GAFAM/FAANG smadrer alle bikse i Danmark med hjælp fra de nyttige idioter i lobbyist-organisationerne – velkommen 2019!

Her er lidt leksikal nødhjælp for begyndere…

Klumme: 2019 bliver et spændende år med gode eksempler på suveræne business cases, der lever op til de tre danske D’er: Dyrt, Dumt og Dårligt… og hvor GAFAM/FAANG vil smadre alle bikse i blandt andet Danmark med hjælp fra de nyttige, lokale idioter i lobbyist-organisationerne.

Det skriver klummeskribent Mogens Nørgaard den 14. december 2018 i Computerworld. Her får du – med forfatterens tilladelse – en smagsprøve på den klimarelevante opsang:

Mogens Nørgaard er debattør, iværksætter og serie-angel-VC-investor, medejer af flere disruptive, digitale AIoT-stealth-mode-startups, samt direktør for alt i CIMA Technologies.

Det Store Datadrevne Røveri fortsætter: GAFAM/FAANG smadrer alle bikse i blandt andet Danmark med hjælp fra de nyttige, lokale idioter i lobbyist-organisationerne, der varmt går ind for…. Ja, I ved…. FAANG vil altså fortsat tage alle pengene og føre dem væk via snedige lande og konstruktioner, og efterlade lidt brødkrummer i form af 4,2 procent skattebetaling (max).

Og hvorfor skulle vi egentlig også klage? Vi får jo dusinvis af jobs i forbindelse med de seks store og brutalistisk dekorative datacentre.

Lad os tage et par af disse forudsigelser, og sætte lidt ord på. Og lad os begynde forneden og se, hvor længe vi gider blive ved:

Datacentre:

Der bygges seks af dem.

De fylder 100-200 fodboldbaner. Hver. Nogle af dem dog endnu mere.

Udseendemæssigt får de erhvervskvarteret i Taastrup til at ligne en landsbyidyl med stokroser.

De vil sluge strøm svarende til 1,75 millioner danske husholdninger, og det vil vel at mærke være grøn strøm fra nye vindmølleparker på vand. Så uden disse seks datacentre kunne vi altså nå alle mulige klimamål på ingen tid og uden problemer.

Til gengæld får vi disse to yderligere fordele af dem:

– Vore egne datacentre udkonkurreres. Med venlig støtte fra dansk erhvervslivs organisationer og fra politikerne.

– De skal kun betale fem øre (5) i afgift per kWh, mens borgerne skal betale 92 (niti-to).

Hvis den grønne strøm blev dirigeret til husholdninger ville det give skatteindtægter på 6,5 milliarder kroner, mens de seks datacentre i alt kommer til at betale – wait for it – 28 millioner kroner. Og selvom svaret er 42, så er 28 millioner i forhold til 6,5 milliarder desværre 0.43 procent. Beklager.

– Der kommer reelt ingen arbejdspladser ud af det.

Gad i øvrigt gode vide, hvad der skal ske, når de engang skal fjernes? Alt i alt en helt suveræn businesscase, der lever op til de tre danske D’er: Dyrt, Dumt og Dårligt…

Google betalte 4,2 millioner kroner i skat sidste år til den danske stat – baseret på en omsætning på mere end to milliarder kroner.

Det Store Datadrevne Røveri:

FAANG snyder ikke i skat.

De gider bare ikke betale noget som helst til os, som de får en masse penge af.

De bruger skattefiduser kaldet ting som “double dutch” om “reverse Irish” og hvad ved jeg for at undgå at betale noget som helst.

Google betalte (naturligvis) 4,2 millioner kroner i skat sidste år til den danske stat baseret på en omsætning på mere end to milliarder kroner (de lyver og siger, at det kun var 227 millioner kroner).

Jeg vil også have sådan en ordning. Jeg vil i det hele taget have lov til at opføre mig som Danske Bank og betale som FAANG’erne.

EU er som sædvanlig de eneste, der har cajones til at prøve at gøre noget ved de store bamser.

Danske politikere tør ikke, for så kan de ikke få jobs bagefter i diverse nævn, styrelser og lobbyistorganisationer ude i Den Store Vandgrød.

Vi er nødt til at tænke nyt – eller gå tilbage til jordbeskatning

EU har meget fornuftigt foreslået, at FAANG’erne på Fortet skal betale en smule skat baseret på deres omsætning, fordi de kan lyve og snyde med alle andre tal (og gør det).

Et udmærket tiltag, og noget, der nødvendigvis vil blive standarden globalt efterhånden som hele den gamle verdensorden med hensyn til beskatning bliver disruptet, og vi enten skal tænke nyt eller gå tilbage til ren jordbeskatning.

Men Danmark har sagt klart nej til dette. Ligesom et par andre små lande (Sverige, eksempelvis).

Lad mig illustrere det med en historie fra Det Vilde Vesten:

Da der er copyright på alle billeder af Lucky Luke og Dalton-brødrene, får du i stedet et billede af en anden cowboy fra det vilde vesten omkring 1888. Foto: John C. H. Grabill.

Gulp City

Dalton-brødrene rider en dag ind i Gulp City (pop. 420), skyder sheriffen i foden, og meddeler, at de nu står for al forretning i byen og ikke skal betale skat ligesom alle andre. De rider dagligt ud af byen med en sæk penge over skulderen.

Befolkningen affinder sig med det og arbejder videre. Alle vil SÅ gerne arbejde for Dalton-konglomeratet.

Den lokale husmorklub optager endda alle fire brødre og deres hund som medlemmer og strikker søde sweatre til dem.

Lucky Luke kommer efter nogle år ridende, og giver borgerne mulighed for både at konkurrere med Dalton-monopolet (han har sin seksløber klar og han ved, hvordan man bruger den) OG få dem til at betale skat til byen, så den kan få en kirkegård, en skole, en telegraf og en jernbanestation.

Daltonbrødrene er skræmte fra vid og sans og går til husmorklubben, som synes det vil ødelægge den hyggelige hverdag, så de meddeler Lucky Luke, at han skal pakke sit pikpak og tage tilbage til de lovløse prærier.

Husmorklubbens mænd skynder sig at sige, at det er de så sandeligt også enige i. Husfred er vigtigt, fordi ellers får man ikke noget senere.

Det er en god historie, ikke?

For hvad sker ellers i 2019?

– Indiens BNP bliver større end UK’s.

– Mere end en tredjedel af verdens befolkning vil afgive deres stemme ved demokratiske valg.

– Brexit sker alligevel ikke.

– Veganer-hejs, slow social media, LQDTGCFBEF mv. bliver endnu mere hipster, end det allerede er (der kommer også noget fra UN med oprindelige folk & sprog, så Jylland får et ordentligt sygt boost), og regeringer og virksomheder vil gøre alt for at tækkes disse trends.

– Halalcatraz vil blive endnu dyrere end planlagt, og det samme bliver (selvfølgelig) DSB, Skat og Det Syge Væsen.

– Danske Bank… Nej, det tør jeg ikke sige noget om. Enten kommer DoJ fra USA efter dem, og så får de rigtige problemer, eller også slipper de med en ATEA-manøvre (“Vent lige et par timer, og hold jeres kæft imens – så har I så rigeligt betalt for jeres brøde, og vi kaster igen penge efter jer – mvh Det Offentlige”).

Har jeg glemt noget?

Læs hele artiklen.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.