Invasive arter skal væk

En gruppe kæmpe-bjørneklo rækker deres visne frøstandere ud mod Langelandsbæltets blå overflade. Når denne invasive art fra Kaukasus først får ordentligt fat, bliver der ikke plads til meget andet liv omkring den. Foto: Ian Heilmann

Ian Heilmann skriver 24. november 2019:

”Naturstyrelsens sortliste over de værste invasive arter”. Drabeligt lyder det – kan det mon passe, at Miljøministeriet er begyndt at beskæftige sig med banderelateret kriminalitet? Nåh nej – den såkaldte dødsliste omfatter såmænd en række dyr og planter: Brun rotte, kæmpe-bjørneklo, vandpest, asiatisk askepragtbille, troldkrabbe, elmesyge, mink, dræbersnegl og en lang række andre levende organismer. De er erklæret krig, fordi de findes, hvor de ikke burde være.

Ian Heilmann

En invasiv art er en levende organisme, som ved menneskets mellemkomst spredes til nye områder, hvor den etablerer sig på bekostning af den oprindelige natur. Næst efter det omsiggribende tab af levesteder udgør invasive arter den største trussel mod den biologiske mangfoldighed. Fænomenet er ikke af ny dato. Tænk blot på f.eks. Australiens unikke pungdyrsfauna, som er blevet trængt voldsomt tilbage efter nybyggerne ankom med deres hunde, kaniner og andre husdyr.

Også i Danmark slås vi som nævnt med en række invasive arter. Mange af dem er blevet indført med fuldt overlæg, som f.eks. kæmpe-bjørneklo. Den blev indført i 1800-tallet, fra Kaukasus, til haver i det meste af Europa, og kom til Danmark i 1870. Det er en velkendt og imponerende plante, to til fire meter høj og med enorme blade og parasollignende kæmpeskærme af hvide blomster, af datidens haveejere opfattet som både eksotisk og dekorativ. Men så, engang i 1950´erne, begyndte arten at sprede sig voldsomt og ukontrollabelt og har siden invaderet enge, græsland, moser, vejskrænter, skovbryn, fugtig løvskov mm. Med sin rigelige frøsætning kan den danne store og tætte bestande, som skygger al oprindelig vegetation bort og dermed også fortrænger den dertil knyttede fauna. Tilmed er dens saft giftig og kan give vabler og udslet på bare ben og arme. Ligesom med to andre plantearter fra sortlisten, hybenrose og japansk pileurt, er det virkelig en sej tur op ad bakke at trænge kæmpe-bjørneklo tilbage. I nogle tilfælde må der gives dispensation til at anvende en mere politisk ukorrekt strategi: kemisk krigsførelse, i form af f.eks. glyphosat.

En tæt gruppe japansk pileurt har invaderet et stykke skovbund på Thurø. Det er dårligt nyt for anemone, lærkespore, guldstjerne og den øvrige oprindelige skovbundsflora. Foto: Ian Heilmann

Der er mange grunde til mobilisering mod de invasive arter. Ud over truslen mod naturens egne balancer er der også erhvervsøkonomiske interesser på spil: F.eks. er troldkrabben en potentiel trussel for fiskeriet og askepragtbillen for skovbruget. Men går vi et spadestik dybere i årsagssammenhængene, må man nok konstatere, at det i sidste ende er mennesket selv, der er i det globale perspektiv er den værste af alle invasive arter. Det fremgår så ikke lige af Naturstyrelsens sortliste – vi skulle jo også nødigt helt tabe humøret. Den grå november har nok i sin plage.

Comments

comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.