Det kemiafhængige landbrug har sejret ad helvede til

LANDBRUG & PESTICIDER // KRONIK – Trods 40 års politiske handlingsplaner er forbruget af sprøjtegifte i dansk landbrug højere end nogensinde. Rekordmængder af gift rammer stadig grundvand, natur og mennesker. Frivillighed har været politikernes løsning – og det har kostet dyrt. Men fra 1. august åbner EU for erstatningssager mod de ansvarlige. Vil myndighederne endelig stille landbruget til ansvar – eller bøje af som altid før?

Trods 40 års kamp mod landbrugets sprøjtegifte har de danske politikere hverken reddet det rene drikkevand, befolkningens sundhed eller naturens mangfoldighed. Tværtimod. Men nu kommer EU-kommissionen os til hjælp.

2023-statistikken fra Miljøstyrelsen viser, at salget af aktivstoffer i sprøjtegifte til danske landmænd er rekordhøjt med 3.234 tons. Det er den største mængde sprøjtegift siden statistikkens start i 1997. En lammende ørefigen burde det tal være til de tankeløse politikere, der år efter år tillader denne forgiftning af det rene miljø i danskernes yndige land.

Det begyndte med gode intentioner – i 1986

Allerede da Firkløverregeringens miljøminister Christian Christensen (Kr.F.) lancerede den første danske pesticidhandlingsplan i 1986, begrundede han nødvendigheden med disse ord:

”Formålet med denne handlingsplan er at nedbringe bekæmpelsesmiddelforbruget for derigennem:

– at beskytte mennesker mod sundhedsmæssige risici og skadevirkninger som følge af brugen af bekæmpelsesmidler. Dette gælder såvel for brugerne af midlerne som for befolkningen i almindelighed, der især må sikres mod indtagelse via levnedsmidler og drikkevand.

– at beskytte miljøet – dvs. såvel harmløse organismer som nytteorganismer blandt flora og fauna på landjorden og i akvatiske miljøer.”

Tankevækkende bør det være, at mere end 40 år senere – altså i dag – er det stadig ikke lykkedes politikere, miljømyndigheder og landbruget at gennemføre en reel beskyttelse af drikkevandsboringer og miljøet mod sprøjtegiftene. Danskernes førerposition som kræftnation i globalt perspektiv bør også være et wake-up call af de mere påtrængende.

Første del af målsætningen i Pesticidhandlingsplanen fra 1986 om en halvering af forbruget af kilo aktivt giftstof blev ganske vist nået som planlagt i 1996, men kun fordi den agrokemiske industri udviklede de såkaldte “mini-midler”. Reelt var der tale om at snyde på vægten. Fidusen ved de nye midler var en langt større giftighed, så de kunne anvendes i lavere vægtmængde pr. dosis.

Ifølge Auken-planen skulle der inden udgangen af 2003 opstilles nye delmål, men det kom ikke til at ske. Regeringsmagten var skiftet i 2001 til landbrugets Venstre-venner

I 1990’erne voksede den faglige og folkelige kritik af selve anvendelsen af sprøjtegifte, men det politiske system var handlingslammet. Ganske vist nedsatte daværende miljø- og energiminister Svend Auken (S) i efteråret 1997 et hurtigt arbejdende udvalg til tværfaglig analyse af de samlede konsekvenser af intet mindre end en afvikling af pesticidanvendelsen, men det kom der intet ud af.

Auken-udvalg analyserer totalforbud – og afslører konsekvenserne

Et år senere afleverede udvalget sine vurderinger. De viste, at landbruget kun ville blive ramt af en mindre økonomisk tilbagegang selv ved en total afvikling af alle former for sprøjtemidler. Anslået ville det koste en gennemsnitlig reduktion i jordbrugets udbytter på mellem 10 og 25 pct. Derimod ville både fauna og flora få et betydeligt løft. I konklusionen skrives der:

”Der forventes ved en afvikling af pesticidanvendelsen en øget bestand af insekter. Insektfaunaen forventes forøget med en faktor 2-7 ved ophør af herbicidbehandling, 1- 2,5 ved ophør af fungicidbehandling og 2-4 ved ophør af insekticidbehandling. (…)

Nogle fuglepopulationer vil få fremgang i forhold til nudriften, medens andre fuglearter ikke påvirkes af afvikling af pesticidanvendelsen. For markerne er de indirekte virkninger de væsentlige, f.eks. ændringer i fødegrundlaget, idet de direkte giftvirkninger på fuglene i dag er ubetydelige. (…)

Den direkte afdrift til vandløb, søer og vandhuller vil ophøre momentant, medens tilførsel ved overfladisk afstrømning og via drænvand vil fortsætte i en mindre årrække. Tilførslen via forurenet grundvand forventes på de fleste lokaliteter at kunne fortsætte over et længere tidsforløb. Der vil derfor samlet kunne forventes færre effekter på flora og fauna i vandhuller.”

EU og WTO knuser drømmen om et pesticidforbud

Så langt, så godt, men hele det store udvalgsarbejde havde været forgæves. Forklaring?

Undervejs var udvalget blevet overbevist om, at inden for rammerne af EU-retten og WTO-retten (WTO = Verdenshandelsorganisationen) ville det kun teoretisk være muligt ved dansk lov at indføre et totalforbud mod alle pesticider. Forudsætningen ville nemlig være, at vi her i landet skulle have særlige forhold – for eksempel jordbrugs, miljø- eller klimamæssige – som kunne begrunde et samlet forbud.

Så glem alt om en total afvikling af pesticider i landbruget. Den drøm blev grundigt manet i jorden af Svend Aukens udvalg i 1999. I dag har den ændret sig til et mareridt, ikke kun for danskerne men også for de EU-borgere, der gik skridtet videre og forsøgte at stå op imod EU og WTO.

Lokalsamfundet Mals stemmer nej til gift – og taber i retten

Femten år efter Auken-udvalgets fallit blev drømmen forsøgt virkeliggjort i 2014 i Mals, en tysktalende by med 5.300 indbyggere i Sydtyrol i det nordlige Italien i en egn, der er domineret af enorme æbleplantager med højt forbrug af pesticider.

Mals blev det første lokalsamfund i verden, der afholdt en folkeafstemning om brugen af pesticider. Det foregik i 2014, og resultatet var en jordskredssejr for tilhængerne af en giftfri kommune: 75,7 pct. af de fremmødte stemte for et forbud. Af kommunens stemmeberettigede borgere talte de fremmødte 69,2 pct.

Historien endte dog ikke her.

Kommunens folkeafstemning mødte betydelig modstand fra de store industrilandbrugs lobbyforeninger og fra pesticidproducenterne. Beslutningen blev anfægtet juridisk i flere omgange, og 10 år efter folkeafstemningen i 2014 blev det folkelige totalforbud mod pesticider underkendt af statsrådet i Rom, som er den højeste instans i det italienske retsvæsen.

Borgerne i Mals er derfor atter tvunget til – ligesom EU-borgere overalt i fællesskabets medlemsstater og også i Danmark – at affinde sig med at leve i et pesticidforurenet miljø.

Pesticidplan II: Små resultater, store svigt

Tilbage i tiden til Danmark omkring årtusindskiftet blev den socialdemokratiske miljøminister Svend Aukens Pesticidhandlingsplan II vedtaget i 2000. Den fokuserede på at få antallet af sprøjtninger reduceret mest muligt. Første delmål var at få behandlingshyppigheden ned fra 2,45 i 1997 til højst 2,0 ved udgangen af 2002.

Målet blev voldsomt kritiseret af Landbrugsrådet, De danske Landboforeninger og Dansk Familielandbrug. I et høringssvar fra januar 2000 til Miljøstyrelsen brugte de tre lobbyorganisationer stærke ord:

“Indledningsvis vil organisationerne kraftigt understrege, at vi finder det meget kritisabelt og uacceptabelt, at man med udkast til Pesticidhandlingsplan II foreslår væsentlige opstramninger af mål og virkemidler i forhold til Bicheludvalgets konklusioner og anbefalinger. Dette gælder særligt:

• Forslag om en nedsættelse af behandlingshyppigheden til under 2,0 inden udgangen af 2002

• Fjernelse af dispensationsordningen for forbudte grundvandstruende midler

• Udlægning af sprøjtefrie randzoner uden kompensation

• Trussel om indførelse af forhøjede afgifter/kvoter og obligatoriske randzoner ved evalueringen i 2002, hvis målene ikke er nået.“

For miljøet rummede Auken-planen kun en beskeden forbedring: En målsætning om, at der skulle etableres sprøjtefrie randzoner af 10 meters bredde langs 40 pct. af alle målsatte vandløb og søer inden udgangen af 2002. Disse sprøjtefrie randzoner ville omfatte et areal på 20.000 hektar. Ifølge planen skulle landboorganisationerne også udarbejde forslag til sprøjtefrie zoner langs skel til boliger, haver og anden privat ejendom i landzone.

Politisk passivitet har haft en pris: Det rene drikkevand og naturens mangfoldighed er under pres – og Danmark har i dag verdens højeste forekomst af kræft, selvom sammenhængen med pesticider endnu ikke er dokumenteret. Foto: iStock

Ved udgangen af 2002 blev Pesticidhandlingsplan II evalueret af Miljøministeriet.

Behandlingshyppigheden var reduceret næsten som planlagt til 2,04, bl.a. takket være omlægningen til økologisk jordbrug af ca. 180.000 hektar uden sprøjtning. Derimod var de sprøjtefrie bræmmer kun etableret med 8.000 hektar i forhold til de målsatte 20.000 hektar. Sprøjtefrie bræmmer langs haver, privatboliger, institutioner m.v., som landboorganisationerne selv skulle udarbejde forslag til, var gået i glemmebogen.

Ifølge Auken-planen skulle der inden udgangen af 2003 opstilles nye delmål, men det kom ikke til at ske. Regeringsmagten var skiftet i 2001 til landbrugets Venstre-venner, som ingen ambitioner havde om at skrue ned for giftforbruget.

Venstre tager over: Frivillighed, rådgivning og glemte mål

Ifølge udkastet til Pesticidhandlingsplan 2004-2009, der forelå i sommeren 2003 fra miljøminister Hans Chr. Schmidt (V), ville regeringen ganske vist fortsætte en “aktiv og restriktiv regulering af pesticider”, men nu skulle det hovedsageligt ske ved bedre rådgivning af landmændene. Altså ingen pisk, men kun gulerødder.

Målrettet rådgivning og information skulle overtale gartnere og frugtavlere til at bruge færre sprøjtemidler, samtidig med at landmændene skulle have flere penge for at lade være med at sprøjte, hvis der var risiko for at forurene grundvandet. Rådgivning skulle desuden løse problemerne med de mange punktforureninger ved landbrugsejendomme, maskinstationer og gartnerier, hvor der i tidens løb var spildt sprøjtemidler under påfyldning eller vask af sprøjteudstyr.

Information og øget rådgivning skulle desuden resultere i, at der blev udlagt de 25.000 hektar sprøjtefrie randzoner langs vandløb og søer inden udgangen af 2009. Omlægning til økologisk jordbrug som middel til at opfylde målsætningerne blev ikke nævnt med et ord i udkastet. Hans Chr. Schmidt-planen indeholdt heller ikke længere krav om sprøjtefrie zoner langs privatboliger, haver, skoler, børneinstitutioner, m.v.

Denne politiske slaphed har kostet danskerne det rene drikkevand og den rige biodiversitet. Om den også truer folkesundheden, har vi stadig til gode at få dokumenteret

På godt dansk kunne udkastet karakteriseres som “Viel Geschrei, aber wenig Wolle”, og i en pressemeddelelse fra juni 2003 karakteriserede Danmarks Naturfredningsforening da også udkastet med disse ord “store armbevægelser med få muskler” og efterlyste hurtigere reduktion af behandlingshyppighed, bedre beskyttelse af naturen – også uden for vandløbene – samt større fokus på omlægning til økologisk jordbrug. Foreningen beklagede, at planen “udelukkende [er] baseret på hensigtserklæringer, og der er alt for lidt realpolitik i planen. Stort set alle initiativer skal gennemføres på frivillig basis – især gennem forskning og rådgivning.”

Paradoksalt nok havde talsmanden for dansk landbrug viceformand i Landbrugsrådet, svineavler Henrik Høegh, heller ikke noget positivt at sige, ifølge bladet Landbrugs-Nyt. Hvis målene skulle nås, fandt Høegh det “bydende nødvendigt” med mere statsstøtte til rådgivning og konsulentindsats:

“Det vil kræve meget sved, megen risikovilje og en yderligere udvikling af ny teknik og viden, hvis vi skal nå den behandlingshyppighed på 1,7, som miljøministeren har sat som målsætning i sin nye pesticidplan. Det er ikke bare i nærheden af smertegrænsen, det er langt over den.”

Grøn Vækst: Mere støtte til landbruget – mindre naturbeskyttelse

Få år senere skulle svineavler Henrik Høegh selv blive Venstre-fødevareminister med ansvaret for at gennemføre den næste pesticidhandlingsplan.

I juni 2009 indgik VK-regeringen under statsminister Lars Løkke Rasmussen og med støttepartiet Dansk Folkeparti en aftale om ’Grøn Vækst’, som bl.a. skulle sikre en markant reduktion af pesticiders skadevirkninger på mennesker, dyr og natur. Reelt viste det sig at være en vækstpakke til landbruget, og hvor det grønne kun var med som vinduespynt.

Salget af aktivstoffer i 2022 var rekordhøjt med 3.180 tons. I 2023 steg det til 3.234 tons, som det højeste siden statistikkens fødsel i 1997

Den mest ambitiøse miljøindsats i Grøn Vækst-planen omfattede ca. 50.000 hektar sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfrie randzoner langs vandløb, søer og vådområder. Trods rasende protester fra dele af landbruget blev loven gennemført af fødevareminister Henrik Høegh i 2012, men få år senere, da den politiske magt skiftede, vendte den tidligere Venstre-minister rundt på en tallerken og tilsluttede sig kritikken af sin egen lovgivning. Den efterfølgende socialdemokratiske regering endte med at måtte ophæve loven om sprøjtefrie randzoner i 2015.

Den næste pesticidhandlingsplan blev kaldt Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015, og den leverede regeringen Helle Thorning-Schmidt (S). Gennem de forudgående 10 år (2001-2011) var salget af sprøjtemidler steget ganske betydeligt. Derfor var det et hovedpunkt i den næste Pesticidstrategi 2017-2021, at målsætningen fra Sprøjtemiddelstrategi 2013-2016 som minimum skulle nås. Det lykkedes ikke. Afløseren for Pesticidstrategi 2017-2021 blev vedtaget som Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026.

Nye strategier – men sprøjtegiften flyder stadig

Hvor står vi så i dag efter 40 års indsats mod de giftige kemikalier i landbruget?

De to seneste statistikker fra Miljøstyrelsen viser, at salget af aktivstoffer i 2022 var rekordhøjt med 3.180 tons. I 2023 steg det til 3.234 tons, som det højeste siden statistikkens fødsel i 1997. Behandlingshyppigheden var steget stejlt siden 2010 og ramte 5,37 årlige sprøjtninger i gennemsnit på hver eneste mark i 2022, som den højeste værdi siden 1997. I 2023 blev hyppigheden beregnet til 4,3 årlige sprøjtninger, men stadigvæk som den højeste siden 1997. Trods alle politiske løfter om en markant begrænsning af giftforbruget er salget af aktive giftstoffer i dag højere end nogensinde.

Enhver miljø- og sundhedsbekymret dansker kan med fuld ret spørge: Hvorfor har alle politiske beslutninger gennem 40 år om et mindre pesticidforbrug været forgæves?

Svaret er det enkle, at alle tiltag har været baseret på frivillighed for jordejerne. Denne politiske slaphed har kostet danskerne det rene drikkevand og den rige biodiversitet. Om den også truer folkesundheden, har vi stadig til gode at få dokumenteret, men vi ved, at i dag er Danmark nationen med fleste kræftofre globalt.

Nu åbner EU for erstatningssager mod giftforbrugere

Men nu er der tændt et spinkelt håb om lysere tider.

EU har længe været bekymret over det stigende pesticidforbrug, som landbrugslobbyisterne har stået på vagt for, men nu åbner EU-kommissionen for alvor fællesskabets retssale for pesticidramte borgere. Fra 1. august i år gælder der helt nye regler for indberetning af sprøjteforbruget, og de vil kunne bruges til at stille jordejerne til ansvar.

Enhver, der anvender pesticider professionelt, skal i fremtiden selv indberette forbruget direkte for hver eneste konkret mark. Sprøjtes der ind over din private ejendom, vil du fremover kunne få oplyst, hvem der har gjort det og med hvilke sprøjtegifte. Det betyder, at kræftramte familier i fremtiden vil kunne rejse erstatningskrav mod personer eller virksomheder, der har anvendte kræftmistænkte sprøjtegifte op ad deres ejendom.

Takket være EU-kommissionen er det slut med at hemmeligholde, hvem de skyldige er

Det betyder også, at forældre til børn i skoler eller daginstitutioner vil kunne rejse sager mod lokale kemibrugerne, og det betyder formentlig også, at ejere af naturområder, der udsættes for naboers pesticidtåger, vil kunne kræve erstatning. Vandværker landet over vil for første gang kunne indhente dokumentation for, hvem der har sprøjtet deres vandboringer og med hvilke pesticider, for derefter at sagsøge dem.

Fra USA foreligger der allerede en stribe juridiske afgørelser om erstatning til pesticidofre, der er ramt af kræft. Sagerne har kostet den tyske Bayer-kemikoncern milliarder af kroner. I Frankrig har ’The French Pesticide Victims Compensation Fund’ (FIVP) siden januar 2020 udbetalt erstatninger til pesticidofre.

Sandsynligheden taler for, at jordejerne i Danmark også vil blive indhentet af ansvaret for deres forbrug af sprøjtegifte. Ikke mindst de, der anvender de 27 forskellige kræftmistænkte eller 49 fosterskadelige midler, vil kunne kræves til ansvar, og takket være EU-kommissionen er det slut med at hemmeligholde, hvem de skyldige er.

Bannerbillede: Billede fra SF-kampagne mod sprøjtegifte.