Glyphosat, der er hovedingrediensen i Monsantos ukrudtsmiddel Roundup, er mindre giftigt end koffein og bordsalt. Det fortæller et infografisk billede ”underskrevet” med navnet på Monsanto Canadas samfundsvidenskabelige leder Cami Ryan på twitter.

Billedet florerer blandt glyphosat-tilhængere på de sociale medier, og påstandene er også markedsført i Danmark af bl.a. professor Nina Cedergreen, KU, gårdejer Flemming Fuglede Jørgensen, Bæredygtig Landbrug, og formanden for Landbrug & Fødevarer, minkavler Martin Merrild.

Her er den famøse Monsanto-liste, som gang på gang anvendes til at dokumentere glyphosats ringe gifttighed.

Billedet viser forskellige stoffer, heriblandt chokoladeingrediensen theobromin (”moderat giftig”), D-vitamin (”ekstremt giftig”) og den naturligt fremkommende skimmelsvamp aflatoksin (”super giftig”), som alle er højere oppe på toksicitetsskalaen end det ”lidt giftige” glyphosat.

Professor Thomas Backhaus.

Den svenske økotoksikolog professor Thomas Backhaus har skrevet et par blogartikler, der viser dumheden og uærligheden ved sådanne sammenligninger. Han påviser, at for at kunne forstå hvor giftigt noget er, kan man ikke nøjes med at se på den akutte toksicitet, men også vurdere den kroniske giftighed.

Backhaus påpeger at:

1. Glyphosat anvendes aldrig i ren form – det er altid blandet med tilsætningsstoffer, der i sig selv er giftige. Så sammenligninger på baggrund af det rene kemikalie er meningsløse.

2. Giftigheds-skalaen er baseret på hvert enkelt stofs LD50 værdi – den koncentration, der dræber halvdelen af de organismer, man kortvarigt har udsat for det pågældende stof. Men LD50 handler om akut dødelighed. Bekymringen omkring ukrudtsmidler med glyphosat er ikke hvor mange mennesker, der vil bukke under og dø efter en høj, kortvarig eksponering (det vil få), men hvor mange der vil blive påvirket af realistiske lave doser over længere tid (det vil potentielt mange). Særlige bekymringer ved glyphosat-ukrudtsmidler er virkninger på børns udvikling mentalt og risiko for kræft. Kræft opstår ikke fra akut toksicitet, men fra langvarig kronisk giftpåvirkning. Cami Ryans infografiske billede har intet at fortælle om disse afgørende endepunkter.

Derfor er det særligt latterligt at bruge en sammenligning, der handler om akut giftighed i et forsøg på at miskreditere WHO’s kræftagentur IARC, fordi deres evaluering af glyphosat har klassificeret det som værende potentielt kræftfremkaldende.

Cami Ryan er ansat hos Monasanto Canada og er angiveligt ophavskvinde til giftighedslisten.

Pseudovidenskab

LD50-argumentet blev også taget op af den tidligere Monsanto-forsker Dr. Alison Van Eenennaam i et blogopslag, hvori hun kritiserer den “pseudovidenskab”, der bruges i dele af GMO-debatten.

Backhaus skriver i en kommentar til hendes opslag: ”Man kan ikke konkludere, at et stof har en ”meget lav” langvarig toksicitet ved at se på den koncentration, der dræber udsatte dyr efter akut, kortvarig eksponering. Det svarer til at sige ”Ok, du overlevede en dag med kraftig rygning. Fantastisk. Skulle du fortsætte med at ryge, kan jeg derfor forsikre dig om, at du ikke får kræft eller nogen anden kronisk sygdom i de næste 20 år. Og selvfølgelig vil dine børn også have det godt.”

”Biologi og toksikologi fungerer simpelthen ikke på den måde. Og det er særligt smertefuldt at finde så stor en fejl i et opslag, der nærmest triumferende angriber pseudovidenskab (og med rette).”

Alison Van Eenennaam er en anden Monsanto-ansat, der kalder kritikken af glyphosat for “pseudovidenskab”.

Backhaus’s pointe gælder også for Roundup-tilhængere som Kevin Folta (professor i agrovidenskab ved University of Florida), der offentligt drikker Roundup for at (med hans egne ord) ”demonstrere uskadeligheden.” Det er det samme som at ryge en enkelt cigaret for at demonstrere, at rygning er uskadeligt.

Uvidenhed eller bedrag

Dr. Doug Gurian-Sherman er policykonsulent i landbrugsvidenskab, og arbejdede tidligere for den amerikanske miljøstyrelse EPA med at udføre risikovurderinger af genmodificerede afgrøder og bakterier. Han kommenterede for nyligt LD50-tricket anvendt af glyphosat-tilhængerne:

”Risikovurderingsagenturer, som EPA og toksikologer generelt, definerer ikke toksicitet som kun akut toksicitet. De tager både akut og kronisk toksicitet i betragtning. De baserer typisk acceptabel eksponering i kosten hos befolkningen på den laveste dosis, der kan være skadelig.

Hvis for eksempel en mindre eksponering forårsager kronisk skade (fx nyreskade, kræft eller Parkinsons Sygdom) fremfor akut skade, vil den lavere dosis blive brugt til at definere det niveau, som folk kan udsættes for gennem kost.

På den anden side, kan akut toksicitet også være vigtigt, afhængigt af stoffet, for dem der kan blive udsat for tilstrækkeligt store doser. De fleste herbicider har en relativ lav akut menneskelig toksicitet, så kronisk toksicitet er ofte meget vigtigere.

Der skal tages hensyn til både kronisk og akut toksicitet. Dem, der kun taler om akut toksicitet, forstår enten ikke emnet, eller de er bevidst vildledende.”

Oversættelse og bearbejdning ved Addie Hansen.

Modstanden mod Monsanto breder sig hastigt i USA i takt med, at der påvises glyphosat i stort set alle fødevarer, også i nogle af de økologiske.

Comments are closed.