Danske landmænd skal lære at klare sig uden forbudte sprøjtegifte

EU-domstolen skal vurdere lovligheden af Miljøstyrelsens dispensationer til sprøjtegifte, der er forbudte, fordi de mistænkes for at være hormonforstyrrende og stærkt giftige. Det har Østre Landsret afgjort, og der er tale om en afgørelse, der kan få betydning for både folkesundhed og biodiversitet i alle EU-lande, hvor grupper af udsatte borgere kæmper mod effekterne af landbrugets ulovlige sprøjtegifte

Med udgangspunkt i den danske praksis med årelange dispensationer til at bruge forbudte sprøjtegifte i landbruget skal EU-Domstolen nu vurdere lovligheden af denne adfærd. Landsrettens beslutning repræsenterer næste trin i stævningen mod Miljøstyrelsen, som blev udtaget af fire foreninger i sommeren 2024.

Trods den klare ordlyd i EU-lovgivningen fra 2009 har Miljøstyrelsen i tre årtier bøjet sig for landbrugets krav om adgang til at bruge forbudte sprøjtegifte. Fire miljø- og naturforeninger indstævnede derfor Miljøstyrelsen for Retten i Roskilde med en påstand om, at de gældende dispensationer er direkte ulovlige og må betragtes som undergravende for tilliden til Danmarks indsats i forhold til EU-samarbejdet om et renere miljø.

Stævningen blev sendt videre til Østre Landsret, der accepterede at behandle den. Som næste skridt har landsretten 9. marts 2026 besluttet at forelægge et præjudicielt spørgsmål for EU-Domstolen om fortolkningen af artikel 53 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler. Med andre ord skal EU-domstolen vurdere lovligheden af Miljøstyrelsens dispensationer til at bruge forbudte sprøjtegifte, hvorefter Østre Landsret vil tage stilling til sagens videre forløb.

Selve stævningen

De fire miljø- og naturforeninger bag stævningen er Landsforeningen Praktisk Økologi, foreningen Frie Bønder-Levende land, Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis og Foreningen Gylle.dk. Firmaet KontraAdvokaterne ved advokat Nikolaj Nielsen har udarbejdet stævningen, som blev afsendt den 1. oktober 2024.

Nikolaj Nielsen har gennemgået Miljøstyrelsens praksis vedrørende dispensationer til anvendelse mv. af sprøjtegiften Asulox, som indeholder det hormonforstyrrende og giftige aktivstof asulam. Det fremgår af denne gennemgang, at styrelsen har givet i al væsentlighed enslydende begrundelser for dispensationerne til brug af dette stof siden 1993. Dispensationerne er blevet givet med henblik på at imødegå en sædvanlig og kendt problemstilling med ukrudt i forbindelse med spinatavl til frø.

Det er advokatens vurdering, at det er korrekt at betegne dispensationerne som ulovlige og stridende mod EU-forordningen, idet artikel 53 i forordningen ikke giver mulighed for at dispensere under de beskrevne omstændigheder i så mange år. De gældende dispensationer, der blev givet den 3. april 2024, er derfor efter advokatens opfattelse ugyldige.

Kræver stop for Miljøstyrelsens ulovlige dispensationer til brug af forbudte sprøjtegifte

Kun i særlige nødstilfælde

EU’s regler tillader kun i helt særlige nødstilfælde dispensation fra et pesticidforbud – og kun hvis der ikke findes nogen rimelig alternativ metode til at bekæmpe den pågældende trussel. Det står i artikel 53 i EU’s pesticidforordning (EF nr. 1107/2009), som er den centrale lovtekst på området. Den siger i hovedtræk, at en medlemsstat kan give en midlertidig tilladelse til et ellers forbudt pesticid i maksimalt 120 dage, hvis det “skønnes nødvendigt på grund af en fare, som ikke kan bekæmpes på nogen anden rimelig måde.”

I praksis betyder det, at der skal foreligge en akut og uforudsigelig trussel, fx et alvorligt insektangreb eller en ødelæggende plantesygdom, som ikke kan håndteres med godkendte produkter eller med ikke-kemiske metoder. Dispensationer må altså ikke gives som rutine eller for at gavne økonomien i den almindelige drift i landbruget.

EU-Domstolen har skærpet fortolkningen af denne regel. I en dom fra 2023 slog den fast, at medlemslandene ikke længere må give dispensationer til forbudte midler som neonikotinoider, der tidligere blev anvendt fx til bejdsning af frø i Danmark. Dommen fastslog, at sådanne undtagelser strider imod forordningens formål, som er at beskytte miljø og bestøvere.

Domstolens fortolkning har betydet i praksis, at det nu er meget vanskeligt – næsten umuligt for medlemslande at få lov til at give dispensation for sprøjtegifte, der er forbudt på EU-plan.

Hvad skal EU-domstolen tage stilling til?

Vi har spurgt advokat Nikolaj Nielsen, hvad Østre Landsrets præjudicielle spørgsmål til EU-Domstolen går ud på. Her kommer svaret:

”Ifølge EU-retten skal alle pesticider, som den absolutte hovedregel være godkendt forinden de må markedsføres eller anvendes inden for unionen. Dette følger af pesticidforordningen (plantebeskyttelsesforordningen). I forordningen er der imidlertid en undtagelse. Undtagelsen findes under overskriften “nødsituationer” og giver kun mulighed for at tillade en begrænset anvendelse af pesticider, som ikke er godkendte.

EU-domstolen skal tage stilling til hvordan undtagelsesbestemmelsen i pesticidforordningen skal fortolkes. Undtagelsen kan efter ordlyden af forordningen kun anvendes, når der foreligger “særlige omstændigheder”, men i Danmark har undtagelsen været brugt til at tillade de samme forbudte eller ikke-godkendte pesticider igennem årtier, uden at myndighederne har kunne henvise til særlige omstændigheder. Myndighederne har bare henvist til at der ikke var et andet pesticid på markedet, der var lige så effektivt eller prisbilligt som det ikke-godkendte.”

Vi har også spurgt, hvilke muligheder EU-domstolens svar åbner det for andre landes NGO’er. Her kommer advokat Nikolaj Nielsens svar:

”Også andre lande end Danmark har haft en liberal opfattelse af, hvornår undtagelsesbestemmelsen kunne anvendes. Det har en række andre EU-lande også. Kommissionen har gentagne gange strammet vejledningen til pesticidforordningen med henblik på at indskrænke brugen af undtagelsesbestemmelsen. Kommissionens vejledninger er ikke bindende i modsætning til EU-domstolens domme. Hvis EU-domstolen kommer frem til, at undtagelsen kun kan anvendes, når der rent faktisk foreligger særlige omstændigheder, så vil en række EU-lande, herunder Danmark, skulle lægge deres praksis om. Det kan betyde farvel til brug af de pesticider, som er så skadelige og giftige, at de ikke vil kunne godkendes generelt, men i stedet for at har været anvendt på grundlag af undtagelsesbestemmelsen.”

Forhistorien

Stævningen mod Miljøstyrelsen bygger bl.a. på en belgisk domstolsafgørelse fra 2023, der henviser til en principiel dom fra EU-Domstolen (meddelt den 19. januar 2023 i sag C-162/21), der var foranlediget af en præjudiciel forelæggelse fra den belgiske forvaltningsdomstol (Conseil d’État).

Hovedpunkter i afgørelsen (19. januar 2023):

• Forbud mod dispensationer: EU-Domstolen slog fast, at EU-lande ikke længere må give midlertidige dispensationer (nødgodkendelser) til brug af forbudte neonikotinoider (insektmidler), selvom det gøres med henvisning til “nødsituationer” i landbruget.
• Baggrund: Sagen opstod efter at belgiske foreninger (Pesticide Action Network Europe, Nature et Progrès Belgique) og en biavler sagsøgte den belgiske stat for at give dispensationer til sukkerroefrø behandlet med forbudte stoffer (clothianidin og thiamethoxam).
• Konsekvens: Dommen lukkede et smuthul, der tidligere tillod medlemsstater at omgå forbuddet mod bi-dræbende pesticider.
• Opfølgning: På baggrund af denne EU-dom annullerede den belgiske Conseil d’État (Råd af Statsrådet) den 17. oktober 2023 seks belgiske tilladelser til brug af neonikotinoider.
• I Danmark trak Miljøstyrelsen diespensationer tilbage til clothianidin og thiamethoxam, men fastholdt en stribe dispensationer til andre forbudte sprøjtegifte, bl.a. Asulox, fordi de ikke var nævnt specifikt i den belgiske dom.

Sagsnumre:

EU-Domstolen: C-162/21 (Pesticide Action Network Europe m.fl.)

Belgiske Conseil d’État: 244.702, 249.843, 227.244/XIII-8.644.

Bannerbillede: Danske landmænd sprøjter mere end nogensinde – og gerne med forbudte sprøjtegifte. Privatfoto