KIlde: Nationalt Center for Miljø og Energi

Jan Gruwier Larsens dokumentarfilm ’Kvalt i Kvælstof fra 1988’ viser, at man allerede i 1980’erne efter mange års kortlægning af kvælstofforurening i de danske farvande havde helt styr på, hvor forureningen stammer fra og hvad, der skal gøres for at få et godt havmiljø

I 2023 blev de danske farvande ramt af et alvorligt iltsvind.  Politikere over helt spektret reagerede med chok og vantro over omfanget af katastrofen. Havets handlekraftige minister ville straks iværksætte nogle undersøgelser og finde ud af, hvad der skal gøres for at redde havet.  Landbrugets organisationer pegede skiftevis på russisk forurening af Østersøen og spildevand fra byerne som årsag til den dårlige miljøtilstand.

Biolog Jan Gruwier Larsens dokumentarfilm Kvalt i Kvælstof fra 1988 viser, at man allerede i 1980’erne efter mange års kortlægning af kvælstofforurening i de danske farvande havde helt styr på, hvor forureningen stammer fra og hvad, der skal gøres for at få et godt havmiljø. Filmen er baseret på de statslige miljømyndigheders egne tal og undersøgelser og interview med de forskere, der dengang havde fingrene i suppen.

Lad os afsløre med det samme, at det hverken er russere eller byspildevand, der bærer hovedansvaret for algeopblomstring og iltsvind – årsagen til den dårlige miljøstistand er kvælstofforurening fra landbruget. Politikernes overraskelse over iltsvindet er hykleri, røgslør og dårlige undskyldninger for ikke at have gjort noget alvorligt ved problemet.

Allerede i august var det slemt, men 2023 blev rædselsåret, hvor iltsvindet bredte sig måned for måned, mens ministeren så måbende til. Skærmbillede

Selvfølgelig skulle man allerede i firserne have lagt landbruget om, taget de mest følsomme jorde ud af produktion og droppet produktion af millioner af slagtesvin til eksport.  Vi kan godt samtidig have både godt landbrug og godt havmiljø.

Filmen Kvalt i Kvælstof fortæller historien, som den så ud i 1980’erne, og der er ikke sket en dyt siden.

Kvalt i Kvælstof giver desuden en glimrende introduktion til tang og algers biologi og til sammenhæng mellem algeopblomstringer og iltsvind. Filmen giver sig god tid, så sæt dig tilrette med en kop et eller andet, få styr på de sammenhænge, som vores politikere her 35 år efter stadig ikke har kunnet eller villet fatte.

Filmen er venligt stillet til rådighed af Det Danske Filminstitut. Vi beklager den noget forringede billedkvalitet.

Filmen Kvalt i Kvælstof er instrueret af Jan Gruwier Larsen og fotograferet af Simon Plum.

Bannerbillede: Peter Bondo Christensen, AU

Visited 50 times, 7 visit(s) today

Kommentarer

  1. Det er så begrædeligt, men selvom der stadig er tiltagende forurening, så tror jeg simpelthen ikke at politikerne heller i dag gør en dyt! De har været berøringsangste og leflende i så mange år, og det bliver de såmænd ved med.
    Bare se på feks teflon, hammer giftigt og producenter, politikere, videnskaben vidste det – men blev det forbudt i gryder og pander ? Nej i årtier er mad blevet lavet i disse og givet til vores børn. Og så er der alle de andre giftige ting i blandt andet madvarer og tøj befolkningen er blevet forholdt – så ikke så mærkeligt at så mange par har brug for fertilitets behandling.
    Pga. at politikerne gennem årene har været nogen vatnisser er mennesker og natur blevet smadret i en grad der truer både klodens og menneskenes eksistens.

  2. Jørn From

    Vi har svigtet havet i årtier, og det vil vi blive ved med:

Skriv en kommentar