Folkemødet slipper for Axelborgs hær af landbrugslobbyister i 2019

Som kommunikationsdirektør siden 2014 har Morten Høyer indført en ny og ganske barsk sprogbrug i sine officielle kommentarer. Den tidligere socialdemokratiske spindoktor viger ikke tilbage for at beskylde kritikere af Axelborg for at ”hade dansk landbrug” og for at have ”hovedet fyldt med gylle”.

Efter kortvarige overvejelser trækker Landbrug & Fødevarer stikket på næste års Folkemøde – blandt andet af økonomiske årsager hævdes det, trods et kanongodt regnskab for 2017.

Så sent som i juni 2018 hyldede L&F deltagelsen i årets Folkemøde med disse jublende toner: ”Folkemødet er en fantastisk mulighed for at få de nuancerede debatter om vigtige emner, hvor løsningerne ikke er sort-hvide.”

Fire måneder senere er man nået frem til at ville bruge ressourcerne helt anderledes ”i vores arbejde med at nå danskerne”. Den egentlige årsag oplyses ikke.

Siden 2011 har Landbrug & Fødevarer været en dominerende deltager på landets største politiske festival Folkemødet, hvor 50 landbrugslobbyister konsekvent har sat sig selv i centrum med mødets største og mest centrale teltplads. Nu er det så pludselig slut. Det skriver landbrugsavisen.dk den 14. november 2018.

Landbrug & Fødevarer opgiver de “nuancerede debatter om vigtige emner”, som de daværende direktør Karen Hækkerup henviste til som begrundelse for den årlige millionudgift til deltagelsen i Folkemødet.

“Omkostningerne” får skylden

Tilsyneladende er det pengene, der piner på Axelborg. L&F afslører ganske vist aldrig, hvad man bruger medlemmernes penge på, men der kan næppe herske tvivl om, at den massive indsats for at dominere Folkemødet hvert år har medført to-cifrede millionudgifter. Imidlertid er det aldrig lykkedes at finde en støtteordning, der kunne kompensere for den betydelige udgift. År efter år har L&F været tvunget til selv at betale, og det vil man altså ikke mere.

Morten Høyer, der er direktør for politik og kommunikation i Landbrug & Fødevarer, siger til landbrugsavisen.dk:

“Vi har kigget grundigt på omkostningerne ved at deltage på Folkemødet med en markant scene, mange debatter og et generelt stort setup. Selvom det bestemt har været givtigt for os, at være massivt tilstede, så vurderer vi også, at vi skal bruge ressourcerne rigtigt.”

“Vi smækker ikke med døren, for vi har bestemt haft rigtig meget godt ud af at være synlige i Allinge under Folkemødet. Når det er sagt, så har vi også gennem flere år været ude at advare mod, at priserne på Bornholm løber løbsk, samtidig med at det er blevet mere rigidt at være med på Folkemødet,” siger Morten Høyer.

Medieglade politikere på stribe har deltaget i Landbrug & Fødevarers Folkemøde-cirkus år efter år, hvor de er blevet fyrsteligt opvartet, men tilsyneladende har de ikke leveret nok til gengæld.

Formænd fra lokale og regionale landboforeninger er svært god tilfredse med deres årlige tur til Bornholm. Folkemødet er alle pengene værd.

Folkemødet er ikke pengene værd

Folkemødet er på få år vokset til at være et meget stort setup, men selvom flere og flere mennesker tager til øen, er det ikke nødvendigvis det samme som, at L&F får mere og mere ud af at være markant til stede.

“Vi har i evaluering af vores engagement i Folkemødet trådt et skridt tilbage og kigget på både os selv og hele ’setuppet’ omkring arrangementet. Er det indsatsen og ressourcerne værd? Vi er nået frem til, at vi vil bruge ressourcerne anderledes i vores arbejde med at nå danskerne”, siger Morten Høyer.

Kommunikationsdirektøren røber dog ikke, hvorfor Folkemødet ikke længere er millionerne værd, eller hvordan ressourcerne fremover skal anvendes for at ”nå danskerne”.

Imidlertid er det næppe hele sandheden, at der skulle være økonomien, der spiller den afgørende rolle for beslutningen om at opgive Folkemødet. Med et smil på læben kunne økonomidirektør Lars Daugaard den 8. november på delegeretmøde åbenbare årets resultat i Landbrug & Fødevarer: 50 mio. kr. lød overskuddet på, og det var noget bedre end de budgetterede 42 mio. kr.

Egenkapitalen i L&F var også vokset til 572 mio. kr., og soliditeten forbedret for tredje år i træk til 41,7 procent.

Hør L&F-formand, minkavler Martin Merrild forklare og forsvare den milliondyre udgift til hæren af landbrugslobbyister på det årlige Folkemøde. Merrild finder det bl.a. værdifuldt at få indsigt i, “hvad er det, almindelige danskere de går og tænker om os og hvordan er det, de reagerer på de historier de ser i pressen?” Den indsigt prioriterer L&F-formanden åbenbart ikke længere.

Scenen overlades til BL

Folkemødet 2019 slipper dog ikke helt for landbrugets lobbyister. Protestlandmændene fra Bæredygtigt Landbrug agter fortsat at stille op. Christian Ingemann, kommunikationschef, skriver i en mail til redaktionen:

”Jeg regner med, at vi deltager som de foregående år: Stadig uden egen stand – men med deltagere i diverse debatter. I øvrigt overnatter vi gratis hos lokale landmænd/medlemmer – og ikke på hoteller – da vi passer godt på medlemmernes penge!”

Læs den stemningsmættede reportage fra Folkemødet i 2013, hvor Landbrug & Fødevarer havde sat alle sejl til for at vinde befolkningens sympati.

 

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.