Morten D.D. Hansen er uddannet biolog og arbejder som naturformidler hos den private institution Naturhistorisk Museum i Aarhus. Privatfoto

Naturhistorisk Museum i Århus peger fingre af Naturstyrelsens rewilding-projekt i Mols Bjerge, men undlader at fortælle, at museets eget rewildingprojekt har måttet aflive langt flere heste og kvæg, fordi de var ved at sulte ihjel. Nu er begge projekter politianmeldt.

Rewilding er kommet i strid modvind efter en sag om døde kvæg i Mols Bjerge, hvor Naturstyrelsen driver et naturpleje-projekt. Biolog og naturvejleder Morten D. D. Hansen fra Naturhistorisk Museum, der driver Molslaboratoriet som nabo til Mols Bjerge, har siden da haft travlt med at fastslå, at den sag IKKE drejer sig om Molslaboratoriets rewilding-projekt. Til landbrugsavisen.dk udtaler han den 24. april 2021:

“Det er klart, det er noget lort, Naturstyrelsen har lavet. Og det rammer os, fordi vi bliver slået i hartkorn med dem. Det har været nogle trælse måneder med rigtig meget skældud.”

Jægersborg Dyrehave er overraskende nok med på listen over de 85 “igangværende rewilding-projekter” i Danmark, til trods for at dyrehavens 2.000 krondyr, dådyr og sikahjorte fodres gennem vinteren. Hjortene fodres hver dag fra november til udgangen af april på en række foderpladser rundt om i Dyrehaven. Foto: Wikipedia

Naturvejlederen mener ifølge landbrugsavisen.dk, at der er afgørende forskelle mellem Naturstyrelsens rewildingprojekt, og det der foregår på Molslaboratoriets arealer, hvor et rewildingprojekt blev skudt i gang i 2016:

“Vi gør det, at vi i efteråret vurderer, hvilke dyr der ikke kommer til at klare vinteren, og så tager vi dem ud. Det er klart, man ikke kan have en bestand, der vokser i al evighed på et afgrænset areal. Det kan være mange ét år og færre et andet. I efteråret tog vi kun en kalv ud.”

 Han tilføjer:

“Naturstyrelsen lavede den fejl, at de havde for mange dyr på for lidt plads, og de gør alt for at holde dem i live. Det er ikke vores politik at holde dyrene i live for enhver pris. Samtidig havde de valgt dyr, der ikke var vant til ikke at blive fodret.”

Langt flere døde heste og kvæg på Mols-laboratoriet

Ifølge en pressemeddelelse fra Naturstyrelsen Kronjylland døde fire køer og to stude af sult ud af 160 dyr i den hårde vinterperiode i 2021, mens dyrlægen fandt de øvrige dyrs tilstand stærkt kritisabel, idet dyrenes huld var langt under det, man kan forvente i en normal vinterperiode.

“Dyrene skal ikke fodres i naturnationalparkerne. Ellers kan det hele jo være lige meget. Så er det bare naturpleje, som vi kender det i forvejen.

Naturformidler Morten D.D. Hansen. Naturhistorisk Museum”

Bare et år tidligere var virkeligheden på Mols-laboratoriets arealer imidlertid langt værre og ganske anderledes end beskrevet af naturvejleder Morten D.D. Hansen. Det fremgår af en DCE-rapport om rewilding fra Aarhus Universitet fra januar 2021 med seniorbiolog Rasmus Ejrnæs som hovedforfatter. Trods mildt vintervejr i 2020 måtte museet aflive mere end halvdelen af alle sine heste og kvæg på Molslaboratoriet. I rapporten beskrives hændelsen således:

”Fra slutningen af februar til midten af marts 2020 blev i alt 54 % af dyrene (15 Exmoor-ponyer og 27 Galloway-kvæg) fjernet fra arealet. I sommeren 2020 er kun ét føl (ingen kalve) født, og bestanden består i efteråret 2020 således af 22 Exmoor-ponyer og 15 Galloway-kvæg (Kjeldsen, A., pers. komm.).”

De 42 vildheste og vildkvæg endte angiveligt som løvemad i en dyrepark, ifølge Morten D.D. Hansen. Det finder han helt fint, udtaler han.

Her ligger de angiveligt 85 igangværende rewilding-projekter, men faktisk er kun et enkelt i stand til at opfylde de kriterier, der er opstillet for kategoriseringen. Illustration fra DCE-rapporten

Hvad er rewilding?

Ifølge den nævnte DCE-rapport om biodiversitetseffekter af rewilding er der 85 igangværende rewilding-projekter i Danmark. Rapporten viser projekterne på et Danmarkskort,  og gennem en begæring om aktindsigt er det også lykkedes at få udleveret selve listen over dem. Se listen her.

Imidlertid er der kun et projekt af dem alle, der rent faktisk lever op til hovedparten af kriterierne for rewilding. Resten er mere eller mindre ordinære naturpleje-projekter, sådan som man har praktiseret den slags i årevis. Det fremgår af dette uddrag fra rapporten.

”Rewildingprojektet på Molslaboratoriet er umiddelbart det eneste danske projekt, hvor populationsstørrelsen reguleres reaktivt, og muligheder for naturlige processer som ressourcebegrænsning og potentielle radikale kollaps i populationen aktivt tilvælges i forvaltningen.”

Illustration fra DCE-rapporten

Rapportens forfattere har opstillet en rewilding-skala med 12 trin, men ingen af de 85 projekter opnår den fulde score. Blot et enkelt projekt opnåede en score på 8, mens gennemsnittet var 3,49 point (±SE 0,16), ud af maksimalt 12 mulige point. Rapporten forklarer det beskedne resultat med disse ord:

”Den generelt lave pointtildeling skyldes dels mangel på muligheden for naturlige populationsfluktuationer, mangel på samgræsning med flere dyrearter og generelt små arealer. Ganske vist har flere af arealerne med helårsgræsning ikke nødvendigvis det samme antal dyr på arealet hen over sæsonen, ligesom densiteten af store planteædere varierer fra år til år. Men for kun meget få af de kortlagte rewildingprojekter er det primært naturlige processer som fx ressourcebegrænsninger, der er bestemmende for den tidslige variation i dyretætheden. Således er det altså meget få projekter, der giver mulighed for en naturlig populationsdynamik, hvor densiteten af dyr i kortere perioder eventuelt kan overskride områdets bæreevne med potentielle radikale kollaps i populationerne til følge.”

Fodring eller sultedød

Det mest brændende spørgsmål i debatten mellem rewilding-fortalerne og deres kritikere er spørgsmålet om vinterfodring. Sagen om de døde og afmagrede kvæg på statens arealer i Mols Bjerge har udløst voldsomme reaktioner, og landbrugsminister Rasmus Prehn (S) har understreget, at dyr under hegn skal fodres.

“Dyrevelfærdsloven gælder for alle dyr – også for dyrene i de kommende naturnationalparker”, udtalte Rasmus Prehn til landbrugsavisen.dk den 9. april 2021 og fortsatte:

“Det vil på ingen måde være acceptabelt, at dyrene overlades til sig selv, hvis der f.eks. mangler føde på arealerne på grund af f.eks. årstid og vejr. Jeg tager skarpt afstand fra situationer, hvor fødemangel på naturarealer ikke bliver håndteret enten ved, at der udlægges foder til dyrene, eller ved at dyrene flyttes fra de pågældende arealer og fodres.”

Hvis den udtalelse står ved magt, falder hele rewilding-projektet fra hinanden, ifølge Morten D.D. Hansen:

“Dyrene skal ikke fodres i naturnationalparkerne. Ellers kan det hele jo være lige meget. Så er det bare naturpleje, som vi kender det i forvejen”.

Begge rewilding-projekter er nu politianmeldt for brud på dyreværnsloven.

Ny rapport om rewilding beskrives som tendentiøs og bevidst subjektiv – og derfor uegnet til rådgivning vedrørende rewilding

Bannerfoto: Jægersborg Dyrehave/Wikipedia

Kommentarer

  1. John Verner Jørgensen

    Lige for at gøre det klart; Molslaboratoriet er blevet tilset af egen dyrlæge løbende igennem årene. De er også politianmeldt en en del gange. Politiet har ikke fundet noget kritisabelt. Jeg tænker det er vigtigt at holde de forskellige projekter adskilt…

    • Kjeld Hansen

      Tak for den kommentar, men helt ærligt – det står da krystalklart beskrevet, at der er tale om to projekter! Hele artiklen handler jo om naturvejlederens kritik af Naturstyrelsens projekt med de 4 døde kvæg, som han sammenligner med sit eget på Mols-laboratoriet, hvor der er fjernet 15 heste og 27 kvæg – hvad han dog IKKE nævner. Finder du ikke, at det er påfaldende? Politianmeldelserne forholder vi os ikke til – vi citerer blot TV2 for at nævne dem.

      • Steen Jensen

        …som alm borger og uden relevant uddannelse men som ivrig natur vandrer og ud fra hvad man ser og hører er det mig ubegribeligt at nogen i en klimakrise er så forhippet på at reducere plante og trævækst og øge bestanden af store græssere…hvori er logikken at rejse skov med den ene hånd og fælde med den anden og hvori er logikken vi i et lille land med så mange CO2 skabene kvæg udsætter flere….???

  2. Ulla Gottliebsen

    Tak for den oplysende artikel samt henvisninger til relaterede artikler, hvor megen nyttig viden bliver tilgængelig. Det bliver klart for mig, at dyreetik og videnskab vedrørende (gen?)opretning af naturområder er to forskellige “verdener” eller to niveauer med forskellig viden, terminologi, grundlag og målsætning. .
    Biologer skal egentlig ikke klandres for, at de ikke beskæftiger sig med det etiske i at lade indhegnede ikke- fodrede husdyr blive midlet i den højere sags tjeneste. Det er ikke deres område. Tages emnet” fodring” op som tema, er det ud fra indvirkningen på de biologiske processer, som dyrene indgår i.
    Fokus på dyreetik forstyrrer det videnskabelige arbejde med at fremme betingelser for “biodiversitet”. Biologernes arbejde drejer sig om artikler i videnskabelige tidsskrifter, om stringens og videnskabelighed, (selv om enkelte nogle gange kan have lidt svært ved at bevare roen og den saglige fremtoning)
    Andre end biologer og tilgrænsende fag må derfor med etiske argumenter samt ud fra fornuft, viden om og erfaring med dyrs behov kæmpe for at sikre dyrevelfærden. Påvirkning af politikere vil være en vigtig del af dette arbejde,

  3. Preben Kofod

    Det er godt at vi har nogle mennesker som anmelder dyremishandling til myndighederne,og at ulovlighederne får konsekvenser. Vi ser hver dag eksempler på dyremishandling som er meget værre end,det som er sket i Mols Bjerge. Tag en tur på landet og se hvad der ligger i svinefabrikkernes ligbokse. I dyrevelfærdsloven står at dyr ikke må udsættes for lidelse,så her er der tale om lovbrud hver eneste dag uden det får nogen form for konsekvenser. Lov er lov og lov skal holdes som bønderne siger,så det er en god idè at have orden i eget hus før man kririserer andre.

  4. Ulla Gottliebsen

    At der foregår dyremishandling i svinestalde og andre steder er ulykkeligt og uforsvarligt, men berettiger ikke til, at husdyr på statslige naturarealer bliver til midler for et bestemt mål. Al dyremishandling bør retsforfølges, og det ville være ønskeligt, at emnet fra politisk hold havde langt større bevågenhed. Det er en strengere lovgivning og en konsekvent udmøntning heraf, der skal til.
    Hvad angår de kommende naturnationalparker vælger den siddende regering og støttepartierne desværre at gå den modsatte vej. Dyreværnsloven skal svækkes.
    Selv om Lea Wermelin, miljøminister og biolog finder det “uacceptabelt”, at dyr på statslige naturarealer lider sultedøden eller dør af følgesygdomme, er der mig bekendt ikke kommet lovgivningsmæssige og forvaltningsmæssige tiltag, der kan forhindre, at det sker. .
    Tilskudsfodring bliver næppe tilladt, da fodring vil ødelægge de biologiske processer i naturnationalparkerne. Det er helt overvejende biologer eller tilgrænsende faglige kompetencer (plus ikke mindst idehistoriker Rune E, Larsen) , der har udtænkt grundlaget for, hvordan de kommende NNP planlægges og forvaltes,

    • John Verner Jørgensen

      Bland ikke projekterne sammen. Molslab er tilset af egen dyrlæge og desuden af politiet flere gange. Ingen anmærkninger. At dyr i andre projekter er misrøgtet, skal selvfølgelig stoppes øjeblikkelig og de skyldige retsforfølges.

  5. Her i Danmark bør vi kun rewilde i det omfang, at dyr som f.eks. ulve og vildsvin selv indvandrer til vores natur.

Skriv en kommentar