En nytårshistorie om Halebid, Ørebid, Flankesutning, Tomgangstygning, Vulvabid og Stereotypier

Sygelig adfærd hos grise – udløst af måden vi behandler dem på

Har du nogensinde været i en dansk grisestald? Ikke mange mennesker har. Der er nemlig adgang forbudt og de fleste stalde er aflåste. Kun personer med økonomisk interesse i produktionen har adgang: ejer, personale, dyrlæge, konsulenter. Fødevarestyrelsen kommer på kontrolbesøg af forskellig slags i et antal besætninger hvert år. Sådan cirka hvert 10. år eller sjældnere kan besætningen forvente et kortvarigt besøg, som giver kontrollanten et delvist øjebliksbillede.

Selv når landbruget holder sin årlige Åbent Hus-dag kniber det med at invitere gæster indenfor i ret mange af grisefabrikkerne, i år var der f.eks. ingen åbne so-besætninger på Sjælland, selv om der ligger adskillige.

Der er trængsel i de danske grisestalde. Som de to afsnit af dokumentaren ”Hvem passer på grisene?” har vist, så går grisene tæt, og den sparsomme personalemængde betyder meget lidt tid til hvert enkelt dyr og dermed ringe overvågning og dårligt landmandskab i form af svigt af de dyr, der er syge.

Men systemerne fremkalder ikke kun fysiske produktionssygdomme. Mange grise døjer med psykiske lidelser, som udløses af måden de opstaldes og passes på, og som ofte overses ved velfærdskontrollerne.

Grise, der bliver tvunget til at leve på betongulve, indespærrede og tæt sammen uden mulighed for at få afløb for deres naturlige adfærd, omdirigerer deres medfødte nysgerrighed og frustrationer til inventaret – og hinanden. Man ser en udvikling af sygelige og unormale adfærdsformer, som alle afspejler mistrivsel: Kilde: Bogen Griseproduktion af Seges 2022.

Halebid

Halebid er en stressbetinget unormal adfærd, hvor grisene bider i og æder hinandens haler. En gris, der således bliver angrebet af sine stifæller, har ingen steder at flygte hen, og jo mere sår og blod, der fremkommer, jo mere interessant bliver halen for de andre. I de værste tilfælde, hvor angrebet ikke bliver opdaget, kan grisens hale blive ædt helt op til rygraden.

Det er selvsagt et alvorligt dyrevelfærdsproblem og desværre vidt udbredt i de konventionelle indendørs danske grisebesætninger, hvor man som forebyggelse konsekvent i årevis har klippet halerne af de nyfødte smågrise, selv om det er ulovligt. I en alder af 0-3 dage får grisene (uden bedøvelse) klippet halvdelen af halen af. Halestumpens overklippede nerveender antages at gøre halen mere følsom for smerter, hvorfor en gris, der bides i halestumpen, flygter hurtigere fra angriberen. Hvis den kan.

Mange stressfaktorer kan påvirke grisene og tilsammen udløse et ”udbrud” af halebid i en flok. Hyppige årsager er manglende beskæftigelses- og rodemateriale (landmanden har pligt til at tildele begge dele), for lidt plads, forkerte staldforhold, varme, osv., men landbruget har ikke været i stand til at løse problemet i de betingelser, som grisene lever under.

Halebid forekommer ikke hos helt fritlevende grise og vildsvin, men ses også i økologiske besætninger, hvor grisene ikke får klippet halerne, og hvor slagtesvinene også ofte går i stimulusfattige betonstier. Halebid medfører smerte og infektioner, der kan brede sig til blodforgiftning, ledbetændelse, bylder langs rygsøjlen og lammelser.

Halekupering har man lov til at udføre rutinemæssigt, hvis man ikke sammen med konsulenter og dyrlæge kan løse problemet. Denne dispensation har landbruget fået i årevis, på trods af at det ikke er hensigten med lovgivningen.

Ved udbrud af halebid skal den bidte gris naturligvis fjernes og behandles eller aflives. Nogle landmænd har berettet at de søger at udpege den eller de grise, der bider de andre, og enten fjerner dem fra flokken eller klipper fortænderne af dem, så det gør ondt at bide. Det sidste er selvfølgelig forbudt og forekommer forhåbentlig ikke mere? Det vil på den anden side aldrig blive opdaget, da det ikke er sandsynligt, at nogen skulle tjekke tænder på en gris.

Ørebid

Øresutning ses hos smågrise, der i en alder af 3-4 uger brat fjernes fra deres mor, som standard er. Det erhvervet kalder ”fravænning”. De har stor trang til at die, sutte og massere. Grisene får afløb for dette behov ved at sutte på stifællers ører. Dette behov kan også føre til trynepufning, som har stereotyp karakter, dvs. gentages igen og igen uden nogen egentlig funktion. Den samme bevægelse, grise bruger når de vil patte hos soen.

Ved øresutning kan der skabes sår og ørekanterne kan gnaves helt af. I nogle besætninger kan øresår udgøre et væsentligt problem, fordi de medfører følgesygdomme (f.eks. ledbetændelse og knoglebetændelse). Bakterier spreder sig fra sårene og rundt i grisens krop. Desuden kan øresår udgøre et problem for svineproducenten, fordi de kan medføre et fradrag i smågriseprisen og problemer med at afsætte smågrisene.

Flankesutning

Flankesår formodes generelt at skyldes bid/sutten fra andre grise, men det er muligt, at andre faktorer, som fx infektion med bakterier, også kan spille en rolle.
Både øresår og flankesår optræder især hos smågrise efter ”fravænning”. Udviklingen af øresår kan begynde hurtigt, men problemet topper oftest 6-8 uger efter fravænning. Derefter vil de fleste øresår hele af sig selv. I den enkelte besætning kan der forekomme udbrud af øresår, hvor næsten alle grise rammes. Flankesår ses derimod oftest kun hos enkelte dyr i en besætning.

Vulvabid

En abnorm adfærd, der især ses hos søer i løsdrift (bla. i den periode af en sos liv, hvor hun går sammen med andre drægtige søer). Vulvabid minder om halebid og er en uspecifik reaktion, der skyldes frustration over mangler/problemer i miljøet. Vulvabid er ikke en naturlig del af svinets aggressive adfærd. Som for halebid kan vulvabid hurtigt læres og udføres af mange dyr i flokken. I modsætning til halebid er årsagerne til vulvabid dog fortrinsvis relateret til manglende mulighed for at opnå adgang til føde og dermed mæthed. Hos drægtige søer begrænses dyrene i at opfylde deres motivation for at søge og optage føde som følge af ”restriktiv fodertildeling”. Man sulter dyrene for at forhindre, at de vokser for meget og for hurtigt.

For at forebygge vulvabid, anbefaler branchen, at de højdrægtige søer flyttes til farestalden 5-7 dage før forventet faring (hvilket betyder en uge ekstra indespærret i enmands-boksen). Derved når vulva ikke at hæve voldsomt op – som den naturligt gør inden fødsel – mens soen går i flokken, og vulva er ikke så let at bide fat om for en anden so. Hvis vulva er beskadiget, bør soen straks flyttes til en sygesti, og ikke til en fareboks. Såret kan hele op, uden soen får mén, hvis den fjernes hurtigt. Er der tale om en alvorlig skade på vulva, bør soen aflives inden fødsel.

Tomgangstygning

Ses hos dyr, der sultes, eller som erhvervet kalder det ”fodres restriktivt”, og forekommer ofte hos drægtige søer, fordi de tildeles for lidt foder med for lidt fiberindhold. De er jo avlet med gener for at vokse hurtigt, da deres afkom skal blive til hurtigtvoksende slagtegrise, men man ønsker ikke at de selv vokser for meget og for hurtigt.

Soen er dybt frustreret over sin sult og det resulterer i at den ligger og tygger i timevis uden at have noget i munden. Ved tygningen dannes hvid skumfråde, som drypper på gulvet i store mængder. Det er ulovligt at sulte søer.

Se filmen “Animal Welfare Aspects of Good Agricultural Practice pig farming” Part 1 of 3 – YouTube

Stereotypier

Stereotypi er en sygelig adfærd, der er kendetegnet ved tillærte ensartede bevægelser, der gentages ofte og som ikke har nogen umiddelbar funktion.

En stærk motivation for at udføre en bestemt adfærd, som bliver forhindret eller umuliggjort, udløser voldsom frustration.

Stereotypi kendes også fra zoologiske haver, hvor f.eks. tigeren og isbjørnen vandrer og vandrer frem og tilbage ad den samme lille rute. Det samme gør mink i bure.

Soen, der står indespærret i sin boks, kan begynde en endeløs gnaven på stålrørene, kaldes ”stangbidning”, den vil ud, måske væk fra en aggressiv nabo eller for at bygge rede til sine unger. Den kan også lave trynepufning, hvor den endeløst presser trynen mod inventaret. Smågrisene laver igen og igen trynepufning på stifæller, som beskrevet ovenfor, selv om de ikke opnår det de vil, nemlig at patte hos deres mor.

Sygelig adfærd hos grise medfører ikke bismag i flæskestegen.

Godt nytår – og velbekomme.

Bannerbillede: Hver dag dør der 25.000 småsvin på de danske svinekødsfabrikker. Privatfoto.