Skibsejeren Henning Kjeldsen i sin førerstol. Da Henning startede sin karriere for over 30 år siden var han på havet over 300 dage om året. “I dag sejler han ca. 100 dage om året og resten af tiden bliver brugt på papirarbejde. Love, EU regler og alt det skidt og møg og lort, ” som han sagde om papirarbejdet i 2014 til fotograf Betina Garcia/Ritzau Scanpix.

Med en anslået formue på 2,5 milliarder kroner er 216 mio. kr. måske kun et greb i lommen. Alligevel vil kvotekongen og storfiskeren, Henning Kjeldsen i Skagen, frifindes for at betale de 216 mio. kr. i bøde og konfiskation, som en enig domsmandsret i Holstebro dømte ham til i december sidste år. Han blev fundet skyldig i fusk med fiskekvoter. Derfor er en 44 dage lang retssag nu startet i Vestre Landsret i Viborg, som Henning Kjeldsen og hans syv medtiltalte ankede dommen til. Dommen ventes i marts næste år.

Ny sag om fiskekvoter

Danmarks rigeste fisker er dog kommet i søgelyset igen på grund af fiskekvoter.

Erhvervsstyrelsen truer med at tvangsopløse Henning Kjeldsens moderselskab. Den afgørelse har Henning Kjeldsen nu klaget til Erhvervsankenævnet over. Det skriver mediet Nordjyske, der har fået aktindsigt i sagens dokumenter.

Kraftig opskrivning af værdien

Kvotekongens imperie er faldet sammen, men han kæmper stadig for at slippe ud af virvaret af anklager. Foto: Steen Ulnits.

Henning Kjeldsen Holding har markant opskrevet værdien af fiskekvoterne til 2,5 milliarder kroner, fordi selskabet pludselig ændrede regnskabsprincipper.  Derfor kræver Erhvervsstyrelsen, at selskabet indsender et nyt regnskab for 2020, hvor opskrivningen ikke længere fremgår. Kjeldsens advokat mener, at styrelsen har taget udgangspunkt i en for snæver periode til at kunne vurdere markedsprisen for fiskekvoter.

Klage til Erhvervsankenævnet

Hvis Henning Kjeldsen Holding ikke havde indsendte et nyt regnskab inden den 30. juni i år, ville styrelsen bede skifteretten om at tvangsopløse Henning Kjeldsens virksomhed. Det er denne afgørelse, Henning Kjeldsen Holding har klaget til Erhvervsankenævnet over.

Kræver strengere staf til kvotekongen

Tilbage til retssagen om de 216 mio. kr. Mens Henning Kjeldsen påstår frifindelse i Landsretten, kræver anklagemyndigheden en strengere straf, altså større bøder til Henning Kjeldsen og de andre tiltalte. Det siger senioranklager fra statsadvokaten for Særlig Kriminalitet, Louise Pedersen, til TV2 Nord. Henning Kjeldsen blev i Holstebro idømt en bøde på 54 mio. kr.  plus konfiskation af 162 mio. kr. Anklagemyndigheden krævede oprindeligt i alt 274 mio. kr. Altså 112 mio. kr. mere.

For 123 mio. kr. kvoter på konens jolle

Henning Kjeldsens kone blev ved retten i Holstebro dømt til at betale 3,5 mio. kr. i bøde. Hun købte i sin tid en 5,5 meter lang jolle for 100.000 kr. og kvoter til den for 123 mio. kr. Seks fiskere og venner blev idømt bøder på mellem en halv og 4,6 mio. kr. De blev ligesom Kjeldsens kone dømt som stråmænd for Henning Kjeldsen. De var registrerede som ejere af selskaber, som Henning Kjeldsen i realiteten ejede og kontrollerede. Også storfiskerens advokat og revisor blev hver dømt til at betale bøder og konfiskation på 3 mio. kr.

Derimod blev Henning Kjeldsen, advokaten og revisoren ikke fradømt retten til at drive virksomhed, som anklageren ellers havde krævet.

Kvotekongen vil bygge hotel i Skagen

Og når vi nu er ved kvotekongen Henning Kjeldsen: Hans seneste aktivitet er, at han vil bygge et feriecenter med hotel og badeland i Skagen for at trække endnu flere turister til byen. desuden vil han udbygge sit private museum for fiskeri. Alt sammen for at støtte byen.

Bannerfoto: Den synkende skude. Foto: Keld Skytte Petersen

33. retsmøde i kvotekonge-sagen: Beregningen af konfiskations-kravet på 231 mill. kr. og en bøde drages i tvivl  

Kommentarer

  1. Torben Aagesen

    Andet end den hårdeste straf er da for lidt.

  2. Peter Henriksen

    Han havde nok håbet på at Løkke kom i regering så han kunne få hjælp af den vej

  3. Jan Stampe Nielsen

    Ro på. Sagen varetages af de bedste juridiske experter og advokater som ved alt om jura. Retfærdigheden vil derfor sejre – tror jeg nok.
    Det står der vel også i jurabøgerne.

  4. Mere vil have mere! Advokater og revisorer har fået en gratis uddannelse i vores velfærdssystem, men de usleste af dem excellerer i at snyde og bedrage sine medborgere og staten. Føj!
    Og ham kvote “kongen” burde afgive hele sit kongerige – mindre er for lidt for alle de svinestreger!

  5. Henning Kjeldsen burde fradømmes retten til, at eje eller drive nogen som helst form for virksomhed, der har relation til fiskeri.

  6. Egenlig så er betegnelsen ‘kvotekonge’ en alt for venlig måde, at omtale Henning Kjeldsen på, han titel burde være ‘kvote bandit’…

  7. Pingback: Kvotekongen pure frifundet i Vestre Landsret – skal derfor ikke betale 216 millioner kr. | Gylle.dk

Skriv en kommentar