Ny forskning viser, at fiskefoder, der indeholder antibiotika, kan være en af de helt store syndere i spredning af antibiotikaresistens. Fiskefoderet forårsager øget antal og diversitet af gener med antibiotikaresistens i fiskens tarm. Derved fremskynder overførslen af antibiotikaresistens langt hurtigere end tidligere antaget.
Det skriver Biologisk Institut ved Københavns Universitet i en pressemeddelelse den 17. februar 2019.
Den markante stigning i anvendelsen af antibiotika i human- og veterinærmedicin i de seneste 70 år er hovedårsagen til den voldsomme stigning i forekomsten af antibiotikaresistente bakterier. Særligt dramatisk er det faktum, at mange af mikroorganismerne ikke kun er resistente over for ét antibiotikum. Det gør det ofte vanskeligt – eller endda umuligt – at behandle en række klassiske infektionssygdomme også med andre stoffer.
Forskere fra Københavns Universitet og Helmholz Zentrum München har derfor sat sig for at finde årsagerne til denne udvikling. Og det er en del af denne forskning, der viser helt nye alarmerende observationer, som netop er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift ’Microbiome’.
Antibiotikaresistens stiger drastisk
Selvom forskerne ved, at der er en sammenhæng imellem brugen af antibiotika og udvikling af resistens i klinisk relevante mikroorganismer, er mekanismerne bag opståen af nye resistensgener dog langt fra klar.
”Vores eksperimentelle opsætning efterligner den virkelige verdens akvakultur, idet vi tilsætter det ofte brugte antibiotikum, florfenicol, til foderet hos den gængse akvakultur fisk (Piaractus mesopotamicus). Vi kan som forventet demonstrere, at anvendelsen af antibiotika fører til en signifikant stigning i gener, som giver bakterier antibiotikaresistens,” siger adjunkt Gisle Vestergaard fra Biologisk Institut, Københavns Universitet, om sit samarbejde med professor Dr. Michael Schloter, Helmholtz Zentrum München.Gisle Vestergaard fortsætter:
”Men vi ser også en betydelig stigning i antibiotikaresistensgener i nærheden af mobile genetiske elementer, som ofte er små stykker DNA, der kan hoppe fra et stykke DNA til et andet. Dette indikerer, at genoverførsel fra én bakterie til en anden kan være en væsentlig årsag til spredningen af antibiotikaresistens.”
Resistente gener ’hopper’ rundt i genomet
Forskernes data tyder på, at en række mobile genetiske elementer også er involveret, herunder såkaldte transposoner, og elementer der typisk findes i bakteriofager (virusser som inficerer bakterier). Disse ’hopper’ så at sige mellem genomer, og sandsynligvis kan de resistente bakterier spredes mellem tarmbakterierne på fiskene i opdrætssystemerne.
Denne viden hjælper med at forstå, hvordan resistensgener kan overføres fra én type bakterie til en anden. Disse resultater har stor betydning for udviklingen af tilpassede modeller til spredningen af antimikrobiel resistens, da udbredelsesmulighederne og derved også hastigheden tilsyneladende er blevet undervurderet i al for lang tid.
Læs den videnskabelige artikel om emnet.
