Klik her for at se video.

Når store lobbyvirksomheder forsøger på at lukke munden på kritikere og skræmme modstandere til at gøre indrømmelser af frygt for sagsomkostninger, vinder de ofte, men denne gang gik den ikke

En domstol i Bruxelles har afgjort, at det belgiske kødforbund FEBEV (The National Belgian Federation of Slaughterhouses) har begået “ondsindet sabotage mod den offentlige debat gennem misbrug af retssystemet” ved at indlede en retssag med det formål at bringe dyrevelfærdsorganisationer til tavshed.

Det fremgår af en pressemeddelelse 6. marts 2025 fra Eurogroup for Animals.

Kødforbundet anlagde en retssag mod Eurogroup for Animals’ organisationsmedlem Animal Welfare Foundation (AWF), og dets partnerorganisation Tierschutzbund Zürich (TSB), med det formål at blokere en video, der afslører alvorlige dyrevelfærdskrænkelser på slagterier og samlecentre inden for virksomhedens hestekødsforsyningskæde.

Videoen, der blev offentliggjort i 2022, viser heste fra Argentina, der ankommer til et belgisk slagteri i en tilstand som afmagrede og efterladt uden opsyn på trods af deres skader. De bliver også slået og sparket af arbejdere på slagteriet.

FEBEV sagsøgte de to dyrebeskyttelsesorganisationer for påstået ‘usand, vildledende information’ i videoen. Retten fastslog imidlertid, at disse beskyldninger er ensidige og udokumenterede påstande, som ikke er understøttet af konkrete, håndgribelige eller objektive elementer. Retten beordrede også FEBEV til at betale €12.500 (93.333 kroner) i juridisk kompensation for organisationens “åbenbare misbrug af procedurer”. 

Afgørelsen markerer endnu et juridisk nederlag for FEBEV, som tidligere har tabt en lignende sag mod den belgiske dyrerettighedsgruppe GAIA.

Under retsmødet indrømmede FEBEV, at organisationen koordinerede denne retssag med den schweiziske importør Skin Packing, et firma, som har sagsøgt Tierschutzbund Zürich (TSB) i straffesager og civile sager i 2022, men begge blev afvist i retten.

Denne koordinering er en klar indikation af den SLAPP-strategi, som store virksomheder bruger i forsøg på at lukke munden på kritikere og skræmme modstandere til at gøre indrømmelser af frygt for sagsomkostninger. SLAPP står for ’Strategic lawsuits against public participation’.

Dyrebeskyttelsesorganisationer opfordrer nu kødimportører til at stoppe importen af grusomt produceret hestekød fra Sydamerika efter en række undersøgelser, der viser alvorlige dyrevelfærdsmæssige konsekvenser.

Bannerbillede: Udmagret hest. Fra videoen.

Visited 460 times, 5 visit(s) today

Discover more from Gylle.dk

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

One Comment

  1. Jan Henningsen

    Gyseligt at man kan behandle dyr på denne måde.

    Risikoen for at man som aktivist kan en advokat på nakken synes jeg er et demokratisk problem.
    Professor Stiig Markager fra Aarhus universitet blev sagsøgt af “Bæredygtigt landbrug” fordi han i Berlingske tidende havde skrevet om landbrugets udledning af kvælstof.
    Det er vanvittigt at retssystemet ikke bare afviser den slags søgsmål.
    Jeg selv lidt spændt på hvad der sker når vedhæftede video bliver offentliggjort.
    https://youtu.be/7HbKCUfTq0U Sidinge dæmningen 250420 8 m.

Skriv en kommentar