagligdagen på grund af helbred.
- Tallet bygger på Eurostats indikator Healthy Life Years, som måles gennem befolkningens egen vurdering af eget helbred.
- 2024 er første år, hvor de danske tal er opgjort efter samme metode som resten af EU. Det gør landene direkte sammenlignelige.
Om Diabetesforeningen
Diabetesforeningen kæmper for at komme diabetes til livs. Opdage sygdommen i tide. Forebygge at den udvikler sig. På sigt at kunne helbrede den. Og hver dag løfte livskvaliteten for dem med sygdommen inde på livet. Diabetesforeningen begyndte sit virke i 1940 og har omkring 90.000 medlemmer. Hovedsædet ligger i Glostrup.
Bannerbillede: Italienske fødevarebutikker byder på langt mere varieret mad end et dansk supermarked. Foto: Tushar Garwal YkK/Unsplash
Discover more from Gylle.dk
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
Meget interessant, og jeg må sige, at som tidligere uddannet akternativ behandler har forebyggelse haft min højeste prioritet. Men jeg og mit fag har aldrig haft medvind politisk, og er af mange sundhedsuddannede i det mere etablerede sundheds system, blevet mødt med kritik, arrogance og decideret modstand. At have hjertet med i mit arbejde og som ungt menneske have modet til at gå andre veje end de i forvejen etablerede, måtte jeg på et tidspunkt erkende blev for udfordrende for mit eget helbred.
Og hvor gør det mig ked af det, for jeg har en grundlæggende viden og erfaring, og er i mit liv gået foran på mange områder, som vil være til gavn for mange mennesker. Men hvor står man alene når ens daglige arbejdsliv hele tiden mødes modarbejdes, når man ikke bakkes op fagligt og personligt, så slider det voldsomt. Meget af det jeg har stået for i mit arbejde, har læger nu taget til sig, indenfor bl.a. kost og motion og livsstil. Og de synes det er deres fortjeneste, i.h.f. er det dem der tjener pengene, mens jeg blev arbejdsløs og sygemeldt! Ja det lyder som en sur historie, men personligt har jeg holdt fast i min viden og valgt et liv uden at have dyrenes liv på min samvittighed. Masser af frugt og grønt her, men hvor jeg dog ønsker et pesticid frit Danmark ❤️.
Det ligner ikke en tilfældighed, at landbrugstoppen også har sat sig på Diabetesforeningen.
Det må være et sløvt folkefærd, der affinder sig med, at giftlandbruget berøver det sunde leveår.