EFSA fastslår, at neonikotinoider dræber bier – endnu en gang

Alene i Danmark lever der 288 forskellige arter af bier, hvoraf kun en art er honningbien.

Ifølge en rapport fra den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, udgør de fleste anvendelser i landbrug og fødevarer af neonikotinoide pesticider en risiko for vilde bier og honningbier.

EFSA har opdateret risikovurderingerne af tre neonikotinoider – clothianidin, imidakloprid og thiamethoxam – der har været underlagt restriktioner i EU siden 2013 på grund af den trussel, de udgør for bier. Det meddeler EFSA i en pressemeddelelse 28. februar 2018.

Disse nye konklusioner opdaterer dem, der kom i 2013, og som resulterede i, at Europa-Kommissionen pålagde kontrol med brugen af stofferne.

I forbindelse med de nye vurderinger, der denne gang gælder vilde bier – humlebier og enlige bier – såvel som honningbier, gennemførte EFSA’s pesticidenhed en omfattende dataindsamling, der inkluderede en systematisk litteraturgennemgang for at samle alle videnskabelige artikler, der er udgivet siden de forrige vurderinger.

Holdet anvendte også det vejledningsdokument, som EFSA har udviklede specielt til risikovurdering af pesticider og bier.

Jose Tarazona, EFSA.

Lederen af EFSA’s pesticidenhed, Jose Tarazona, udtaler: ”Tilgængeligheden af så substantiel en mængde data såvel som vejledningen har gjort det muligt for os at komme med meget detaljerede konklusioner. Der er variation i konklusionerne, på grund af faktorer såsom forskellige bi-arter, den tilsigtede brug af pesticidet og eksponeringsmåden. Enkelte små risici er blevet identificeret, men overordnet set er risikoen for de tre typer af undersøgte bier bekræftet.”

EFSA færdiggjorde deres konklusioner efter to separate konsultationer med pesticideksperter i EU’s medlemsstater. Eksperterne støtter konklusionerne.

Som med de forrige vurderinger blev biernes eksponering for stofferne vurderet via tre tilgange: rester i bipollen og nektar; støvdrift under udsæd/anvendelse af de behandlede frø; og vandforbrug.

Næste skridt

EFSA’s konklusioner vil blive delt med Europa-Kommissionens og medlemsstaternes risikostyringsorganer, der vil overveje potentielle ændringer af de gældende restriktioner på brugen af disse pesticider.

Oversat af Addie Hansen.

Spørgsmål og svar fra EFSA vedrørende neonikotinoider

 

Bekymringen for de vilde biers skæbne er udbredt blandt biologer, der har registreret drastiske nedgange for hundredvis af biarter, hvorimod miljøskeptikeren Bjørn Lomborg udelukkende fokuserer på de domesticerede honningbier. Valgplakaten med krav om “flere blomster og færre pesticider” indgik i valgkampagnen op til kommunevalget i 2017.

”Skræmmekampagne om bidød”

Sådan kaldte den danske miljøskeptiker Bjørn Lomborg 31. marts 2015 de videnskabelige forsøg på at få stoppet anvendelsen af de meget giftige nikotinoider.

På sin blog hævdede Lomborg, at ”et hold indflydelsesrige forskere med stærke forbindelser til verdens største miljøorganisation, IUCN, på forhånd havde besluttet sig for, hvad deres forsknings skulle konkludere. Forskningen skulle komme frem til, at de såkaldte neonikotinoid pesticider var skadelige for bier. Deres plan lykkedes – EU har i to år forbudt neonikotinoider med betydelige tab for både landbrug og natur til følge.”

Videre hævdede Lomborg, at ”der er en overordentlig mangel på balancerede data i diskussionen om bi-død i USA og dele af Europa, der af alarmister er givet det farverige navn ”bee-pocalypse”.

Lomborg medgiver på sin blog, at bi-bestanden i USA og dele af Europa er faldet. Med data fra FNs fødevare- og landbrugsorganisation kan man se, at antallet af bistader i Nord og Vesteuropa er næsten halveret fra 4 millioner i 1961 til godt 2 millioner i dag. Et tilsvarende fald fra 5 millioner til 2,5 millioner bistader er set i USA.

Derimod er antallet af bistader steget ”langt, langt mere i Asien. Det er mere end tredoblet til 35 millioner i dag,” hævder Lomborg, og påpeger, at tal fra FN dokumenterer, at “globalt set stiger bestanden og var i 2013 med 81 millioner bistader højere end nogensinde før.”

Imidlertid går miljøskeptikeren fejl af den egentlige pointe i debatten om de giftige neonikotinoider, nemlig konsekvenserne for de mange arter af vilde bier. Lomborg fokuserer udelukkende på kommercielle honningbier, der holdes som husdyr, men alene fra Danmark kendes der 288 forskellige biarter, fordelt på 33 forskellige slægter, hvoraf honningbien (Apis mellifera) og humlebierne blot udgør to af slægterne. Det er tilbagegangen blandt de vilde bier, der er i fokus for forskernes bekymringer.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.