GMO- og antibiotikafrit grisekød – nu også hos Lidl!

Kød fra grise opdrættet med speciel GMO-fri foder og uden brug af antibiotika er nu at finde i køledisken i Lidls butikker landet over. Dagligvarekæden har indgået samarbejde med det jyske Wiking Meat, der er kendt for sit unikke fokus på bæredygtigt opdræt af grise uden brug af GMO og antibiotika.

Det skriver Lidl i en pressemeddelelse, 12. januar 2017.

En af opdrætterne med GMO- og antibiotikafri gris.

Det nye tiltag er endnu et led i Lidls strategi om øget fokus på dyrevelfærd, hedder det i pressemeddelelsen. De nye griseudskæringer hos Lidl kommer fra slagtegrise, som er opdrættet af lokale, danske landmænd under Wiking Meat Systems. Systemet er bygget op omkring et fokus, som særligt støtter grisenes sundhed og trivsel. Det fortæller direktør i Wiking Meat, Ingo Walterscheid:

”En af hemmelighederne bag vores succes er foderafgrødernes dyrkningsmetode, sammensætning og forarbejdning. Størstedelen af foderet dyrkes af opdrætterne selv eller lokale danske landmænd. Foderet, som er GMO-frit, giver bl.a. slagtegrisene et stærkt immunforsvar og en sund tarmflora. Det betyder, at grisene kan opdrættes uden brug af antibiotika.”

I Lidl er man glad for at kunne tilbyde kunderne endnu flere kvalitetsprodukter med ekstra fokus på dyrevelfærd, og de nye griseprodukter går godt i tråd med kædens opbakning til det kommende dyrevelfærdsmærke, hvor bl.a. mere stiplads og krølle på halen er et krav.

Tina Kaysen, Lidl.

”For os er det vigtigt at være med til at sætte dagsordenen i branchen og bakke op om gode og ansvarlige initiativer. Flere og flere kunder efterspørger i dag at kunne købe varer, hvor god dyrevelfærd og bæredygtighed er i højsædet, og vi har længe arbejdet på at finde den rette samarbejdspartner på dette område. Ved at tilbyde GMO- og antibiotikafrit opdrættet grisekød kan vi nu tilbyde vores kunder et alternativ til konventionel gris”, forklarer CSR-ansvarlig i Lidl, Tina Kaysen.

Grisekødet sælges allerede nu i samtlige af Lidls 105 butikker og findes både som hakket grisekød, nakkekoteletter, stegeflæsk med mere. Det specielle grisekød er tydeligt markeret i køledisken og på emballagen kan kunden orientere sig yderligere om produktet, da opdrætteren fremgår med navn og billede.

De opdrættede grise fra Wiking Meat er en del af Danish Crowns OUA-program, og er derved underlagt denne kontrol. Derudover kan vi, som ved alle vores andre leverandører, foretage uafhængige tredjepartskontroller (Audits).

Ved yderligere spørgsmål kan man kontakte direktør i Wiking Meat, Ingo Walterscheid, på 30 21 47 73.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.