Fødevarestyrelsen vildleder forbrugerne på det groveste

Næsten hver anden analyse af danskproduceret frugt, grønt og kornprodukter afslører rester af sprøjtegifte, men alligevel skriver styrelsen i sin pressemeddelelse, at kun to ud af hver hundrede prøver indeholder sprøjtegifte, og landbrugspressen labber den ’gode’ nyhed i sig. Men pressemeddelelsen lyver

I årene 2018-2022 har Fødevarestyrelsen udtaget 8.894 prøver af forskellige fødevarer – for eksempel frugt, grønt, kornprodukter og børnemad, og angiveligt viser resultaterne ifølge styrelsens pressemeddelelse 18/3, at ”Hovedparten af de fødevarer, som findes på det danske marked, overholder grænseværdierne for pesticidrester, og i perioden var der kun overskridelse af grænseværdierne i 2 pct. af prøverne.”

Denne konklusion får Henrik Dammand Nielsen, enhedschef i Fødevarestyrelsen, til at juble: ”Det er glædeligt, at langt de fleste fødevarer overholder grænseværdierne, og for de fødevarer, hvor der er konstateret overskridelser, er det kun sjældent, at der er tale om sundhedsmæssigt uacceptable overskridelser”.

Men ikke et ord om den voldsomme generelle forurening af frugt og grønt i de danske butikker.

Grov vildledning
Fødevarestyrelsen forbigår i tavshed, at mere end hver anden dansk prøve af frugt afslører rester af pesticider og i flere tilfælde fra to eller flere forskellige kemiske stoffer. Det betyder, at forbrugere kan udsættes for den såkaldte ’cocktaileffekt’, hvor flere kemiske stoffer sammenblandes, og hvor man ikke kender eller analyserer for de sundhedsmæssige virkninger af en sådan sammenblanding.

Dykker man ned i rapporten, så fremgår det f.eks. af tabel 3 over de 8.894 prøver af såvel økologiske som konventionelle produkter og fra både dansk landbrug og udenlandske avlere, at næsten 8 ud af hver 10 frugtprøver (77 pct.) rummer rester af sprøjtegifte, mens tallene er 4 ud af hver 10 (40 pct.) for grøntsager og knap 4 ud af hver 10 (37 pct.) kornprodukter.

Det betyder, at hovedparten af produkterne frugt, grønt og kornprodukter på det danske marked rummer rester af sprøjtegifte, men Fødevarestyrelsen holder mund med denne generelle fødevareforurening, når man udelukkende fokuserer på de to pct., der overskrider de politiske grænseværdier.

Længere nede i den engelsksprogede rapport findes figur 5, der afslører, at kun 44 pct. af de danske frugtprøver, især æbler, er uden rester af sprøjtegifte, hvilket betyder, at 56 pct. er forurenet med en eller flere forskellige kemiske sprøjterester.

Disse tal afslører Fødevarestyrelsens grove vildledning, når styrelsen fejrer, at ’kun’ 2 pct. af alle prøver rummer rester af sprøjtegifte – med den lille diskrete tilføjelse: ’der overskrider grænseværdierne’.

’Sund’ kost med sprøjtegifte
DTU Fødevareinstituttet har udarbejdet rapporten for Fødevarestyrelsen, og i den har man beregnet, at 25 konkrete afgrøder i den femårige periode tegnede sig for 88 pct. af vores pesticideksponering.

Samlet set var eksponeringen på et niveau, hvor det ikke udgør en risiko for danske forbrugere, påstås det – også hvis man tilhører gruppen, som spiser meget frugt og grønt. Der er tale om gætværk, da der hverken analyseres for cocktaileffekten eller for den formodede kræftfremkaldende risici, der er forbundet med en række godkendte sprøjtegifte. Uden nogen form for egentligt belæg påstås det, at grøntsager og frugt med rester af pesticider skulle kunne bidrage til en ’sund’ kost.

”Fødevarestyrelsen anbefaler derfor fortsat forbrugerne at ”spise 6 om dagen” – det svarer til 600 g frugt og grøntsager. Grøntsager og frugt indeholder nemlig mange af de mineraler og vitaminer, som vi har brug for, og bidrager til en sund kost, også selvom nogle afgrøder indeholder pesticidrester,” påstår enhedschef Henrik Dammand Nielsen.

Hvad styrelsens enhedschef undlader at nævne, er at økologisk producerede frugt og grønt er helt uden rester af pesticider overhovedet. Det er den eneste ægte ’sund’ kost.

Landbruget hopper på limpinden
På landbrugsavisen.dk godtog chefredaktør Christian Friis Hansen straks Fødevarestyrelsens pressemeddelelse med de 2 pct., og skrev 22/3 en lettere ironiserende kommentar med overskriften ’Den gode nyhed om pesticidrester var det ikke alle medier, der fandt plads til’.

Chefredaktøren lagde ud med at påstå, at ’langt de fleste fødevarer i Danmark indeholder ikke pesticidrester, viser ny opgørelse. En grundlæggende god nyhed, men den fik alle bare ikke plads til.’

Helt åbenlyst havde chefredaktøren ikke læst rapporten, men blot labbet Fødevarestyrelsen ’positive’ pressemeddelelse i sig. Han kunne derfor påstå, at ’Det var den helt grundlæggende positive nyhed om, at det er sjældent, at de fødevarer, som forbrugerne lægger i indkøbskurven, indeholder pesticidrester. Det viste en rapport fra DTU Fødevareinstituttet, som er lavet for Fødevarestyrelsen.”

Hvilket var åbenlyst urigtigt.

Uanfægtet af virkeligheden hævdede chefredaktøren så, at ’Prøverne viste desuden, at der var færre pesticidrester i danske afgrøder sammenlignet med udenlandske. Danskproduceret frugt indeholdt eksempelvis op til seks pesticidrester i hver tredje prøve. Frugt fra andre lande indeholdt op til 21 pesticidrester i mere end halvdelen af prøverne.’

Altså de ’andre’ er nogle værre sprøjtegrise end vores landmænd.

Og så skulle der lige være plads til lidt mediebashing, dvs. hån og udskamning af andre medier. Chefredaktøren kommenterede videre:
’Ret skal være ret, de fleste medier omtalte nyheden – og om ikke andet så på deres nyhedssites, hvor man jo eksempelvis ikke skal indordne sig under papirets begrænsninger som i en avis. Der er altid plads til én historie mere. Men ikke hos Politiken og Information. Her virkede internettet fyldt op.

Og det er ikke fordi, man de to steder ikke skriver om pesticidrester. Det går man rigtigt meget op i, men kigger man på listen over de seneste års historier om pesticidrester, er der som regel tale om negative vinkler. (…)

Men når man nu år ud og år ind har skrevet så uhyggeligt mange historier med negative vinkler, er det alligevel bemærkelsesværdigt, at der lige præcis de to steder ikke blev plads til den positive nyhed. Man kunne ligefrem få den tanke, at det er bevidst, så ikke læserne fik den opfattelse, at tingene ikke er så slemme, som de nogle gange bliver udråbt til.’

Bannerfoto: Æbler er blandt de mest sprøjtede, hvis ikke man vælger den økologiske kvalitet. Pressefoto