Sytten danske organisationer er gået sammen for at modarbejde en svækkelse af lovgivningen af GMO’er – genmodificerede organismer – som vil indebære, at sikkerhedsforanstaltninger og forbrugerinformation fjernes fra planter og afgrøder, der er dyrket med nye GMO-teknikker, ofte kaldet ”Nye Genomiske Teknikker” (NGT). Organisationerne crowdfounder nu til produktion af en dokumentarisk kortfilm, hvor de nye GMO-teknikker forklares samt hvilke konsekvenser svækkelsen af lovgivningen vil få for vores fødevarer og natur.
Hvis du vil hjælpe med denne vigtige mission, kan du overføre et støttebeløb til dette MobilePay-nummer, som Miljøbevægelsen NOAH har oprettet til arbejdet. Hjælp dem på MobilePay: 111034 – skriv “film”. Alle beløb – store som små – tæller!
Baggrund
Svækkelse af reguleringen (deregulering) af GMO-planter vil betyde, at kravene til risikovurdering bliver fjernet, at mærkning af afgrøder, der er genmodificerede, ikke længere vil være påbudt, og at sporbarheden forsvinder. Dermed forsvinder valgfriheden for forbrugerne, landmænd og detailhandlen, fordi det ikke længere vil være muligt at læse på en vare, om den er genmodificeret eller ej.

Den danske regering er desværre fortaler for lovændringen. Fødevareministeren har udtalt, at ændring af reguleringen er et hovedmål under det danske EU-formandskab, der blev indledt 1. juli 2025 og varer 6 måneder. Der er store økonomiske interesser bag forslaget om lovændringen, fordi nye GMO-afgrøder forventes at blive nemmere og billigere at udvikle, sælge og dyrke for danske virksomheder, hvis de ikke bliver reguleret i fremtiden. Derfor er der ikke kommet meget viden ud om konsekvenserne ved at svække GMO-lovgivningen.
Samtidig er der andre mere hensigtsmæssige veje at gå, som skaber resiliens og balance og gør både GMO’er og pesticider unødvendige. Det handler om naturnære dyrkningsmetoder som økologisk regenerativt jordbrug, permakultur, biodynamisk landbrug og integreret skovlandbrug mv.

De 17 organisationer ønsker at viden om svækkelsen kommer ud til danskerne, før vores regering og EU vedtager loven og derved fratager danskerne – og andre EU-borgere – muligheden for at træffe et velinformeret valg om GMO-mad og bæredygtige fødevarer. Organisationerne har derfor opstartet en crowdfunding den 1. august, hvor de beder om støtte til at producere dokumentarfilmen for at få viden om sagen frem i lyset i Danmark. Der skal indsamles minimum 50.000 kr.
Organisationerne har spurgt filminstruktør og dokumentarist Isabelle Denaro, kendt for filmen “Landbrugets Natur”, om hun vil producere filmen, og hun har sagt ja. Filmen vil være tilgængelig for alle og vil kunne deles vidt og bredt.
Hvis du vil hjælpe med denne vigtige mission, kan du overføre et støttebeløb til dette MobilePay-nummer, som Miljøbevægelsen NOAH har oprettet til arbejdet. Hjælp dem på MobilePay: 111034 – skriv “film”. Alle beløb – store som små – tæller!
Du kan læs mere her: https://gmofrimad.dk/crowdfunding/
Medvirkende organisationer:
Miljøbevægelsen NOAH – www.noah.dk
Foreningen for Biodynamisk Jordbrug – www.biodynamisk.dk
Landsforeningen Praktisk Økologi – www.oekologi.dk
Landsforeningen Grøn Hverdag – www.gronhverdag.dk
Corporate Europe Observator – www.corporateeurope.org/en
Frie Bønder Levende Land – www.friebonderlevendeland.com
Frøsamlerne – www.froesamlerne.dk
Permakultur Danmark – www.permakultur.dk
Dansk Vegetarisk Forening – www.vegetarisk.dk
Demeterforbundet i Danmark – www.biodynamisk.dk
Foreningen Netværk for Økologisk Akvakultur – www.okoakva.dk
Landsforeningen for Økosamfund – www.okosamfund.dk
Det Fælles Bedste – www.detfaellesbedste.dk
Københavns Fødevarefællesskab – https://kbhff.dk
IBP Farming – ib@bge.dk
MAKE IMPACT FILMS – https://isabelledenaro.com
Biodynamiske Forbrugere – lars@t-mikkelsen.dk
Bannerbillede: Det er ikke til at se det, om tomaterne er GMO. Foto:
Discover more from Gylle.dk
Subscribe to get the latest posts sent to your email.








Beklager: Har ikke og vil IKKE have mobil Pay
Hvis du vil støtte på anden vis, så send beløbet til gylle.dk-kontoen – så overfører vi det via vores mobilpay. Ok? Venlig hilsen Redaktøren
Og hvis man ikke bruger \”mobile pay\” ? Bedste hilsener Søren Rønhede
Så send dit støttebeløb til gylle.dk’s bankkonto – så overfører vi beløbet. Venlig hilsen
Redaktøren
Vi bruger Merkur Bank har konto 8401-1257569.