Fornuft og viden på vej i vandløbene

Sådan skal et levende vandløb se ud. Foto: Bent Lauge Madsen.

Trods gode resultater har naturindsatsen i vandløb mødt stærk politisk modstand. Men nu er der tegn på en voksende lydhørhed overfor naturvidenskabelige fakta. Det skriver biolog Bent Lauge Madsen i denne kommentar, der tidligere har været bragt i Aktuel Naturvidenskab, nr. 2, 2018.

Vore åer og bække fortæller en af de få, om ikke solstrålehistorier, så dog gode historier om forbedringer i vores natur. »Den dårlige udvikling er vendt, og det skal fortsætte«, var for eksempel dommen over vandløb i Natur- og Landbrugskommissionens rapport fra 2013. Laks og havørreder, der stiller meget store krav til miljøet, er vendt tilbage i mange steder. Det er noget, vi har tal på, for DTU-AQUA holder regnskab med bestandene på deres cirka 7500 målestrækninger. De viser et stadigt stigende afkast fra et næsten nulpunkt. I 2016 blev der for eksempel fanget 1600 laks i det fordums okker- og dambrugsplagede jyske Storå-system. Kystfiskeriet efter havørred er en støt stigende succes. Det skyldes vellykkede restaureringer i de små vandløb, hvor laks og havørreder nu genopbygger fordums tiders store bestande. Oven i det hele kan DTU-AQUA regne ud, at en kilometer restaureret, lille vandløb, hvor ørreder/laks kan gyde, ender med en samfundsgevinst på mere end en kvart million kroner per år.

Sådanne synlige resultater har skabt folkelig opbakning og politisk respekt. Og så skader det ikke, at der også er penge i det.

Skal vi bevare den folkelige og politiske interesse for at beskytte vores vandløbsnatur, så skal vi blive ved med at fortælle gode historier! Naturhistorier. Og dem er Bent Lauge Madsens seneste bog fyldt af. I et varmt og poetisk sprog fortæller han om de små dyrs utrolige liv og færden og om års arbejde med at forstå og finde forklaringer. Bent Lauge Madsen er arkitekten bag vores nye vandløbslove. Han modtog 2014 den nyindstiftede Wesenberg-Lund pris for “en mere end hæderlig indsats inden for dansk ferskvandsbiologi.”

Natur og/eller afvanding?

Men ikke alt er gode historier. Vi kan for eksempel ikke sætte tal på, hvad indsatsen har betydet for vandløbets øvrige dyreliv. Og indsatserne sker kun i nogle af vore cirka 70.000 km vandløb. Mere end 2/3 er ikke omfattet af vandplaner, der skal sikre naturhensyn.

Oven i det hele er miljøindsatsen blevet syndebuk for de stadig hyppigere oversvømmelser, der bl. a.  plager landmænd med marker ved åen. Uanset at påstandene igen og igen er afvist, gentages de med øget styrke. Det er blandt andet endt med, at cirka 6000 km små vandløb er taget ud af vandplanernes beskyttelse. Og nu forberedes en revideret vandløbslov, der skal tage hånd om våde marker.

Set i lyset af de senere års uforsonlige politiske pres kunne der nok være gode grund til at forvente det værste for vandløbsnaturen med en ny lov. Men måske er der grund til at imødese den med optimisme?

Der er, ikke mindst blandt beslutningstagerne, en voksende forståelse for de uomgængelige kendsgerninger i vandløbene. Det traditionelle svar på oversvømmelserne er at få vandet til at løbe hurtigt “væk”. Værktøjet er at uddybe bækkene og rette åerne ud. Den opfattelse er nu ved at vende 180 grader. Udretningerne og uddybningerne er nemlig en væsentlig årsag til øgede oversvømmelser.

Vælg dog den naturlige løsning på problemerne med oversvømmelser langs vore vandløb, mener forfatteren.

Den naturlige løsning, flere og flere kan se det fornuftige i, er at holde vandet tilbage i de øvre vandløb. Således kunne Jyske Vestkysten 1.april i år fortælle, at de tre borgmestre, der deler Kongeå-oplandets velsignelser og forbandelser, nu vil gå sammen for at løse nedstrøms oversvømmelser ved »… at finde ud af, hvordan vi kan dæmme op for vandet længere mod øst«, det vil sige opstrøms. De finder nok ud af, at det kan gøres ved at give bække og åer flere slyngninger, stenstryg og plantebanker. Og ved at give åerne lov til igen at parkere en del af de store afstrømninger i sine flade enge, åsengene.

Vandpragtnymfen skal der også være leverum for i de danske vandløb. Foto: Bent Lauge Madsen.

Respekter vandløbene

Oplægget til den kommende vandløbslov peger i samme retning. Forfatterne, med venstrepolitikeren Henrik Høegh som formand, foreslår således “vandparkeringspladser” som en del af løsningen på nedstrøms problemer

Ved at respektere vandløbets naturlige evne til at moderere afstrømningen kan styring af oversvømmelser gå hånd i hånd med en naturindsats. Det gælder ikke mindst i de mange små vandløb, der ikke er med i vandplanerne. De er en særdeles vigtig  nøgle i indsatsen mod nedstrøms oversvømmelser. Med deres store snitflade med landjorden er “de mange bække små” hovedleverandører af vandet. Fra naturens hånd er bække brede og lavvandede med en ru sten- og grusbund: Her møder vandet stor modstand. Ved at genskabe bækkens “vandbremse” får bækken også de elementer tilbage, der  er forudsætningen for en god natur- og miljøkvalitet.

Biolog Bent Lauge Madsen. Foto: T. Wølk.

For at denne indsats skal lykkes er det vigtigt, at alle myndigheder ved et vandløbssystem  koordinerer arbejdet, så man ikke risikerer at eksportere problemer nedstrøms. Det er meget lovende, at oplægget til den ny vandløbslov netop anbefaler, at kommunerne forpligtes til i fællesskab at udarbejde helhedsplaner for hele oplandets vandløbssystem.

Det er opløftende, at vi i en tid, hvor “alternative fakta” florerer og forgifter den politiske proces, kan opleve, at der er politisk lydhørhed for naturvidenskabelige kendsgerninger. Til trods for, at interesserne er så forskellige som omkring vandløbene. Det hænger nok sammen med, at kendsgerningerne er enkle, uomgængelige, forståelige og synlige.

En ny vandløbsforvaltning vil ikke stoppe oversvømmelser,  men  den kan moderere dem. Det kan vel ikke udtrykkes  bedre end gjort af  amerikanske Gilbert White  for  længe siden: ”Oversvømmelser er  Guds værk, men deres skader er overvejende menneskets værk”.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.