Konsekvensen er markant, når den krasse snask fra køernes fermenterede foder løber direkte ud i de små vandløb: Alt liv forsvinder eller bliver sat hårdt tilbage, hvorimod forureneren får tilgivelse gang på gang

Billedet fra Danmarks Sportsfiskerforbund er langtfra det eneste eksempel på et miljøproblematisk landbrug. I min artikel på DM BIO, kan du læse, at det konkrete landbrug siden 2008 tilsammen har givet anledning til 49 håndhævelser fra kommunens embedsfolk.

De fordeler sig på 38 indskærpelser, 9 påbud og 2 anmeldelser til politiet – og handler blandt andre om overløb fra en restvandsbeholder, om udbringning af gødning på vandmættet jord og om utætte sidebegrænsninger på en møddingsplads.

Tina Bagge Bonnichsen er afdelingsleder for Myndighed i kommunens teknik- og miljøforvaltning og står i spidsen for sager vedrørende miljøgodkendelser og miljøtilsyn i Tønder Kommune.

”Det er vores opgave – og den skal vi løse. Også selv om det koster ressourcer.”

Sådan svarer hun på spørgsmålet om, hvor langt man skal strække sin tålmodighed i forhold til et landbrug, hvor der igen og igen er sager på kant med miljølovgivningen.

I artiklen medvirker også natur- og miljøkonsulent Torben Hansen fra Danmarks Sportsfiskerforening, der selv har årtiers erfaringer fra det kommunale system.

”Når man HAR forurenet et vandløb, skal der skrappere midler til end indskærpelser – altså en politianmeldelse,” siger Torben Hansen, der fra fagfolk ude i kommunerne hører om eksempler på, at det samme landbrug forurener igen og igen.

Torben Hansen slår fast:

”Hvis ikke der følger en straf med, eller der ikke er en reel risiko for straf, når der forurenes, er lovgivningen virkningsløs.”

Hvad siger I derude, der arbejder eller har arbejdet med miljøtilsyn, er naboer til store landbrug, ivrige naturbrugere, lystfiskere, politikere eller selv er landmand:

Hvor tålmodige bør man være i kommunernes forvaltning?

Du kan læse mere baggrund om ensilagesaft og tal fra sportsfiskerne i denne artikel (klik her).

Udfordringerne med forurenende virksomheder og den kommunale magtesløshed har også udfordret regeringen, som 8. oktober udsendte denne pressemeddelelse:

Regeringen vil straffe miljøkriminalitet hårdere

Det skal ikke kunne betale sig smide affald eller dumpe forurenet jord i naturen og på marker for at spare eller tjene penge. Derfor vil regeringen hæve straffen for miljøkriminalitet

Historier om dumping af byggeaffald og forurenet jord i naturen har fyldt i medierne de seneste år, særligt siden TV 2’s afdækning i Den Sorte Svane. Mange af historierne har afdækket, hvordan man ved at dumpe jord og affald i naturen eller på landbrugsarealer angiveligt har forsøgt at spare udgifter eller opnå en økonomisk gevinst på bekostning af miljøet.

I februar 2026 vedtog Folketinget med et bredt flertal at skærpe straffen for naturkriminalitet. Nu vil miljøminister Maria Reumert Gjerding og klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa skærpe straffene for miljøkriminalitet.

Derfor fremsætter regeringen i dag et lovforslag, der skal give mulighed for langt større bøder end tidligere. Det betyder bl.a., at der skal sættes ind over for professionelle, der tilsidesætter reglerne til skade for miljø og sundhed. Bødeniveauerne skærpes særligt, når reglerne er omgået på bekostning af miljøet, når det er gjort med tilsigtet økonomisk gevinst, eller når krav om anmeldelse, ajourføring af anmeldelse, miljøscreening og miljøkortlægning ikke er overholdt. Strafskærpelserne vil træde i kraft d. 1. januar 2027.

Det er et åbent spørgsmål, om store virksomheder som Martin Lund Madsens svinedynasti i Vejen nogensinde vil blive straffet med den sanktion, som normalt rammer mindre producenter, der gør sig skyldig i dyremishandling: Frakendelse af retten til at holde dyr.

Ny bøde for mishandling af svin til landets største svineproducent

Bannerbillede: Lammehaler i lille vandløb som tegn på grov forurening med næringsstoffer som f.eks. ensilagesaft. Foto: Jørn Chemnitz.