Hverdag på landet. Det kommende forbud er kun et skridt på vejen. Foto:  Merve Sehirli Nasir/Unsplash

Domstolsafgørelse peger mod endeligt stop for brug af ulovlige sprøjtegifte som “Reglone” og “Asulox”

Ikke blot blev det slået fast med folketingsvalget, at pesticidproducenterne må belave sig på et fuldt sprøjtestop i sårbare grundvandsdannende områder. Nu er det også snart slut med at opnå dispensationer fra EU´s forbud imod anvendelsen af en lang række særlig giftige og/eller formentlig hormonforstyrrende stoffer.

Dét er den sandsynlige konsekvens af Østre Landsrets afgørelse d. 9. marts 2026. Det besluttedes her at forelægge et såkaldt præjudicielt spørgsmål for EU-Domstolen om fortolkningen af EU´s forordning af d.  21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Ritzau 31.3. 2026 fra Frie Bønder – Levende Land, Landsforeningen Praktisk Økologi og Folkeoplysningsnetværket Øko-Net samt foreningen Gylle.dk.

Forordningens paragraf 53 indskærper, at ikke-godkendte – læs forbudte – plantebeskyttelsesmidler kun undtagelsesvis og under helt særlige betingelser må anvendes, og i så fald kun for en kort periode. Det må derfor forventes, at EU-Domstolen vil afgøre, at den hidtidige danske praksis med stadigt gentagne, rutinemæssige dispensationer kendes ulovlig. Når sagen derefter går tilbage til det danske retssystem, vil man blive nødsaget til at tage denne kendelse til efterretning, idet forordninger som bekendt er bindende.

Læs Østre Landsrets afgørelse

Ukrudtsmidlet Asulox har aldrig været godkendt i EU, men alligevel har den danske Miljøstyrelsen givet dispensation til at sprøjte med giften i 31 år! Kilde: Middeldatabasen

Afgørelsen om at forelægge sagen for EU-domstolen må betragtes som en sejr for de fire organisationer, der tilbage i oktober 2026 stævnede Miljøstyrelsen. De fire er: Landsforeningen Praktisk Økologi, husmandsforeningen Frie Bønder-Levende land, Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis (Øko-net) samt Foreningen Gylle.dk. Sagen har været ført af advokat Nikolaj Nielsen fra firmaet Kontraadvokaterne.

”Vi ser frem til en endelig afslutning på den mere end 30 år lange epoke, hvor danske myndigheder, i samspil med forskningsinstitutioner og lobbyister, systematisk har omgået EU´s forordning og dermed også vores lands love”, udtaler forkvinde for Praktisk Økologi Lotte Børrresen, og fortsætter: ”Ikke blot har den hidtidige praksis skadet miljø og efter alt at dømme mennesker, men der har også – som i øvrigt altid, når der anvendes syntetiske gifte – været tale om en klart konkurrenceforvridende praksis. I fremtiden vil der blive produceret på anderledes lige og rimelige vilkår.”

En grundig gennemgang af sagen finder man her.

Kontakter

Kjeld Hansen, foreningen Gylle.dk

+45 26 21 53 26

kjeld@baeredygtighed.dk

Lotte Hovmark Børresen, landsforeningen Praktisk Økologi

+45 51 94 71 09

forkvinde@praktiskoekologi.dk

Bannerbillede: Der sprøjtes som aldrig før. Foto: Kjeld Hansen.

Visited 303 times, 303 visit(s) today

Discover more from Gylle.dk

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

Kommentarer

  1. Pingback: Jorden skrider under giftens købmænd - Natur og mad

  2. Leanette Svensson

    Kæmpe godt fantastisk arbejde. Hvordan vil kontrol og konsekvens blive inkorporeret i loven. De giftsprøjter lystigt nu.
    Skakbordet: De giftbønder spiller skak med borgerne og sætter en ære i ikke at holde loven. Løkke og L&Fsidder med ved skak bordet og siger nu beder l om :
    ” På frivillighedensvej” Så nu vil l godt overholde loven. Er der ikke skabt præcedens i deres procedure?
    Et er sikkert Danmarks borgere vil ha samme beskyttelse som resten af EU. Ingen dispensationer som Løkke har været giftbøndernes garant for.
    Løkke har ikke passet på borgerne i Danmark!
    ALLE love skal slutte med kontrol og konsekvens.

  3. Godt gået!

  4. Karen Msk

    Spændende om forbudene kommer i den nye regering, sprøjte forbud i drikkevands zoner er jo en kortsigtet løsning, da sivning af rester fra sprøjtegifte jo vil kunne løbe til fra siderne/de tilstødende arealer.Sikke et flot og sejt træk, forhåbentlig vil politikerne fremover være lydhøre og kontrolrapporter blive offentlig tilgængelige.Nedsættelse af moms på usprøjtede fødevarer og fokus på det sundhedsfremmende og mulige besparelser i sundhedsvæsnet kunne også være en tilskyndelse til at fremme produktion og køb af økologiske fødevarer.

Skriv en kommentar