Borgerpanel nedsat af Folketinget vil stoppe al eksport af levende svin, men L&F-formand for gris er skeptisk og advarer mod kød fra lande med ”lavere standarder” end Danmark. Han nævner ikke, at importen foregår gennem den landmandsejede Danish Crown-koncern
Sidste år eksporterede Danmark 17 millioner levende grise til udlandet – lidt over halvdelen af den samlede danske produktion, hvis man undlader at medregne de 10 mio. småsvin, der dør i løbet af de første uger. Men eksporten af levende dyr skal være forbudt inden for fem år, hvis det står til det borgerpanel om fremtidens dyrevelfærd, som Folketinget har nedsat.
Her har 36 almindelige borgere sat sig sammen for at udarbejde en række forslag til, hvordan Folketinget kan forbedre dyrevelfærden i Danmark.
– Vi mener, at vi skal sætte en stopper for eksport af levende dyr, lyder det indledningsvist i en af anbefalingerne.
I stedet for at eksportere levende svin til opfedning og slagtning i udlandet skal slagtning og forarbejdning i stedet ske i Danmark, mener borgerne.
– Såfremt vi skal eksportere, skal det være som færdigvare, lyder det.
Borgerpanelet afleverede i denne uge sin rapport med i alt otte overordnede anbefalinger til Folketinget i forbindelse med en offentlig høring på Christiansborg.
Borgerpanelet for fremtidens dyrevelfærd blev nedsat som led i folketingsaftalen “Sammen om dyrene” fra 2024, som Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet står bag.
Her kommer et uddrag af rapporten med titlen ”Vores vision for fremtidens dyrevelfærd”
”Vi drømmer om et griseliv, vi igen kan være stolte af. Et liv, hvor dyrevelfærd og høj kvalitet er i centrum for alle parter. Samfundsdebatten har vist os, at Danmark er parat til en forandring med stor folkelig opbakning til ændringer.
Vi drømmer om en fremtid, hvor grisens stemme og rettigheder tilgodeses, og hvor grise lever et langt mere naturligt liv. Hvor de har plads til at leve værdige liv i alle livets faser. Hvor de har mulighed for at udfolde naturlig adfærd, og hvor aktivering er indtænkt. Hvor foder ikke vælges ud fra ernæringshastighed, men grisens velvære. Hvor der er bedre forhold, så der ikke forekommer forebyggelige sygdomme blandt grisene. Hvor der er plads til søerne med både redebygningsmateriale og rodemateriale. Hvor soens biologi er rammen for avlen. Hvor god og naturlig trivsel for grisene gør halekupering og antibiotikabrug unødvendigt. Og hvor grisehold ikke er en belastning for vores natur, miljø og drikkevand, men en gevinst for livet på landet.
Vi drømmer om en fremtid, hvor vi i højere grad prioriterer vores nationale behov frem for stordriftseksport til udlandet. Hvor grisehold prioriterer grisevelfærd og bæredygtighed. Vi vil gerne forsyne hjemmemarkedet med godt grisekød fra grise, som har levet under gode forhold.
Det kræver en omstilling af erhvervet, hvor vi flytter os væk fra et ensidigt fokus på eksport af grise. Vi skal i fremtiden holde markant færre grise, som har det mærkbart bedre. Vores målsætning er ikke at eksportere konventionelt grisekød, men at eksportere grisekød fra velfærdsgrise.
Vi skal frem mod en “ny normal” for al griseproduktion – konventionel såvel som økologisk – hvor vi passer på vores grise og naturen. Så dansk griseproduktion i en 2.0-version bliver noget, vi som samfund kan være stolte af. Hvor vi samtidig går væk fra industrielle udtryk som “produktion” og forholder os til grise som levende væsener i moderne grisehold, som vi mennesker tager ansvar for. Det har vi derfor også gjort i vores anbefalinger, hvor vi kalder det griseproduktion, når vi taler om nutiden, og grisehold, når det drejer sig om fremtiden.
Vi drømmer derfor om en fremtid, hvor det grisekød, vi spiser i Danmark, har fokus på høj kvalitet. Vi skal være bevidste om det liv, der ligger bag ved den mad, vi spiser.
Vi tror på, at forandring i stor skala kræver opbakning fra alle involverede parter. Erhvervet skal understøttes i omlægningen mod en bedre og mere bæredygtig produktion.
Danmark skal i fremtiden være foregangsland og eksportere viden og innovation med god dyrevelfærd for øje.
Vi drømmer om, at vi som forbrugere får nemmere ved at træffe oplyste valg, når vi skal handle ind. Vi må ikke efterlade forbrugeren alene med ansvaret ved køledisken, men som samfund tage det fælles ansvar og sikre, at vi som forbrugere bliver bedre i stand til at vælge produkter med fokus på høj dyrevelfærd.
Vi tror på, at hvis vores vision for fremtidens dyrevelfærd og forbrugernes adfærd skal lykkes, skal vi gå til det som en social og samfundsmæssig opgave, hvor vi alle sammen er klar over vores medansvar og hjælper hinanden med opgaven.
I den kerneopgave, vi er blevet stillet, er vi blevet bedt om at forestille os en fremtid for dansk griseproduktion, der forener ansvar for dyrevelfærd med forventninger til pris og produktion af grise.
Vi anerkender sammenhængene mellem pris, produktion og velfærd som et trilemma. Men vi er optaget af en balance i fremtidens grisehold, hvor dyrenes velfærd prioriteres over forventninger til produktion og pris, og hvor hensynet til natur og miljø udgør en ny afgørende faktor, der er omdrejningspunkt for alle led i trilemmaet.”
Borgerpanelet drømmer sig langt fra virkeligheden
Så langt, så godt – men borgerpanelets anbefalinger bærer klart præg af mangelfuld research. Det fremgår tydeligt af teksterne, at de 36 paneldeltagere overhovedet ikke har sat sig ind i de virkelige forhold i den danske svineproduktion. De tror faktisk, at danskerne spiser dansk svinekød.
Landbrug & Fødevarer har beregnet, at vi årligt indtager ca. 30,9 kg svinekød pr. indbygger, men produktionen på de danske kødfabrikker var på 1.793.810 tons i 2024. Det er næsten 10 gange mere flæsk, end hvad seks millioner danskere selv magter at sætte til livs. Så alle bekymringer for forsyningssikkerheden med svinekød til danskerne er vildt overdrevet. Det samme gælder for de øvrige 27 EU-lande under et, hvor selvforsyningsgraden i en årrække har ligget på 116 % til 121 %.
Paradokset fremkommer, fordi de tørre tal dokumenterer, at trods den overvældende store årsproduktion så importerer vi i virkeligheden flæsk i mængder, der næsten modsvarer, hvad vi fortærer. Importen af svinekød i 2024 lå på 163.328 tons, hvilket svarer til 27,2 kilo pr. dansker, barn som voksen. Der mangler kun 3,7 kilo flæsk i at nå op på forbruget af 30,9 kilo om året. Altså er det nominelt kun 3,7 kilo, der skal leveres af de danske kødfabrikker. Resten kommer fra især Tyskland, Polen og Holland.
Ser man specifikt på fortæringen af bacon, der ofte markedsføres som et unikt dansk produkt – kendt verden over som brandet Danish Bacon – så er det ikke danskproduceret bacon, vi selv spiser. Importen af bacon udgjorde 17.717 tons i 2024, hvilket svarer til 2,95 kilo pr. dansker. Det er væsentligt mere end de knap 2 kilo, som Danish Crown hævder at være det årlige forbrug for os danskere.
Den danske eksport af bacon til den ganske verden udgjorde samme år 54.936 tons, altså tre gange så meget som importen. Tankevækkende er det, at et af verdens mest producerende svinekødslande alligevel dækker hjemmemarkedets baconforbrug med en anseelig import.
Og lad dig ikke narre af brandet Danish Bacon fra Tulip i Randers. Tulip ejes af Danish Crown, der ejes af de danske svinekødsproducenter, men siden 2004 er Tulip Bacon fremstillet på en tysk fabrik i Oldenburg, der ejes af Danish Crown. I virkeligheden er det de danske svinekødsproducenters egen koncern, der oversvømmer de danske supermarkeder med billigt svinekød fra andre EU-lande. Altså – de danske svinekødsproducenter konkurrerer sig selv og hinanden til grænsen af konkurs.
Danske svinekødsproducenter udkonkurrerer sig selv
Se, alt det kender borgerpanelet ikke noget til, men det ved Landbrug & Fødevarers formand for sektionen Gris H.C. Gæmelke selvfølgelig alt om. Alligevel synger han med på den samme sang om forbrugernes pligt til at betale mere for flæsket, hvis svinene skal behandles bedre.
I en kommentar i landbrugsavisen til borgerpanelet påstår H.C. Gæmelke, at ”erhvervet allerede er i gang med at levere resultater på nogle af de områder, som borgerpanelet fremhæver”, men påpeger så, at ”vejen til bedre dyrevelfærd kræver, at man forholder sig til de økonomiske konsekvenser”. Han siger:
“Når grisene bliver dyrere at producere, stiger prisen på kødet også. Det betyder højere priser for forbrugerne. Vi må erkende, at efterspørgslen ikke altid følger de høje ønsker for bedre dyrevelfærd. Risikoen er derfor, at dansk kød bliver erstattet af importeret kød fra lande med lavere standarder. Derfor er vi nødt til at se på, hvordan efterspørgslen på markedet kan understøtte de ambitioner, vi har, så udviklingen kan hænge økonomisk sammen.”
Hvad H.C. Gæmelke undlader at nævne, er de rå importtal for svinekød fra udlandet for længst har udfaset dansk svinekød fra danske butikker. Og at det er de danske svinekødsproducenter selv, der står for den store import af ringere produkter ”fra lande med lavere standarder” gennem Danish Crown. For slet ikke at fremhæve den danske eksport af levende småsvin til netop disse ”lavere” lande.
Fødevaredanmark afviser borgerpanelet
I en pressemeddelelse 4. september 2026 lægger direktør Leif Wilson Laustsen kold luft til de 31 medlemmer af borgerpanelet og deres anbefalinger. Det er ikke gode råd, han kan bruge til noget.
Læs hele afvisningen her.
Bannerbillede: Svinevalget har skabt store politiske forandringer, ikke mindst i landbrugspartiet Venstre. Privatfoto
Discover more from Gylle.dk
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
