Flere års indsats for at undgå at aflive nyfødte jerseytyrekalve begynder at give resultat. Samtidig forsøger avlerne at sikre, at der fødes færre jerseytyrekalve.
Skrevet af Ellen Ø. Andersen, bragt i Politiken 20. juni 2016.
Jerseystuden med nummer 1919 på øremærkerne er lige så nysgerrig som de tre andre ungkreaturer på engen. De kommer hen for at se nærmere på fotografen, samtidig med at de har travlt med at vifte nærgående fluer væk.
1919 er ikke klar over det, men den er den næste, der skal lade livet. Om et par uger vil den blive skudt på engen, slagtet hos Gelsted Slagteren og efter 15 dages krogmodning pakket i kasser med omkring fem kilo i hver, der sendes med posten til Naturkalv.dk’s abonnenter.
Det kan lyde som en krank skæbne, men 1919, som er omkring to år, får et meget længere liv i den smukke fynske natur end de fleste af dens artsfæller.
Kun mælken er økonomisk interessant
For de fleste jerseytyrekalve aflives straks efter fødslen. De er for små og vokser for langsomt til, at det kan svare sig at fede dem op til slagtning. Jerseyracen er kun økonomisk interessant for sin fede mælk.
Men dels er kødet faktisk godt. Dels bryder ingen landmænd sig om at slå nyfødte kalve ihjel. Derfor er der sat en række projekter i gang, som skal bidrage til at redde de nyfødte jerseytyrekalve. For et par år siden vurderede man, at det drejede sig om 30.000 kalve om året.
Naturkalv.dk er et af disse projekter. Bag det står Rasmus Skaar, der i en årrække som kommunalt ansat har arbejdet med naturpleje og naturgenopretning.
»På den ene side er der masser af natur, der trænger til at blive plejet med afgræsning. På den anden side er der et overskud af dyr. Så hvorfor ikke kombinere de to ting?«, siger Rasmus Skaar.
Kunderne får et halvt dyr
Derfor har han nu fire jerseyungdyr gående på engen ved Tommerup på Vestfyn. Engen er beskyttet under naturbeskyttelsesloven. To større flokke afgræsser to andre beskyttede naturarealer på Fyn: et fredet overdrev på Brændholt Bjerg og en eng, der indgår i et Natura 2000-område ved Odense Å.
I Naturkalv.dk modtager abonnenterne hver måned med posten en kasse kød på 4-6 kilo. Det svarer på årsbasis til et halvt dyr. Med opskrifter tilpasset den enkelte kasse, for folk er mest vant til bøffer og hakket kød. Udskæringer som bovsteg, tværreb og spidsbryst er mindre kendte.
Udover salg af kødet er der indtægter for tilsynet med dyrene og lidt landbrugstilskud.
»Det er mange bække små, som forhåbentlig kan gøre det til en rimelig forretning«, siger Rasmus Skaar.
Han afprøvede ideen sidste år, og siden 1. januar har han arbejdet på fuld tid på Naturkalv.dk, men kan endnu ikke betale løn til sig selv.
Rasmus Skaar samarbejder med en økologisk landmand, som har dyrene om vinteren. De slagtes først, når de efter et par græsningssæsoner et nået op på et par hundrede kilo, hvilket svarer til 120-130 kilo kød. Prisen er 140 kroner per kilo inklusive forsendelse for det hele, uanset om det er mørbrad eller hakket kød.
»Jerseykød er godt kød. Det er mere mørt og lidt sødere end oksekød. Nogle kunder synes, at det smager lidt i retning af vildt«, siger Rasmus Skaar.
Naturkalv.dk fylder foreløbig ikke meget i forhold til det samlede antal kalve, men Rasmus Skaar har ambitioner om at udbrede sit koncept med kombinationen af pleje af beskyttede naturområder og jerseytyrekalve, så det virkelig kan gøre en forskel. Andre projekter har allerede nu potentiale til at redde et større antal jerseytyrekalve fra boltpistolen.
Thise & Ko
Det økologiske Thise Mejeri, som sælger mange jerseymælkeprodukter, har indledt et samarbejde med Irma om kød fra jerseytyrekalve.
»Vi har produceret jersyemælkeprodukter siden slutningen af 80’erne. Vi synes, at vi har en etisk udfordring med tyrekalvene, og da mange af vores produkter er udviklet i samarbejde med Irma, har vi en fælles forpligtelse«, siger Mogens Poulsen, fhv. salgs- og marketingchef gennem mange år på Thise Mejeri, i dag konsulent for mejeriet.
Det har ført til etableringen af selskabet Thise & Ko, som lanceres til august. Om et år vil forbrugerne kunne finde økologisk jerseykalvekød i Irmas butikker. Thise havde håbet at være klar allerede nu, men det har taget tid at udvikle konceptet.
»Historisk set har landmændene fået en dårlig afregning af kød fra jerseykøer. Det har noget at gøre med, hvor kødet sidder henne på kroppen. Til gengæld har jerseykød andre fordele, for eksempel når det gælder struktur. Det har en kvalitet, der fortjener højere pris. Så på Thise håber vi at være med at til at flytte nogle hegnspæle. Men det er også en pædagogisk opgave i forhold til forbrugerne«, siger Mogens Poulsen.
Irma har accepteret at give landmændene en højere pris for kødet på basis af kvaliteten og det etiske aspekt. Mogens Poulsen vurderer, at Thise & Ko vil betyde, at 600-700 jerseytyrekalve om året får lov at vokse op.
Andre løsninger sigter på at undgå, at der fødes jerseytyrekalve. Det kan man ved at bruge kønssorteret sæd, som betyder, at man kan vælge kun at få kviekalve fra de bedste køer. De andre køer insemineres med sæd fra en tyr af en kødkvægrace som limousine. Dermed får kalvene en bedre tilvækst end rene jerseykalve.
Ved hjælp af de metoder regner det økologiske mejeri Naturmælk i Tinglev i Sønderjylland, at deres leverandører kan håndtere sagen. Mejeriet indførte sidste efterår et krav til sine leverandører om, at de ikke må slå de små tyrekalve ihjel.
Krydsningskalve kan sælges
Disse løsninger er dog ikke nok i sig selv, mener Anders Levring, der er formand for foreningen Dansk Jersey: »Problemet er, at man i Danmark ikke afregner kød efter kvalitet, men efter mængder og udskæringer. Vi har en løbende dialog med Danish Crown om at skabe et marked for kød fra jerseytyrekalve«.
Kønssorteret sæd er dyrere end almindelig tyresæd, men omkring 20 procent af den sæd, der bruges af jerseyproducenterne, er kønssorteret, oplyser Anders Levring. Det er den højeste andel for nogen kvægrace.
Krydsningskalvene er med i slagterikoncernens Danish Crowns projekt Dansk Kalv, som sælges i flere supermarkedskæder.
»Vi er nu oppe på, at 6.000-6.500 krydsningkalve om året godkendes til at komme med i Dansk Kalv. Det svarer til omkring 10 procent, og antallet er i klar stigning. Næste skridt er at få Dansk Kalv ind i eksporten«, siger vicedirektør i Danish Crown, Claus Hein.
Det kniber dog for jerseykrydsningskvier at nå op på de 180 kilo slagtet vægt, som er kravet til de 8-10 måneder gamle kalve i Dansk Kalv. De får derfor dispensation, så de kan nøjes med 140 kilo.
Jerseytyrekalve forsvinder ikke helt
På Fyn har Rasmus Skaar også et par krydsningskvier med i den lille gruppe på engen ved Tommerup. Han er klar over problemet med den langsomme tilvækst – som dog også er endnu langsommere, når dyrene afgræsser naturarealer, end hvis de står opstaldet og får kraftfoder.
»Jeg har regnet ud, at de dyr, som jeg har slagtet indtil nu, og som græssede på engen her ved Brænde Å sidste år, har haft en tilvækst på 300-400 gram om dagen. Man siger ellers, at en kalv skal have en tilvækst på mindst et kilo om dagen, hvis det skal kunne betale sig at fede den op«, fortæller han.
I Landbrug & Fødevarers forsknings- og rådgivningsorgan, Seges, vurderer specialkonsulent i kødproduktion, Per Spleth, at antallet af jerseytyrekalve, som aflives som små, i løbet af det seneste par år nok er faldet fra 30.000 til 25.000 om året.
»Det er først nu, at faldet på grund af kønssortering og krydsning med kødkvæg for alvor begynder at sætte ind. Men der vil stadig blive født jerseytyrekalve, for kønssortering er kun 90 procent sikker«, siger Per Spleth.
Han skønner, at der er omkring 70.000 jerseykøer i Danmark og dermed et nogenlunde tilsvarende antal kalve hvert år.
